Læsetid: 1 min.

FOLK

6. april 1998

Freddy Blak
*I Århus er der chance for at blive oplyst om Amsterdam-traktaten på et højere intellektuelt niveau, når Freddy Blak (MEP) i aften orienterer og besvarer spørgs-mål i Århus Kongrescenter.

Augusto Pinochet
*Lidt forsinket er Folk-redaktionen blevet opmærksom på tidligere diktator Augusto Pinochets sidste ord, da han i marts nedlagde hvervet som chef for Chiles væbnede styrker: "Mit fædreland, jeg har været din soldat, og det gør mig lykkelig". Den lykke deles ikke af alle.

Dolly
*Mere fæ end folk: Det klonede får Dolly er nu kommet på museum - en sweater lavet af uld fra Dolly er udstillet på London Science Museum.

Jacques Chirac
*De franskes præsident, Jacques Chirac, indleder i dag et officielt besøg i Bosnien-Hercegovina, hvor man nu kan færdes uden hjelm og skudsikker vest.

Ritt Bjerregaard
*EU-Kommissær Ritt Tougher Than the Rest Bjerregaard deltager i eftermiddag i en debat i Politikens Hus om Danmarks forbehold over for det retlige samarbejde i Unionen.

Ole Krarup
*Den med spænding ventede dom i Grundlovssagen falder i dag i Højesteret. Kl. 14.00 holder sagsøgernes advokater med professor Ole Krarup i spidsen pressemøde.

Frederik
*På Ritzaus dagsliste læser vi, at Aller Press denne mandag holder pressemøde om udgivelsen af en bog om HKH Kronprinsen og "en vis Maria". Næppe Jomfru M., må man formode.

A.P. Liunge
*På denne dag for 200 år
siden fødtes A.P. Liunge. Han blev grundlægger af Danmarks første opposi-
tionelle avis, Kjøbenhavnerposten. Vi svinger med hatten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu