Læsetid: 2 min.

Han hed Brel. Hun hedder Turèll

27. april 1998

Jaques Brels klassiske viser i livskraftige danske tolkninger

CABARET
Mathilde, Jackie, Amsterdam, Næste - Jacques Brels (1929-78) sange er nyklassikere, oversat til mange sprog, fortolket (og indsunget) af større og mindre stjerner i mange lande. I Bruxelles, hans fødeby, har han fået en hel S-togs-station opkaldt efter sig. Her går bølgerne knap så højt, men historierne har gennem årene haft et stort publikum.
Café Livas nye cabaretforestilling Han hed Brel føjer for så vidt ikke noget nyt til opfattelsen af Brel. Det er klassikerne - nogle bedre kendt og husket end andre - først og fremmest i Habakuks fortsat friske oversættelser.
Det nye er især Chili Turèlls (det må være) debut som cabaretkunstner. Sammmen med Peter Damm-Ottesen præsenterer hun 21 sange med en dramatiske indlevelse, som inviterer til at høre godt efter én gang til og opleve sangene som næsten nye.
Brels univers er fransk visetradition: det store i det små, kærlighed, død, person- (mest pige-) portrætter, finurligheder, bohemeglæder, bohemesorger, forkærlighed for de udstødte og forkastede og mislykkede.
Også en forkærlighed for at blæse et enkelt billede op og gøre det til metafor på store erkendelser og indsigter.
Men også ind imellem en forkærlighed for meget store armbevægelser.
Og det sker da i denne cabaret, at enkelte af sangene - især når Peter Damm-Ottesen tager fat - får lige en decibel eller et kast for meget med hoved, hår og hænder.
På den anden side er der naturlige grænser for hvor meget det kan gå over gevind med to skuespillere og ét klaver. Og et lille indrammet sort/hvid foto af Brel med et tændt stearinlys ved siden af.
Bisættelsestango har altid været en original vise - de efterladtes ord og ansigter aflæst og kommenteret af den døde, der har en ond og sikker fornemmelse for hvor meget hver enkelt lyver.
Chili Turèll har greb om portrættet, humoren, poesien og den bagved liggende desperation. Ligesom hun i særlig grad har styr på de abstrakt-lyriske viser, som klart er de vanskeligste - at forstå og derfor også at præsentere.
Sammen bærer Dam-Ottesen og Turèll den flotte En håbløs hær hjem - sangen til de allerfattigste, de hjemløse under trapperne og broerne. Og sammen kører de også så stækt på i den berømte Karussel, at det er lige før samme maskine - og dermed den hele verden - kører i grus og smadder og ud over afgrunden, og det kan ikke gøres meget bedre. Er din kærlighed alt? er slutsangen. Var kærligheden så stor, at den bærer ud over døden - er kærligheden det eneste, der bærer ud over døden? Sa, siger sangen. Ja, siger sangerne, så man tror på dem, så også Brels sang og sange lever med dem. Godt gået.

*Han hed Brel. Sange af Jaques Brel. Oversat af Habakuk m. fl. Instr.: Peter Damm-Ottesen. Pianist: Ole Worm. Café Liva, Nyhavn. T.o.m. 23. maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her