Læsetid: 3 min.

Hvem stjal maleriet fra skabet i går?

28. april 1998

Krigsbytte fra Anden Verdenskrig er dukket frem fra de russiske katakomber

KUNST
Det er ikke kun zarrester, der for tiden graves op for at graves ned igen. Også tidligere tyske kunstgenstande fra Anden Verdenskrig dukker frem fra de russiske katakomber.
Det drejer sig bl.a om 74 hotte kunstmalerier af bl.a Paul Cézanne, Edgar Degas, Pierre Auguste Renoir, Gaugain, van Gogh, Pisarro, Toulouse-Lautrec, samt Matisse for at nævne de mest kendte fra den impressionistiske samling. De fremvises nu på en særudstilling åben for publikum på Hermitage slottet i Skt. Petersborg.
Kunstværkerne er årsag til en intern russisk strid samt en disput mellem Rusland og Tyskland.
Parlamentets underhus, Dumaen, vedtog sidste år en lov, som anerkender Rusland som den retmæssige ejer af de tidligere tyske kunstgenstande.
Jeltsin har tidligere ikke ønsket at underskrive loven, men for et par uger siden afsagde forfatningsdomstolen en kendelse, som aftvang Jeltsin hans underskrift. Som bekendt er dette kun en af de mange konflikter mellem Jeltsin og statsdumaen.
I Vesten betegnes malerierne som stjålne eller som udsmuglet fra Tyskland, og kræves fra tysk side tilbageleveret. Fra russisk side er argumentationen, at malerier fra Anden Verdenskrig udgør en kompensation for na-zisternes udryddelsespolitik. "Det er tåbeligt at betragte disse malerier som stjålne, da man ikke anskuer problemstillingen, indenfor den historiske kontekst, som forårsagede denne om-allokering," lyder kommentarer fra Du-maens side. "Alle hære - ikke kun Den Røde Hær - havde enheder, ledet af kunstspecialister, hvis opgave det var, at indsamle kunst fra krigs-
ruinerne."
Malerier og andre kunst-genstande var skrinlagt i forskellige berlinske bunkere i året 1945, indtil de sovjetiske tropper fandt frem til dem i krigens sidste fase. Dernæst blev de sendt til Moskva og Skt. Petersborg, hvor de er blevet opbevaret de sidste 50 år, klassificeret som top-
secret.

Franske impressionister
De 74 malerier der nu fremvises for offentligheden er udvalgt fra den franske impressionistiske samling, malet i perioden 1827-1927, hvor Henri Matisses Ballerina fra 1927 er et eksempel fra den sene periode.
Langt de fleste malerier er gået i glemmebogen, behæftet med underteksten: Forsvundet under Anden Verdenskrig.
Tre ud af de fire Gaugain malerier, som vises på udstillingen, er ukendte også i vestlige kunstkredse. Men i et samarbejde mellem amerikanske og russiske kunsthistorikere, er der fundet sammenfald med Gaugains Piti teina, i notesbøger fra Tahiti. Skitserne har vist sig at være forberedelser til netop dette maleri.
Det er nys opdaget, at Piti teina nævnes i et kunstkatalog fra 1895, hvor Gaugain arbejdede på at skrabe penge sammen til sin anden og sidste rejse til Oceanien.

Tyske fabrikanter
Malerierne stammer hovedsagelig fra tyske fabrikanter, som var kunstsamlere og især havde øje for tidens impressionistiske malere.
En af hovedsamlerne var Otto Krebs, som i løbet af 1920'erne, via indtægterne fra sin ekspanderende virksomhed, opkøbte 1900-tals kunst. Et andet interessant tysk samlerpar var Alice Meyer og Friedrich Siemens, som ligeledes kom fra en velkendt tysk fabrikantfamilie. Siemens svoger, Grev Yorck von Wartenburg, skal have været involveret sig i mordforsøget på Hitler den 20. juli 1944. Da mordforsøget som bekendt mislykkedes, blev svogeren henrettet.
Familien var nu kommet i nazisternes søgelys, og kunst-genstandene var derfor på vej til at blive eksproprieret. Familien Siemens besluttede at gemme malerierne af vejen i Pergamon-museets kældre. Det var i krigens slutfase. Den Røde Hær indtog Berlin og malerierne blev sendt til Hermitage Slottet i Skt. Petersborg.

50 års fangenskab
For russerne er udstillingen ligeledes noget af en sensation, og en kunsthistoriker udtaler: "Da de første malerier så dagens lys, mindede det om følelsen af en straffefange, der slipper ud efter 50 års fangeskab."
Ikke fordi menigmand i Rusland ikke vidste besked om malerierne; der løb tværtimod mange rygter og mange forsøgte at komme ind for at se malerierne.
I den konspiratoriske ånd der herskede, kom kun meget få gennem nåleøjet. En enkelt person - på daværende tidspunkt specialestuderende, i dag ledende kunsthistoriker på Hermitage Slottet - havde fået en god forbindelse til den babushka, som vogtede på samlingen. Hun lod ham få et glimt af malerierne.
Som han selv siger: "Hvem ville i deres vildeste fantasi have forestillet sig at Sovjet-unionen ville bryde sammen, og de instanser, som før kontrollerede og styrede hvert område indenfor det kulturelle liv, ville give mulighed for at dette ville komme frem i dagens lys."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her