Læsetid: 5 min.

Fredskamp i Baskerlandet

6. april 1998

I Baskerlandet er der voksende civil modstand mod den politiske vold

FREDELIG KAMP
De to største fredsbevægelser i Baskerlandet, Elkarri og Gesto Por La Paz fordømmer begge den politiske vold i Spanien.
"Vi ønsker en politisk løsning på det baskiske problem. Løsninger uden vold," siger Bitto Aierdi fra Elkarris kontor i den baskiske hovedstad Vitoria.
Pedro Louis Arias fra Gesto Por La Paz supplerer: "Volden fører ikke til en politisk løsning, og slet ikke til at skabe et samlet fredeligt samfund i Baskerlandet."
Ifølge Pedro Louis Arias er den folkelige modstand mod volden vokset støt de sidste 12 år, og Gesto Por La Paz har været med fra starten.
Indenfor et halvt år er modstanden vokset yderligere, som en konsekvens af mordet på den konservative lokalpolitiker Miguel Angel Blanco, der blev kidnappet og henrettet i juli sidste år.
Hvor Gesto Por La Paz udelukkende taler for et totalt stop af volden, vil Elkarri skabe løsninger ved hjælp af dialog. Af den grund bliver Elkarri beskyldt for at støtte den militante separatistbevægelse ETA, der ønsker fuldstændig løsrivelse fra Spanien.
Men det afviser Bittor Aierdi kategorisk: "De konservative i Madrid siger, at vi er ETA-tilhængere. ETA siger, at vi favoriserer staten. Sandheden er, at vi hverken er for staten eller for ETA, men en pluralistisk bevægelse, der ønsker en fredelig dialog."

Det tredie rum
Baskerlandet har længe været en bygning af vold, uden skudsikre vægge, men med vandtætte skodder mellem to af bygningens rum, hvor de radikale baskiske nationalister og den spanske stat holder til. Fra de to rum sidder små grupper og bombarderer hinanden med GAL-papirer (GAL: antiterrorgruppe, der mellem 1983 og 1989 myrdede ETA-terrorister, formentlig med støtte fra den spanske regering) og bilbomber eksploderer i gaderne, mens resten af huset magtesløst ser til, og prøver at holde sig uden for skudlinien. I det hus har Elkarri, en baskisk fredsbevægelse siden 1992, gjort krav på et tredje rum, el tercer espacio, hvor de ønsker en normalisering af Baskerlandet.
"Elkarri arbejder for en dialog uden grænser mellem partierne, der demokratisk skal foregå i parlamenterne og i de sociale institutioner," siger Bittor Aierdi. "Det betyder, at ETA skal deltage, ikke for at føje ETA, men for at føje civilbefolkningen. Som det er nu, hvor spørgsmålet om ETA's våbenstilstand kommer før spørgsmålet om selvstændighed, er en tredjedel af befolkningen udeladt af debatten, her i blandt hele den nationalistiske venstrefløj. Vi kræver garanti for, at dialogen er demokratisk, og er holdbar i de demokratiske beslutningsprocesser, hvor hele den baskiske befolkning skal deltage".

Den blå sløjfe
Hver gang ETA udfører en aktion - kidnapper en civil som afpresningsmiddel for at få baskiske fanger flyttet tættere på deres hjemstavn, eller skyder en lokalpolitiker fra det konservative regeringsparti Partido Popular, angiveligt fordi partiet oprindeligt var en efterfølger til det fascistiske styre under Franco helt tilbage i 1976 - arrangeres store demonstrationer i de spanske og i særdeleshed i de baskiske byer. Alle deltagerne bærer blå sløjfer, ligesom rådhuse og andre offentlige bygninger i både baskiske og spanske byer har hængt gigantiske sløjfer op på deres facade. Sløjferne symboliserer ikke-vold, og blev første gang båret af fredsorganisationen Gesto Por La Paz, der blev dannet i 1985.
Pedro Louis Arias forklarer stilheden således: "I Gesto Por La Paz er medlemmerne forskellige i alle henseender; det eneste vi har til fælles, er modstanden mod at bruge vold for at fremme politiske budskaber og ideer. Stilheden er paradoksalt det mest mangfoldige udtryk for vores enighed. Det er en ikke-voldelig tradition, der stammer fra Gandhi. Den civile tavse tilstedeværelse kan råbe højere end mange slagord."

Selvdestruktiv adfærd.
Man kan ikke kontakte ETA og spørge hvad de tænker på. Ifølge Bitto Aierdi er de seneste attentater skud i fødderne på ETA selv.
"ETA's aktion dølger den politiske natur i det baskiske problem, og gør det til et spørgsmål om grusom umenneskelighed. I Elkarri mener vi, at ETA ødelægger ikke bare den politiske proces, men også deres egne interesser med de brutale aktioner."
ETA er klar over, at de bryder menneskerettigheder. De forsvarer sig med, at de voldelige aktioner blot er en konsekvens af den spanske stats overtrædelse af de kollektive menneskerettigheder i Baskerlandet.
Pedro Louis Arias: "ETA er blevet fanget af sin egen vold. Når man skyder offer nr. 85, kan man ikke stoppe op, og tænke over om det er nødvendigt, for så må man tænke over om de tidligere 84 ofre var nødvendige, og til sidst vil man opdage, at alt hvad man har gjort, har været barbarisk. Der findes en inerti, der gør det svært at træde ud af den voldscyklus, som ETA er i nu. Samtidig er voldsinertien sådan, at der altid er en mindre enhed i enheden, som vil finde det nødvendigt at benytte vold. Der er altid nogen, der er villige til at fortsætte. Men hvis ETA ser på virkeligheden, vil de se, at et flertal af befolkningen ønsker et normalt demokratisk samfund."

FAKTA
De baskiske aktører

*Movimiento de Liberavión Nacional Vasco (MLNV): Samling af de radikale, nationalistiske bevægelser, base for partiet Herri Batasuna og ETA. Ønsker fuld selvstændighed fra Spanien, om nødvendigt opnået med voldelige midler.

*Herri Batasuna (HB): Nationalistisk, socialistisk parti. Sidder i det baskiske parlament. Er den parlamentariske del af MLNV.

*Euskadi Ta Askatuna (ETA): En bevæbnet millitsenhed, som kæmper for et frit og socialistisk Baskerland.

*Koordinakunde Abertzale Sozialista (KAS): Abertzale står for baskisk nationalist, og KAS er en koalition af mindre baskiske radikale socialistpartier. Udgør sammen med Herri Batasuna og ETA den socialistiske, radikale nationalistiske MLNV.

TEMA
Baskisk krig og fred

Mens den baskiske separatistbevægelse ETA har rettet sin blodige krig mod baskiske lokalpolitikere, vokser den civile modstand mod den politiske vold i Baskerlandet, hvor to store fredsbevægelser kæmper for en politisk løsning på det baskiske problem.
Samtidig har de baskiske myndigheder indledt en offensiv for at udbrede kendskabet til det baskiske sprog, og selvom spansk fortsat er det dominerende sprog i Baskerlandet, er mange tilflyttere fra andre spanske regioner i stigende grad tvunget til at lære baskisk.

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu