Den færøske banksituation er uholdbar, mener lektor ved Handelshøjskolen. Opløs Finansieringsfonden, og lad færingerne overtage bankvæsenet, siger Lise Lyck
"Det er en uholdbar situation, at det færøske bankvæsen styres af Finansieringsfonden af 1992, hvor den danske stat har flertallet. Færingerne er nok selv med, men de har ingen beslutningsret."
Det siger lektor ved Handelshøjskolen i København Lise Lyck, der tæt har fulgt udviklingen i de nordatlantiske finansforhold. Hun henviser over for Information til, at staten har tre ud af fem bestyrelsespladser, herunder formandsskabet, der beklædes af tidligere finansminister Knud Heinesen (S).
"I sin tid - ved rekonstruktionen af de to banker, Sjovinnubanken og Færøbanken - var det det færøske lagting, der skød pengene ind til hensættelser. Nu har det vist sig, at bankerne går bedre end forventet, og nogle af hensættelserne ikke blev aktuelle, men de penge kan jo ikke umiddelbart komme tilbage til Lagtinget."
- Er det ikke usundt for et samfund som Færøerne kun at have én bankejer, selv om det fremover blev Lagtinget?
Mangler kontaktnet
"Der er også en sparekasse, som er nogenlunde lige så stor som banken. Nej, problemet ligger i, at Færøbanken, dengang den var ejet af Den Danske Bank, havde et internationalt kontaktnet. Nu er den bare blevet en 'hjemmebank', og det er en afgørende svaghed. Hvis færingerne overtog den, ville det være relevant at tage kontakter andre steder hen i verden."
Lise Lycks udtalelser kommer efter, at den færøske vicelagmand Eilif Samuelsen sent mandag oplyste, at landsstyret vil indgive stævning mod den danske stat, Den Danske Bank og Finansieringsfonden af 1992.
Landsstyret havde givet den danske regering frist til den 6. april til at indlede forhandlinger om kompensation til Færøerne for tabet i forbindelse med overtagelsen af Færøbanken.
"Vi havde ventet at få et svar mandag, men jeg kan forstå, at Poul Nyrup Rasmussen slet ikke vil svare os. Derfor er det helt klart, at vi nu stævner den danske stat", siger Eilif Samuelsen til Ritzaus Bureau. "Kravet vil selvfølgelig være en økonomisk kompensation for det tab, vi har lidt. Jeg kan dog endnu ikke sige, hvor stort vores krav vil være."
Banktilbud væk
Om stævningen udtaler Den Danske Banks direktør Peter Straarup, til Aktuelt:
"Vores tilbud om økonomisk kompensation er er fortid, hvis banken stævnes. Så må denne sag afgøres i retten."
Information har spurgt Lise Lyck om sagens juridiske aspekter:
- Kan Færøerne overhovedet sagsøge? De er jo ikke direkte part i sagen. Forhandlingerne førtes jo mellem Finansieringsfonden og Den Danske Bank og med den danske stat som aktiv medspiller?
"Nej, direkte parter var færingerne ikke. Men de var jo økonomiske bagstoppere i den forstand, at det var dem, der kom til at tage tabene ved bankrekonstruktionen."
- Og i den situation er det fornuftigst, de sagsøger alle, de kan komme i nærheden af?
"Ja, sådan må de gøre. Om ikke andet så for at få forhandlinger i gang. Og det kommer de vel også. Om ikke før, så efter vi har haft Amsterdam-afstemningen den 28. maj," siger Lise Lyck.
Også på færøerne venter man på resultatet af en afstemning, nemlig det lagtingsvalg, som formanden Edmund Joensen har udskrevet til den 30. april.
Ingen velvilje
Hvis det nuværende socialdemokratiske folketingsmedlem Joannes Eidesgaard bliver ny lagmand, skal Nyrup ikke regne med en mere velvillig behandling fra Eidesgaards suppleant, tidligere lagmand, Marita Petersen, som statsministeren i 1993 undlod at orientere om Den Danske Banks brev, hvori banken ønskede at udtræde af sin færøske forpligtelse.
Over for Børsen gør Marita Petersen det klart, at selv en for Færøerne fordelagtig løsning på banksagen ikke vil ændre de færøske socialdemokraters neutralitetsholdning: "Der er overhovedet ikke nogen forskel på min og Joannes' holdning til, hvordan vi vil forvalte vores mandat i Folketinget. Der er tale om en holdning, som er fastlagt af partiet hjemme på Færøerne og som går ud på, at vi kun blander os i den del af lovgivningen, som har betydning for Færøerne."
