Læsetid: 2 min.

Helt ind til ordene

4. april 1998

Brevcitater af Karen Blixen i sikre hænder hos Susse Wold og Bent Mejding på
Det ny Teater

TEATER
Karen Blixen i Afrika. Historien er fortalt, og bestemt ikke kun af hende selv. Efter Hollywood-friseringen med Meryl Streep er den i hvert fald her i landet blevet en del af almendannelsen. Når Det ny Teater præsenterer historien - denne gang med afsæt i Blixens private breve fra Afrika - kan man gå helt til benet, helt ind til ordene, lade ordene bære igennem. Man kan overlade billederne til hver enkelt publikummer, som bevidst eller ubevidst har dem med hjemmefra.
Og man kan springe præsentationsrunden over. Susse Wold behøver ikke at illudere Blixen - hun kan koncentrere sig om at være Susse Wold, der tolker Blixen-tekster, der var tænkt som meddelelser til slægtninge og venner; ikke var skrevet med henblik på offentliggørelse; ikke var tænkt som kunst. Bent Mejding behøver end ikke forsøge at være eller distancere sig fra Denys Finch Hatton eller fra Thomas Dinesen, Blixens lillebror, som står som modtager af mange af de udvalgte breve. Mejding er Mejding.
Der er en tilbagelænet, professionel overlegenhed i dette arrangement. Nok er der kun to skuespillere på scenen; scenografien er reduceret til en tre meter lang bænk med en stak breve på; der er hverken scene- eller kostymeskift - men vidste man det ikke før, så kan man i hvert fald gå på Det ny og konstatere, at det ikke er reportager i billedbladene, der har gjort Wold og Mejding til stjerner. Deres kontrol over materialet, scenen, publikum er total - og fuldstændig ubesværet. Deres glæde ved samspillet, ydmyghed over for faget og materialet og hinanden, er betagende.
De er godt hjulpet. Vibeke Bjelke er instruktør - én af de sikreste kendere af ordenes egen dynamik. Og Jesper Kongshaugs lys er nøjagtig så diskret og erfarent, at det i sig selv skaber en uset forestilling i forestillingen. Så lidt skal der til før det bliver forførende.
I kamp med sen-vinter-hostene i salen fortælles historien - tekstuddrag af Frans Lassen, som også har stået for bogudgaverne af brevene - om de vanskelige år, ægteskabet med Bror Blixen, sygdommene, den katastrofale økonomi, skilsmissen, ensomheden, møderne med Denys Finch Hatton, de første tanker om et forfatterskab, utilpasheden ved dansk småborgerlighed, oplevelsen af manglende kointinuitet.
Grundtonen er optimistisk, og kan man lære noget, er det at leve med og acceptere sin skæbne. Og om evnen til at komme videre, ikke kun fra dårlige, men også fra gode oplevelser: "Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig," siger Blixen i ét af brevene og fortsætter med denne overvejelse: at så må man også lære at give slip på det eller den, som har givet én sin velsignelse.

*At elske sin skæbne. Karen Blixen i Afrika. Udvalg: Frans Lasson. Instr.: Vibeke Bjelke. Scen.: Signe Krogh. Sceneriet under Det ny Teater. T.o.m. 18. maj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu