Læsetid: 5 min.

Digitale drømme

21. april 1998

Med festivalen 'Digitale Dage' fokuserer Filmværkstedet i København på den fagre nye filmverden, fra undergrundens såkaldte low-res film på Internettet til special effects i superproduktioner som 'Titanic'

FILMFESTIVAL
Vi ved det godt, selv om vi ikke altid tænker over det, når vi sidder i biografens mørke: I moderne spillefilm snydes der som aldrig før. Når Tom Cruise i Mission Impossible kastes gennem flammer og eksplosioner, er det ikke skuespilleren, og heller ikke en stuntman, men en computer-scannet og 3D-animeret version af Cruise, vi ser. Når Gotham City i Batman Returns oversvømmes af aggressive pingviner, er halvdelen af dyrene computeranimerede. Og når Meryl Streep i Døden klæ'r hende vrider halsen 360 grader rundt, er det igen computereksperterne, der har været på spil.
Alle steder sniger computernes stadig mere elegante filmtrick sig ind. Nogle gange helt usynligt. Andre gange så vi imponeres over, at det kan lade sig gøre. Og så har vi endda kun set toppen af isbjerget. Der har længe været rygter om, at Bruce Lee ville genopstå som 'virtuel skuespiller' i en ny film. Der forhandles om 3D-rettighederne til Marilyn Monroe. Marlon Brando har planer om at interviewe sig selv som ung i en kommende portrætfilm. Og en tredive år yngre Clint Eastwood er på tale som den næste Batman. Fortsætter det sådan, vil Olsen Bandens sidste stik langt fra blive afslutningen på den skattede serie.

Teknologisk revolution
Under alle omstændigheder: Sandhed er blevet et særdeles elastisk begreb, når det gælder film på kanten til år 2000. Og det er det nye og gennemdigitaliserede filmbillede, som er temaet for Filmværkstedets festival Digitale Dage.
Arrangementet tager afsæt i den påstand, at filmmediet med 90'ernes teknologiske udvikling har gennemgået en revolution, som kan sammenlignes med fremkomsten af tonefilmen. Og noget er der om snakken. Med en hastighed, som ingen kunne have forudset for blot ti år siden, har de digitale teknikker gennemsyret alle funktioner inden for filmproduktion.
Stort set alle special effects laves i dag elektronisk og overføres siden til film, de gamle klippeborde er erstattet af computere, og omkring de traditionelle filmiske genrer er opstået en underskov af 3D-animationsfilm, videokunst samt ikke-lineære og interaktive former baseret på cd-rom eller internet.
Det er hele dette brogede terræn, Digitale Dage forsøger at sondere i løbet af fire intensive dage med seminarer, workshops og visninger. For almindeligt interesserede vil der være mulighed for at orientere sig i et internationalt program af kortfilm, der på forskellige måder gør brug af den nyeste teknologi, samt at følge seminarer med overskrifter som Computeranimation eller Syntetiske verdener. Og for branchefolk vil der være workshops om Interactive Storytelling og 3D Digital Character Animation.

Low-res fænomenet
Blandt de mange prominente udenlandske gæster kan nævnes amerikaneren Jacqui Lopez, der åbner festivalen med et seminar torsdag aften. Lopez er tilknyttet George Lucas' selskab Industrial Light & Magic (ILM). Med bl.a. Spielberg på kundelisten er selskabet et af de mest erfarne i branchen. Personligt har Lopez produceret special effects til film som Men in Black og Forrest Gump.
Om fredagen kan man møde Mike Milne fra det britiske Framestore, som har stået for den animerede titelsekvens til James Bond-filmen Tomorrow Never Dies, og franske
Pierre Buffin, hvis selskab Buf Compagnie har leveret effekter til De fortabte børns by og Batman & Robin.
Parallelt med at de store kanoner informerer om situationen inden for big business, introducerer Peter Hesseldahl og Jacob Algreen-Ussing det såkaldte low-res fænomen, netkulturens svar på undergrundsfilm. I kataloget definerer Hesseldahl low-res således: "Små billeder i dårlig opløsning og ujævn hastighed, optaget med billigt grej og redigeret på en forvokset hjemmecomputer."
Teknisk set er mulighederne for at transmittere levende billeder på Internettet stadig begrænsede, men i visse sammenhænge kan den ringe kvalitet ligefrem være attraktiv, og så tilbyder nettet nogle muligheder, som de alternative film- og videomiljøer altid har sukket efter, først og fremmest distribution og dernæst interaktivitet.

Lost in space
Endelig vil situationen på den hjemlige scene blive belyst, dels ved et arrangement, hvor en række lokale selskaber præsenterer igangværende projekter, dels ved en afsluttende paneldiskussion under overskriften Den digitale fremtid i Danmark.
Sideløbende med seminarer og workshops byder Filmværkstedets festival traditionen tro på et omfattende program af film og videoer, denne gang fortrinsvis korte værker suppleret af et udvalg af kunstnerproducerede cd-rom'er.
I festivalens regi er der premiere på et atypisk og ganske ambitiøst projekt fra Dansk Novellefilm, nemlig Gunnar Willes Fortabt i rummet. Wille har siden 1992 været leder af animationslinien på Den Danske Filmskole, og hans nye film gør brug af en række forskellige teknikker, som giver den spøjse historie et collageagtigt præg.
Filmen følger en rumtekniker, der et eller andet sted ude i rummet nødlander på en olieproduktionskapsel befolket af robotter, da hans iltapparat går i stykker. På rumkapslen synes ingen at interessere sig for den forulykkede astronaut, som med mellemrum sender hilsner hjem til sin kæreste på jorden. Da et forbudt kærlighedsforhold mellem to robotter bryder ud i lys lue, bliver situationen endnu mere kaotisk. Endelig bidrager en helt tredje affære mellem en halvt afklædt kvinde og en tarantel til mystikken.
Megen mening er der vel ikke i galskaben, men Fortabt i rummet har sine momenter, ikke mindst i kraft af sin tungen-i-kinden humor og et meget frit forhold til fortællemæssig logik. Og så er filmen teknisk set veludført, ikke mindst med sit seks-kanals surround-lydmix.

Teknik og historie
Fra Danmark kan tillige ses Jonas Wagners Invidia, en kortfilm om en alvorlig
uoverensstemmelse mellem en sovende mands to hænder. Højre hånd er jaloux på venstre hånds guldur, og et forsøg på at bemægtige sig uret udarter sig til et knivdrama med fatal udgang.
Uanset at computeranimationsfilm oftest er kortfattede, har der været tendens til, at de hurtigt blev kedsommelige at se på, fordi man i teknikkens barndom fokuserede på teknikken.
En del af filmene i Digitale Dages program vidner imidlertid om, at den fortællemæssige kvalitet inden for genren er højnet i de senere år. Det giver ikke megen mening at referere handlingen i de små film, hvoraf mange kun varer få minutter, blot skal det konstateres, at teknikken efterhånden ikke sjældent er underlagt indholdet.
Et enkelt eksempel kunne være den tyske instruktør Angela Jedeks Das Delta der Venus, en humoristisk skildring af en kvindes seksuelle ophidselse ved morgenbordet. Hun læser Anaïs Nin, han læser avis. Filmen blander
realfilm og computereffekter på en måde, så effekterne - samtidig med at de registreres som effekter - virker naturlige i sammenhængen.
Blandt de længere produktioner kan nævnes svenske Anders Grönros' Zentropa-producerede Glaspusterens børn, en to timer lang filmatisering af en saga fra begyndelsen af 1800-tallet, samt amerikanske Lynn Hershmans spillefilmdebut Conceiving Ada.
Som sædvanlig har Filmværkstedet produceret et indbydende katalog spækket med informative artikler og beskrivelser af programmets 70 film og cd-rom'er.

*Digitale Dage. Det Danske Filmværksted, Filmhuset, København, 23.-26. april. Billetter og seminarer: 33 74 34 12. Workshops: 33 74 34 80

*Fortabt i rummet. Instr.: Gunnar Wille. 15 min. Dansk Novellefilm. Premiere: 24. maj kl. 19.00

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her