Læsetid: 4 min.

Højreekstremister på fremmarch

27. april 1998

Det højreekstreme Deutsche Volksunion valgsucces skyldes ikke mindst massiv valgkampagne i Sachsen-Anhalt

Sachsen-Anhalt - I hver en landsby, selv i den mindste Dorf, er de der. De smilende piger, almindelige tyske, en brunette, en blond, sødtudseende, intet storslået, men alligevel et forbifarende blik værdigt. "Ich wähle DVU", siger brunetten. "Jeg stemmer på DVU". Deutsche Volksunion. Striber i rød, gul og sort, de nationale farver. "Stem i protest denne gang". "DVU - Partiet for tyskerne", de højre-ekstreme af dem, altså.
Lørdag i Zörbig, en lille klat af en samling huse ikke langt fra Halle i den valgramte delstat Sachsen-Anhalt. En kirke, et lettere slidt krigsmindesmærke for de faldne ved verdenskrigene, godt en 20-30 gadelygter langs hovedgaden, hvor cirka en tredjedel er smykket med DVU's plakater, samt lige et par stykker ekstra omkring krigsmindesmærket.
Et "Motel Zörbig" i forfald, ruderne knuste, malingen klattet, gitter og hegn foran. Værket, hvad det så end har været for et, er også lukket.
Hullede veje, "Plattenweg", grus eller ujævne brosten med asfalt i små klatter. Henved en tredjedel af husene har huller i taget eller afskallede mure; enkelte helt forladte hytter uden hverken rude eller dør.
Et par gamle damer river det grus, der mellem have og vej gør det ud for et fortorv. Nogle unger cykler i cirkler, en knallert hyler forbi.

Politikerfjæs
Sådan, eller nogenlunde tilsvarende, så det ud på de næsten 300 solskins kilometer fra Halle over Dessau og Lutherstadt Wittenberg til Magdeburg, jeg lod motorcyklen tilbagelægge lørdag gennem de godt gemte og lykkeligt glemte landsbyer i Sachsen-Anhalt.
Det vil sige, helt glemte har de åbenbart ikke været, disse gadekryds med indbyggere i. DVU havde ikke glemt dem. Ej heller Republikanerne (REP), der er akkurat lige så højreekstreme som DVU, blot uden samme formidable tilgang til en uudslukkelig bayersk mange-millionærs pengekasse.
PDS, efterfølgerne til det østtyske kommunistparti, havde også været flittige, ja, endda det lille liberale parti, De Frie Demokrater (FDP), havde sat et par papplader med smilende politikerfjæs op på trods af, at FDP om noget er et udpræget vest-parti, og ikke havde en jordisk chance for at komme i delstatsparlamentet efter deres nylige forslag om at skære øst-støtten helt bort.
Først i de lidt større byer viste de store midterpartier sit åsyn, først her forsøgte De Grønne at overbevise potentielle socialdemokrater om, at andenstemmen kunne bruges til at sikre videreførelsen af den rød-grønne delstatsregering.

Flyreklamer
Værst så det ud i Neu-Olvenstedt, en drabantby af en forstad til Magdeburg, delstatens hovedstad.
En tilsvarende formidabel samling DVU-plakater skal man lede længe efter; lygtepæle, busstop-skure, affaldscontainere, overalt var de.
Dertil naturligvis de daglige overflyvninger i Magdeburg og omegn af reklamefly med kæmpebannere i halen, som var det tre-stjernet salami, det de forsøgte at sælge.
Nazi-graffiti var der nu ikke noget af, på trods af forlydender om det modsatte, ja, beboerne skulle ifølge lokalavisen være blevet så trætte af vandalernes spraydåser, at de nu blot lod hagekorsene sidde. Sagde rygtet altså.
Nogen tegn på bekræftelse var der ikke. De boldspillende drenge havde aldrig hørt om det, og var iøvrigt ligeglade.
Det samme var de indkøbene damer og herrer, der blot passerede forbi uden at ville tale.

Bayersk bagmand
Når Deutsche Volksunion var så kraftigt tilstede i Sachsen-Anhalt skal årsagen først og fremmest findes i München, i pengemanden bag de utallige valgplakater, den sydtyske forlægger Gerhard Frey, udgiver af den højreradikale avis National-Zeitung. Således er DVU som organisation betragtet ualmindelig svagt stillet i Sachsen-Anhalt.
Delstatsmyndighedernes organ til beskyttelse af forfatningen, Landesamt für Verfaßungsschutz, der overvåger DVU, anslår at antallet af medlemmer maximalt ligger på omkring en hundrede stykker.
Noget officielt kontor har DVU heller ikke i Sachsen-Anhalt, i stedet henvises til en postbox eller til hovedkontoret i München.
Det har tydeligvis heller ikke været nødvendigt for partiet, der bevidst har satset snævert.
DVU's kampagne har hovedsagligt været rettet mod unge mellem 18 og 30 år og ældre over 55 år.
Alene i Halle fik cirka 186.000 husholdninger med personer i disse aldersgrupper post ind af brevsprækken.
Medier og offentlighed har man bevidst undgået. Ingen informationsstande har der været, kun tre-fire arrangementer er blevet afholdt og kun med særligt indbudt klientel.
DVU's succes kommer i det hele taget en smule bag på offentligheden.
I 1996 blev medlemstallet i Sachsen-Anhalt sat til omkring 30 stykker, med nedadgående tendens.
Desuden blev de vurderet som organisatorisk underlegne i forhold til Republikanerne og Nationalpartei Deutschland (NPD). Og selvom DVU ved delstatsvalget i Hamburg i efteråret kun manglede 190 stemmer for at nå over spærregrænsen på fem procent, og som sådan sendte et kraftigt signal til potentielle vælgere i Sachsen-Anhalt, er det først i meningsmålingerne for en uge siden lykkedes partiet at komme over spærregrænsen på fem procent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her