*Steven Spielberg hentede sig en verdens- og Oscar-succes uden mange sidestykker, da han med Schindlers liste lavede sin mest ubetvivleligt seriøse film. En tre timer og sytten minutter lang udpensling af de polske jøders holocaust-rædsler, fra ghettoiseringen i Krakow videre over tvangsudskrivning til en arbejdslejr - med udsigt til endestationen Auschwitz. - Filmen former sig som en kollektiv-skildring af jødernes mareridt, med en mængde små, sammenflettede historier, en freske af lidelse og overlevelsesevne trods alt, martyrium og mod. Men smeltet sammen med den fascinerende og i sine grundrids autentiske historie om den tyske spekulant Oscar Schindler, der øjnede hurtige indtægtskilder i Polen ved at bruge billig jødisk arbejdskraft. Liam Neeson fremstiller Schindler som en forretningsmand af betydeligt format. Nok bærer han hagekorset som en blomst i knaphullet, men kun for at smidiggøre forholdet til den nazimagt, han forhandler med. Han er fra starten hverken nazist eller helt, bare forretningsmand. Og Spielberg underspiller længe hans sjælelige forvandling og langsomme udvikling til jødernes frelser. A change of heart, som så bliver så meget desto mere virkningsfuldt, da det endelig kommer. - Som naziofficeren og bødlen Amon Goeth ses Ralph Fiennes i en gennembrudsrolle, men filmen stjerne er og bliver Spielberg, der her skabte en moderne, på mange måder uafviselig holocaust-film, måske uden de store overraskelser for ældre generationer, men en dødsens vigtig påmindelse for de yngre.
Schindlers liste. TV2, torsdag kl. 20.50-00.05
*Palle Kjærulff-Schmidt forbigår for det meste sin Anders Bodelsen-filmatisering Tænk på et tal i tavshed, og den fik da også en noget lunken modtagelse ved sin fremkomst i 1969. Men et gensyn viser den som en kammerspils-thriller, der konsekvent underspiller sit sindrigt originale plot og hellere dyrker de bittesmå sjælechok, de minimale ryk af uro og angst. Henning Moritzen spiller bankmanden, der stikker et pænt beløb til side af de penge, som alle tror er røvet ved at bankkup. Og hans fraværende miner i tiden derefter antyder fint hans nødvendigvis totalt skjulte dagsorden. Ingmar Bergman-skuespilleren Bibi Anderson er den lige så udspekulerede dame, der kigger ham grundigt i kortene og følger ham til Tunesien i de afsluttende og knap så vellykkede actionscener.
Tænk på et tal. TV2, fredag kl. 21.45-23.40
*Thomas Vinterberg lagde 24 år gammel kimen til, hvad der skulle blive en ny bølge i dansk film, da han i 1993 udsendte sin usædvanlig velfortalte afgangsfilm fra Filmskolen, Sidste omgang. En bevægende historie domineret af Thomas Bo Larsens portræt af en leukemiramt ung rod, der har tre måneder at leve i og nu skal på rundtur til vennerne for at sige farvel. Det blev et klart gennembrud for både Vinterberg og Larsen, der videreførte samarbejdet i De største helte.
Sidste omgang. DR 2, fredag kl. 22.30-23.00
*Lisbeth Movin spiller en frisindet yngre dame af det bedre selskab i denne danske udgave af fransk boulevardteater. Hun ved alt om den pæne ministerielle ægtemand Helge Kjærulff-Schmidts langtrukne affære med hotelværtinden Bodil Steen, men lader kløgtigt som ingenting. Så da kortene kommer på bordet og Kjærulff-Schmidt nærmest er forarget over hendes mangel på skinsyge, kan hun venligt og uigendriveligt svare: "Fordi to mennesker er gift med hinanden, har de vel ikke ligefrem pligt til at blande sig i hinandens privatliv." - Det er en mildt underholdende komedie, skrevet af Mogens Linck og instrueret af Jon Iversen, og med den tidligt afdøde Preben Uglebjerg i sin største og bedste filmrolle.
Det lille hotel. DR 1, søndag kl. 21.15-22.40
*Martin Scorsese overraskede sine fans, da han i 1993 udsendte en meget litterært selvbevidst filmatisering af den amerikanske klassiker Uskyldens år af Henry James-eleven Edith Wharton. Var der gået James Ivory i Scorsese, spurgte man - unødvendigt, for dette er et markant, personligt værk og klart en af Scorseses bedste film, med en formidabel fornemmelse for sæder og skikke blandt de velhavende i 1870'ernes New York. Pointen er, at dette malerisk udpenslede miljø med dets etikette-mani hviler som en dødvægt over personernes følelsesliv, og får tragiske følger for den unge sagfører Newland Archer, der bliver gift med den pæne, men lidet spændende Mary, selv om han er så langt mere tiltrukket af hendes letlevende, uafhængige kusine, grevinde Olenska. Det bliver en historie om en livslangt undertrykt romantisk kærlighed, i en trekant, hvor den tredie part, Winona Ryders ægteviv, først til slut træder i karakter i en fremragende scene. - Michelle Pfeiffer spiller grevinde Olenska, aldeles pragfuldt, og Daniel Day-Lewis som Archer fornemmes i ét og alt i perfekt harmoni med Scorseses intentioner.
The Age of Innocence/ Uskyldens år. DR 2, søndag kl. 20.45-23.00
*Marlon Brando slog publikum og anmeldere med forbløffelse, da han i Julius Cæsar fra 1953 viste sig som en Shakespeare-skuespiller, der sagtens kunne spille lige op med Sir John Gielgud. Der er en flammende appel i Brandos Antonius' tale til folket, som bortvejrede al usikkerhed om skuespillerens klassiske dannelse og brød igennem enhver form for lydmur, hvad angår korrekt Shakespeare-diktion. Julius Cæsar er en nydelig Shakespeare-film, hvis kvaliteter først og fremmest ligger i spillet med James Masons Brutus som den, der ligger nærmest Brandos niveau.
Julius Cæsar. TV2, mnadag kl. 14-15-16.15
*Robert De Niro debuterede som instruktør med denne historie om en drengs opvækst i New York-kvarteret Bronx i starten af 1960'erne. Den kan virke som en mindre kynisk, mere psykologisk intim udgave af Scorseses GoodFellas. Gangsterne er det store forbillede for drengen, for deres er pengene og magten, mens faderen lever nær fattigdomsgrænsen som buschauffør (spilles af De Niro selv). Filmen rummer et overdådigt udvalg af 1960'ernes pop-, rock- og jazzklassikere, deriblandt uddrag af en John Coltrane-ballade, Say It (Over and Over Again), der ganske særligt værdsættes af Robert De Niros buschauffør-far.
A Bronx Tale/ Gangsterens lærling. TV2, mandag kl. 21.55-23.55
