Læsetid: 6 min.

Israels fjende kommer indefra

29. april 1998

Kløften mellem sekulære og ortodokse jøder er en større trussel mod staten Israel end konflikten med palæstinenserne, mener flertallet af befolkningen. Men en danskfødt overrabiner er klar med et politisk brobygger-projekt

JERUSALEM - Danskfødte Michael Melchior opholder sig en tredjedel af årets uger i Oslo som overrabiner for de norske jøder.
Resten af tiden passer han sine "seks andre fuldtidsstillinger", som han spøgefuldt omtaler sine øvrige gøremål - herunder jobbet som rabbiner for en menighed i Jerusalem. Og så prøver han i øvrigt at få familien på syv til at finde balancen mellem traditionel jødisk livsform og en moderne udadvendt tilværelse.
Vækkeuret ringer klokken 5.15 til den første bøn - "det er hårdt for et b-menneske, der som jeg sjældent sover før klokken to" - alle familiens medlemmer går til gudstjeneste hver dag, og ikke bare det rituelle, men også etiske, religiøse diskussioner er en del af familiens travle hverdag.
De finder bl.a. sted ved middagsbordet, hvorefter der vaskes op efter de jødiske kosher-regler: mælketing for sig og kødting for sig. Kort fortalt fordi Biblen foreskriver, at man ikke må koge et kid i dets mors mælk.
"Du kan selv se, hvordan det er delt op," siger Michael Melchior og går foran ud i køkkenet i fjerdesalslejligheden i et af Jerusalems pæne kvarterer.
På bordet står to tørrestativer til opvask på hver sin side af de to vaskekummer. En til mælketing, en til kødting. I nogle skabe må der kun være tallerkener og bestik, der har været i berøring med mælk, mens andre er forbeholdt service, der har rørt kødprodukter.

Den indre trussel
Michael Melchior er for en gangs skyld alene i hjemmet, for resten af familien er ude og heppe på den ene af de fem sønner, der i dag forsvarer sin titel som Israel-mester i judo.
"Alle mine sønner dyrker sport, men samtidig læser de jødisk religion frivilligt, og det giver dem 25 ugentlige ekstratimer ud over de øvrige skolefag," fortæller Michael Melchior, der selv er søn af den tidligere overrabbiner i Danmark, Bent Melchior.
En helt almindelig jødisk familie i dagens Israel? Jo, næsten, og så alligevel ikke helt. For Michael Melchior er en af de få israelere, der aktivt forsøger at modarbejde tendensen til polarisering blandt Israels jøder, mens de fleste andre foreløbig kryber længere og længere ned i deres skyttegrave: den sekulære og den ortodokse.
I en meningsmåling for nylig spurgte et israelsk dagblad befolkningen, hvad den anså for at være den største eksistentielle trussel mod Israel.
I en situation, hvor palæstinensere og israelere synes længere fra hinanden end nogensinde, er det bemærkelsesværdigt, at to tredjedele svarede 'indre opløsning'.
Da avisen videre spurgte, hvilken af de indre eksistentielle farer, israelerne så som den største, udpegede 63 procent af de adspurgte 'gabet mellem sekulære og religiøse jøder'. Et af de varmeste diskussionsemner i forbindelse med at Israel fejrer sin 50-års fødselsdag.

To lejre
Forskellen har eksisteret lige så længe som Israel har eksisteret. Ved statens oprettelse var der en tilsvarende opdeling i en lejr, der mente, at staten Israel skulle være en nation som alle andre bygget på et sekulært demokratisk fundament.
Heroverfor stod gruppen af jøder, der så Israel som en stat bygget på et klart religiøst, messiansk-inspireret fundament, fuldbyrdelsen om man så må sige af ideen om det forjættede land.
"Ved statens oprettelse var der ingen af de to lejre, der troede den anden ville være der efter 50 år. De sekulære mente, det var et spørgsmål om få år, før de ortodokse forsvandt og omvendt."
"Men sådan gik det ikke, og det er problemet i dag. De to grupper lever hver sit separate liv stort set uden kontakt med hinanden. Og hvad værre er: de hader hinanden. De føler sig truet af hinanden," fortæller Michael Melchior.
"De sekulære føler sig presset af den religiøse lovgivning - for eksempel kan man ikke blive borgerligt viet i Israel i dag, hvilket har skabt et fænomen, vi kalder Cypern-ægteskaber for par, der søger udenlands for at blive borgerligt viet. Og i Jerusalem, hvor de ortodokse fortrinsvis bor og forøges i antal, føler de sekulære sig presset ud. Der findes ikke en sekulær familie i Jerusalem i dag, der ikke har overvejet at flytte fra byen," siger han.
Omvendt føler de ortodokse, at de sekulære, der udgør landets elite, ikke tager hensyn til de ortodokses religiøse følelser. Splittelsen er alvorlig. Hadet fra de sekulære antager af og til "antisemitiske dimensioner" med Melchiors ord.

Som Hitlerjugend
For nogle uger siden var der en - sekulær - general, der sagde, at unge jøders brug af hæklede kalotter kan sammenlignes med Hitlerjugends brug af svastika.
En højrenationalistisk religiøs jødes mord på den sekulære ministerpræsident Yitzhak Rabin er et andet eksempel på kampen mellem de to lejre.
Michael Melchiors vurdering er, at befolkningen i dag er opdelt i 35 procent sekulære og ca. 65 procent mere eller mindre ortodokse, heraf ca. 20 procent ultraortodokse, for hvem det er en dyd at afvise al modernitet.
Det karakteristiske ved denne gruppe - og det problematiske for Israel, vil de sekulære sige - er, at dens politiske bevidsthed er styrket gennem de seneste år. Det kommer til udtryk ved, at den Likud-ledede regeringskoalition med 61 mandater består af 28 ultrareligiøse mandater, altså næsten halvdelen af koalitionen.
"Hvis du skal diskutere sikkerhedspolitik med nogle, der siger, at Gud har sagt, at Oslo-processen er skabt af Satan, så kommer du ingen vegne. Den slags holdninger er dræbende for den politiske debat," siger Michael Melchior.

Nyt parti vil bygge bro
Han mener ikke, at ministerpræsident Netanyahu med den nuværende koalition har nogen som helst chance for at underskrive en fredsaftale med palæstinenserne.
"Vi er endnu ikke kommet til point of no return, men der er absolut grund til bekymring. Der findes nogle højrepartier, som ville afskaffe demokratiet øjeblikkeligt, hvis de fik lov til at bestemme selv. Og demokratiet er en af de største successer i Israels historie."
Det store spørgsmål er, hvordan man kan gøre kløften mellem sekulære og ortodokse mindre. Michael Melchior er formand for eksekutivkommiteen i et lille nyt parti, der har et bud.
"Vi vil være det første parti, der både er sekulært og religiøst. Vi vil skabe et nyt forhold mellem stat og religion," siger Melchior.
Partiet hedder Meimad, der betyder perspektiv, og dets åndelige leder og stifter, Rav Yehuda Amital, blev hasteindkaldt som minister med det præcise formål at bygge kulturelle broer (mellem religiøse og sekulære) i Peres-regeringen umiddelbart efter mordet på Rabin.
Selv om partiet ikke er medlem af Knesset i dag, mener Melchior, at fire mandater er realistisk efter næste valg.
Partiet ønsker at befri de sekulære fra de religiøse love, der præger israelsk lovgivning. For eksempel går de ind for, at man kan blive gift, skilt og begravet civilt og ikke kun religiøst. På den anden side skal Israels jødiske islæt styrkes gennem undervisningen i stedet for gennem lovgivningen.

Netanyahus kunststykke
Men foreløbig er Meimad uden for parlamentet, og det mest presserende problem er fredsprocessen med palæstinenserne.
Melchior kalder Netanyahu for en "fantastisk habil mediemand, der har begået det kunststykke at holde sig på magten, selv om hans regering næppe har gjort en eneste rigtig ting". Og den nye formand for Arbejderpartiet, Ehud Barak, får skudsmålet "en elendig oppositionsleder".
Melchior mener, at den eneste chance for at få lavet en fredsaftale med palæstinenserne er, hvis der kommer en samlingsregering med Likud og Arbejderpartiet som grundpillen. Eller en ren Arbejderpartiregering. Men ingen af delene forekommer sandsynligt. Og hvad så?
Spørgsmålet er af den art, der får enhver med mange års erfaring fra denne del af verden til at smile overbærende. Melchior er en af dem. Tydeligvis vant til, at her kommer der ingen lette løsninger drattende ned fra himlen.
"Saddat sagde engang, at 90 procent af konflikten i Mellemøsten er psykologi. Det har han ret i. Forskellen mellem palæstinensere og israelere er ikke uovervindelige. Det er viljen, der mangler."
Alligevel føler Melchior, at den skandinaviske presse ikke viser tilstrækkelig forståelse for Israels synspunkter.
"Her i Israel er vi rystede over, hvad der foregår i den palæstinensiske lejr. Arafats styre er korrupt, kritiske journalister bliver fjernet, der er tortur i fængslerne, indgåede aftaler med os bliver ikke overholdt. Og kulminationen på skrækhistorierne er, at Arafat tre gange om dagen stiller sig op og skriger 'jihad (hellig krig, red.) mod Jerusalem'. Og ingen i verden siger fra!"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu