Læsetid: 3 min.

Horror og splatter

4. april 1998

Freuds 'Det uhyggelige' for første gang på dansk

NY BOG
Nils Otto Steen og Steen Visholm står for en velplejet udgivelse af Freuds Det uhyggelige fra 1919. De motiverer udgivelsen med, at 90'erne har vist en stor nyromantisk interesse for gys og gru. Spørgsmålet for udgiverne er: hvad er det, der fascinerer så stærkt ved gys og gru?
Ikke mange har givet bud på, hvad det uhyggelige består af, og hvorfor det har en så dragende virkning på os. Freud har givet et bud, og udgiverne kommenterer buddet og giver deres egne.
Det er altid spændende at læse en klassiker. Det kunne næsten være definitionen på en klassiker. Freuds artikel er ingen undtagelse. Freud er en fremragende pædagog. Man følger ham skridt for skridt med stor glæde, som overværede man en Sherlock Holmes samle uænsede stumper til det fældende bevis.
Freud begynder med overvejelser over selve ordet, das Unheimliche. Og det er da også et sært ord på tysk. Det betyder direkte 'det uhjemlige', og det kan vi godt acceptere på dansk. Men så er det modsatte jo 'hjemligt', og så er den potte ude. Det, der er uhyggeligt, er det fremmede. Men så enkelt er det bestemt ikke på tysk: Das Heimliche betyder 'det hemmelige'. Og så er vi straks sendt ud på en svimlende karruseltur: modsætningen til det uhyggelige uhjemlige er det uhyggelige hemmelige! Hjemlig hedder på tysk das Heimeliche med et lille 'e' i midten, og selvfølgelig har de to ord en glidende fælles grund, der heller ikke er uden kold rislen.

Det uhyggelige genkendes
Anden del af artiklen er en analyse af E.T.A. Hoffmanns Sandmanden, en sand gyser. Freud finder, at det, der er uhyggeligt, er tilbagekomsten af fortrængt seksuelt materiale fra de tidlige år. Noget der gysende/dragende optog os engang, da vi slet ikke havde styr på drifterne, møder os igen. Den anelsesfulde aura omkring det nye emne virker uhyggelig på os. Det er det barnlige kastrationskompleks, der dukker op, siger Freud. "Det uhyggelige ved oplevelsen kommer i stand, når fortrængte infantile komplekser bliver vakt til live igen af et indtryk, eller når overvundne primitive overbevisninger atter synes at blive bekræftet."
Det uhyggelige er ikke det ukendte (selv om Pia Kjærsgaard synes at mene det), det uhyggelige er det, vi genkender så dybt nede, at det var det sidste, vi ville vedkende os.
Nils Otto Steen afprøver Freuds synspunkter på moderne tendenser i film og litteratur, fordi det er her, emnet tydeligst kan iagttages. Og Steen Visholm søger at give et bredere bud på begrebet end Freuds individualistiske opfattelse. Han knytter an til den tyske betydningsglidning fra das Heimeliche til das
Heimliche, fra det hjemlige til det hemmelige. Og han finder skredet ved borgerskabets opkomst, hvor socialsfæren og intimsfæren adskilles, så my home bliver my castle med vindebro og skydeskår og det hele. "Hermed bliver det moderne samfund også et samfund, der konstant pirrer den paranoide fantasi."
"Freuds uhyggeteori er således alt for idylliserende, ja nærmest en hyggeteori, da den på forhånd udelukker, at følelsen af uhygge kan være forankret i en uhyggelig realitet," som en konklusion lyder.
Freuds analyse er meget interessant - om end måske for begrænset, som Visholm mener. Nils Otto Steens påvisning af tendenser i moderne kunst er interessante, og Steen Visholms udbredning af analysen til også at gælde samfundsmekanismerne er højinteressante.

*Sigmund Freud: Det uhyggelige. Oversat af Hans Christian Fink. Med efterskrifter af Nils Otto Steen og Steen Visholm. 119 s., 198 kr. Politisk Revy

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her