Læsetid: 5 min.

Cambodjas bødler går fri

18. april 1998

Efter Pol Pots død vil de øvrige ledere af de Røde Khmerer næppe blive stillet til ansvar for folkemordet i Cambodja - de fleste er gået over på Hun Sen-regeringens side

Pol Pot, lederen af Cambodjas frygtede Røde Khmerer, døde med én, måske flere millioner menneskers død på samvittigheden. Men han var ikke ene om ugerningerne i årene 1975-79.
De første reaktioner på meddelelsen om Pol Pots død onsdag var da også først og fremmest beklagelse over, at han aldrig vil blive stillet for en international domstol, men dernæst at de øvrige ledere af de Røde Khmerer nu bør drages til ansvar for deres medvirken til folkemordet.
Det var budskabet fra den amerikanske præsident Bill Clinton, og i går gav FN's særlige udsending til Cambodja, svenskeren Thomas Hammarberg udtryk for samme holdning
"Det er vigtigt at de andre bliver stillet for en domstol. De ansvarlige skal retsforfølges," sagde Thomas Hammarberg ved ankomsten til hovedstaden Phnom Penh.
Ifølge Hammarberg er FN i øjeblikket ved at forberede dannelsen af en særlig gruppe, der skal undersøge og samle beviser for de forbrydelser, der blev begået af Pol Pot og de Røde Khmerer under deres terrorregime. En undersøgelsesgruppe, der eventuelt kan bane vej for egentlig retsforfølgelse af de skyldige.

Hvilke ledere?
Men sandsynligheden for, at det vil ske, synes meget lille.
For hvem er det egentlig, den amerikanske præsident og FN-repræsentanten taler om, når de siger, at de øvrige Røde Khmer-ledere nu skal retsforfølges?
Er det den lille restgruppe af Røde Khmer-partisaner, der holder til i den yderste afkrog af junglen, og som holdt Pol Pot i fangenskab til det sidste?
Eller er det de Røde Khmer-ledere, der i løbet af de sidste to år i spidsen for tusinder af partisaner er gået over på regeringens side, og som i dag indtager fremtrædende pladser i ministerpræsident Hun Sens regering, administration og sikkerhedsstyrker?
Cambodjas nuværende regering synes ikke i tvivl. I en udtalelse i går krævede Hun Sens regering, at Ta Mok, Khieu Samphan og Nuon Chea bliver stillet for en domstol.
De tre tilhører alle den lille Røde Khmer-restgruppe i junglen, som formentlig kun har nogle få hundrede partisaner under våben, og som indtil nu har nægtet at overgive sig og gå over på regeringens side.
General Ta Mok har været gruppens leder siden sidste sommer, hvor Pol Pot blev afsat og stillet for en folkedomstol og idømt husarrest for livstid. Ta Mok er også kendt som Slagteren, på grund af sin brutalitet under Røde Khmer-regimet i 1970'erne.
Nuon Chea var Pol Pots højrehånd og leder af gruppens politiske afdeling.
Khieu Samphan var statsoverhoved under Pol Pot-regeringen og nominelle leder i 1980'erne.

Reelt uden magt
Men selv om de tre har deres andel i folkemordet i Cambodja, står de i dag isoleret og reelt uden magt.
Som bevis på gruppens isolation skriver Far Eastern Economic Review i sin seneste udgave - der er produceret før meddelelsen om Pol Pots død - at Ta Moks gruppe var parat til at udlevere Pol Pot til udlandet, så han kunne blive stillet for en international domstol.
Til Far Eastern Economic Reviews reporter Nate Thayer, der interviewede Pol Pot sidste år og længe har været førende i sine reportager om de Røde Khmerer, siger stabschef Khem Nuon, at gruppens ledere havde besluttet at udlevere Pol Pot på betingelse af, at gruppen ville få mad, medicin og "anden international støtte."
Problemet var bare, at de ikke vidste, hvordan de skulle komme i kontakt med amerikanerne eller andre lande.
"Vi har ingen kontakt med nogen som helst. Hvem skal vi kontakte? Kan du bringe os i forbindelse med de rigtige personer?" spurgte stabschefen Nate Thayer og gav således udtryk for den paradoksale situation, at de Røde Khmerer var parat til at udlevere én af århundredets mest efterlyste forbrydere - men ingen var øjensynligt interesserede i at modtage ham.

USA's forsøg
I månederne op til Pol Pots død forsøgte USA ellers at samle støtte til en international retssag mod Pol Pot for folkemord. Med sin død undslipper Pol Pot både at blive udleveret, som de Røde Khmerer øjensynligt havde i sinde, og at blive stillet for en domstol.
Men den britiske Cambodja-ekspert Michael Leifer siger til Ritzaus Bureau, at han heller ikke tror på noget retsopgør mod andre af De Røde Khmerers ledere.
"En del af folkene sidder jo i dag i Hun Sens regering," siger Michael Leifer, der er professor ved London School of Economics.
Eksempler på de tidligere Røde Khmer-ledere, der nu er indrulleret i Hun Sen-styret er:
*Ieng Sary, tidligere udenrigsminister under Røde Khmer-styret i 1970'erne, der i 1996 gik over på Hun Sens side og til gengæld blev en slags guvernør for et autonomt område i det vestlige Cambodja.
*Mam Nay, tidligere chef-bøddel i det berygtede Tuol Sleng-torturcenter, hvor 16.000 cambodjanere, herunder kvinder og børn, mistede livet. Han lever i dag i frihed i Ieng Sarys område.
*Nuon Paet, tidligere Røde Khmer-general, der er dømt for drab på tre vestlige turister i 1994. I dag er han general i regeringshæren.

Fortsat magtkamp
Det er usandsynligt, at Hun Sens regering vil gå med til at retsforfølge ovennævnte og andre Røde Khmer-ledere, der er gået over på den 'rigtige' side i Hun Sens fortsatte magtkamp med den afsatte ministerpræsident prins Ranariddh.
Alliancen med De Røde Khmerer kan medvirke til, at Hun Sen fortsat kan beholde magten i Cambodja - også efter det planlagte valg den 26. juli.
Ifølge Michael Leifer er det endda heller ikke sandsynligt, at Hun Sen vil gå med til at udlevere de Røde Khmer-ledere, der er tilbage i junglen. Han begrunder det med, at de på den ene side "ved for meget" om Hun Sens forbrydelser, og på den anden side måske er gode som politisk skræmmebillede:
"Med Huns Sens sans for det politiske spil er det ikke utænkeligt, at han vil søge at holde liv i resterne af De Røde Khmerer under Ta Mok og Khieu Samphan for at bevare et skræmmebillede," siger Leifer.
Retsopgøret om folkemordet i Cambodja synes dermed at have særdeles lange udsigter. Med eller uden Pol Pot.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her