"Vi føler os stadig som ofre," siger israelsk kulturhistoriker. "Det påvirker vores forhold til os selv og palæstinenserne"
ISRAEL 50
"Holocaust har formet den israelske identitet på en dyb og fundamental måde," fortæller den israelske kulturhistoriker Steven E. Ashheim, professor på det Hebræiske Universitet i Jerusalem.
Han har beskæftiget sig professionelt med holocaust i en menneskealder, og han mener, at begivenheden på godt og ondt præger israelernes forhold sig selv og palæstinenserne.
"Holocaust bevirker, at vi bliver ved med at opfatte os selv som ofre; oven i købet i situationer, hvor vi helt klart ikke er ofrene. Og hvordan virker det i dag? Man ser 12 arabiske stater mod en lille jødisk stat. Man ser millioner og atter millioner arabere mod fem millioner jøder; det er vores eksistens, der trues - ikke deres. For visse dele af den israelske befolkning kan man helt klart iagttage, at holocaust er en måde at blokere for anerkendelsen af palæstinenserne på."
Det absolutte offer
Ashheim, der understreger, at han hører til på den israelske venstrefløj, mener dog, at holocaust også kan en positiv indflydelse.
"Om israelerne på venstrefløjen kan man hævde, at de i særlig grad er følsomme over for palæstinensernes sag. Og det skyldes en sensitivitet over for holocaust. Så fænomenet peger i begge retninger. Det kan blokere for palæstinenserne, når man siger: 'Jeg er det absolutte offer, og derfor kan der umuligt være et andet offer'. På den anden side kan der være folk, som siger: 'Nøjagtig fordi jeg har mærket, hvad det vil sige at være offer, præcis fordi jeg ved, hvad mord indebærer, er jeg følsom over den kendsgerning, at vi kan forvolde andre folk skade'."
Den følsomhed over for palæstinenserne mener Ashheim selv, han er i besiddelse af. Alligevel bryder han sig ikke om spørgsmålet om, hvordan et folk, der som jøderne kender til undertrykkelse, kan undertrykke et andet folk.
"Det er en naiv forestilling. Når man spørger, hvordan et forfulgt folkefærd kan forfølge andre, simplificerer man tingene. Man konstruerer en stereotyp. Først var vi de absolutte ofre. Nu er vi de absolutte tyranner. Men ingen af dem rører i virkeligheden ved kompleksiteten mellem israelerne og palæstinenserne. Her er to grupper, der kæmper om et lille bitte stykke land, og alt står på spil," fortæller han og pointerer:
"Der er en velbegrundet frygt hos israelerne om, at araberne ser dem som uretmæssige erobrere, der må knuses og smides i havet."
Nederlag og død
Men der er flere måder, man kan spore holocausts indflydelse i Israel på. For Ashheim er det symptomatisk, at alle nationale monumenter i landet ligesom holocaust udtrykker tab. Han forklarer:
"Hvis man tænker over de mest symbolladede steder her i Israel, er de næsten alle forbundet med død og nederlag. Grædemuren markerer det jødiske tempels ødelæggelse. Et andet nationalt symbol er Masada. Det sted begik en masser jøder selvmord. Og det tredje hedder Yad Vashem, holocaustmuseet i Jerusalem. Ingen af disse monumenter står for sejr. De er alle symboler på død og nederlag."
Politik og holocaust
Også i politik gør holocaust sin indflydelse gældende. Skældsordet 'nazist' er således flittigt brugt i Israel.
Der går ikke en uge, uden at nogen bliver beskyldt for at være SS'ere. Fornyligt kaldte en anerkendt historiker bosætterne i Hebron for 'Hitlerjugend.'
"Det synes jeg, er dybt forkert," siger Ashheim, men han understreger, at det er lige så forkert, "at beskrive PLO som quasi-nazister, sådan som tidligere premierminister Menachem Begin gjorde. Men det viser, hvor stor en rolle holocaust spiller i det israelske samfund. For at få defineret fjenden, og spillet på nogle følelsesmæssige strenge, er nazisterne symbolet på den absolutte ondskab. Og i Israel spilles dette kort meget flittigt ud."
Han betoner, at "i det sekund man bruger symbolet nazist i Israel, tænker man på racistisk folkemord, og det delegitimerer modstanderen fuldkommen. Det er et meget effektivt politisk våben. Men mens erindringen om holocaust spiller en dyb og autentisk rolle for den israelske identitet, er det også enormt misledende og farligt for det politiske liv."
