Læsetid: 3 min.

'Gammel vin på nye flasker'

4. april 1998

Den 12. august 1996 landede en regning på statsminister Poul Nyrup Rasmussens bord. 75.000 kroner lød den på - men det var det mindste

NYRUPs SAG
"Sagsomkostningerne udredes af sagsøgte." Det var de sidste ord i den dom, ni enige højesteretsdommere afsagde den 12. august 1996. Sagsøgte var statsminister Poul Nyrup Rasmussen - sagsøgerne "11 bekymrede borgere", som mente, at Nyrup med sin underskrift på Maastricht-traktaten havde forbrudt sig imod selveste Danmarks Riges Grundlov.
Straks efter dommen gik kammeradvokat Michael Gregers Larsen til Statsministeriet. Her kunne han overrække sin klient, Poul Nyrup, en regning på 75.000 kroner og fortælle ham, at der nu var udsigt til et langvarigt tovtrækkeri.
Imedens jublede sagsøgerne og deres advokater og lod sig fotografere og interviewe til det store presseopbud på trappen foran Højesteret.
"Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige - jer lykkelig," sagde en af sagsøgerne, musikeren Arne Würgler, medens advokat Christian Harlang gjorde sit for at forklare, hvad det egentlig handlede om.
Den 12. august 1996 handlede det nemlig ikke om, hvorvidt Nyrup havde begået grundlovsbrud eller ej. Det handlede om, at sagsøgerne fik ret til at få deres sag prøvet. En sag, der allerede var mere end tre år gammel, og som hidtil havde fristet en tilværelse som temmelig overset - de færreste forestillede sig, at Højesteret ville bryde med hidtidig praksis og tillade og tiltage sig en prøvelse af Maastricht-traktatens forenelighed med Grundloven.
Men det gjorde Højesteret - med højesteretspræsident Niels Pontoppidan i spidsen - og dermed fik Grundlovssagen med ét i hvert fald mediernes og juristernes bevågenhed.
Nu, godt halvandet år efter, er Grundlovssagen nået i mål: På mandag klokken 12.00 afsiger Højesteret sin dom. Dermed afgøres det - juridisk - om Danmark kunne tiltræde Maastricht-traktaten uden at ændre Grundloven.
Men dét spørgsmål er ikke opfundet af hverken de 10 sagsøgere eller deres advokater. Det har præget og plaget den danske debat om EF og EU lige siden tiden før, vi blev medlem.

Kritik forstummede
Allerede i årene op til folkeafstemningen den 2. oktober 1972 udspandt sig en livlig debat om EF-medlemskabets forenelighed med Grundloven, husker Halfdan Krag Jespersen, dr. jur. og professor ved Aarhus Universitet.
"Diskussionen gik højt, også i aviserne. Men så skete der det vidunderlige, at Politiken skrev, at Justitsministeriets eksperter havde udtalt, at der ikke var betænkeligheder i relation til Grundloven," siger Halfdan Krag Jespersen og gentager:
"Justitsministeriets eksperter... Medierne bøjede sig for, at regeringens eksperter havde talt. Diskussionen sluttede, al kritik forstummede - på trods af, at Justitsministeriet selvsagt kun talte regeringens sag."

Kritisk ja-siger
Både i 1972, i 1986, i 1992 og i 1993 har Halfdan Krag Jespersen været at finde blandt ja-sigerne. Alligevel er han stærkt kritisk over for, at spørgsmålet om Grundlovens betingelser for suverænitetsafgivelse aldrig er blevet vurderet af uafhængige, juridiske eksperter.
"Jeg er tilhænger, men jeg mener, at de informationer, man fik som grundlag for afstemningerne, var utilstrækkelige og misvisende," siger han.
Og den holdning står hverken Halfdan Krog Jespersen eller sagsøgerne og deres advokater alene om.
I foråret 1992, da folkeafstemningen om Maastricht-traktaten nærmede sig, fik Folketinget et brev, underskrevet Juristgruppen. 41 af landets fremmeste jurister - professorer, lektorer, dommere og advokater - opfordrede Folketinget og regeringen til "hos uafhængige juridiske eksperter at undersøge spørgsmålet om Unionens omfang og Unionstraktatens forhold til Grundloven."
Men den købte hverken VK-regeringen, Socialdemokratiet eller CD.
Få uger før afstemningen den 2. juni 1992 lod Juristgruppen igen høre fra sig. Denne gang i form af en pressemeddelelse:
"Det giver anledning til dyb bekymring, at regering og folketing påtænker at indgå et forpligtende samarbejde med andre stater uden at sikre sig, at Grundloven overholdes. I særdeleshed når der ikke er givet befolkningen et reelt beslutningsgrundlag forud for folkeafstemningen," skrev de.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu