En tv-udsendelse om PLO's terroraktioner vækker forargelse i Israel. I en normal stat ville sådan noget aldrig være blevet vist, protesterer Israels informationsminister
JERUSALEM - 50-året for staten Israels beståen har givet anledning til en nærmere granskning af nogle af de myter, der omgiver grundlæggelsen. Men det er ikke uden problemer at dykke ned i landets stormfulde historie.
Herom vidner den heftige debat, som tv-dokumentarserien Tekuma (Genfødsel) har rejst. Flere ledende politikere, heriblandt to ministre, havde krævet indgriben mod det afsnit, der blev vist søndag.
Det er frugten af fire års arbejde, den offentlige tv-kanal siden årets begyndelse har tilbudt sine seere. Serien skildrer i 22 afsnit hele Israels historie gennem krige og omvæltninger - fra den smertfulde fødsel til mordet på ministerpræsident Yitzhak Rabin i november 1995. Dens skaber, Gideon Drori, har fået hjælp af 19 instruktører samt en hær af historikere og sociologer.
Den lange dokumentarserie, som kan registrere et meget højt seertal, lægger afstand til de traditionelle glansbilleder af landbrugspionererne og deres mejetærskere. Den bygger delvis på de senere års "nye" forskning.
"Tekuma udspørger arabiske flygtninge og fortæller om massakrer begået af hæren. Den slags ting er aldrig blevet sagt offentligt og slet ikke i fjernsynet," understreger Benny Morris, en af de mest fremtrædende repræsentanter for denne nye skole.
Søndagens afsnit har i særlig grad vakt opstandelse. Det handler om PLO mellem 1967 og 1982, en periode præget af blodige attentater, flykapringer og gidseltagninger. Afsnittets instruktør, Ronit Weiss-Berkowitz, har kaldt det Biladi, Biladi (Vort land) - navnet på den palæstinensiske nationalsang.
Hun nøjes ikke med at høre vidneudsagn fra terrorismens ofre som i så mange andre af den slags programmer israelsk tv. Hun giver også ordet til "fjenden": Det er ikke længere en monolog, men et drama med to stemmer.
Aktivister fra Yasser Arafats bevægelse, Al Fatah, forklarer, hvorfor de greb til vold.
"Verden lytter ikke til de svage. En kugle er stærkere end en million taler," siger f.eks. Hicham Abdel Razek, der har siddet 20 år i israelsk fængsel.
Kræver serien standset
Arkivbilleder viser elendige forhold i flygtningelejrene og en ministerpræsident Golda Meir, der afviser eksistensen af et palæstinensisk folk.
"Den væbnede kamp betød ikke, at PLO nåede sine mål," siger en speakerstemme som konklusion. "Men måske var den en uundgåelig etape i palæstinensernes politiske kamp."
Trods fredsprocessen er den slags udtalelser stadig helligbrøde. Programmet blev præsenteret af Yehoram Gaon, en tidligere sanger, der er gået ind i politik, men han trådte tilbage i sidste måned. Han havde vist en episode om "det andet Israel" - jødiske indvandrere fra arabiske lande, der er blevet sociale tabere på grund af problemer med at blive integreret i et land, der er grundlagt af europæiske jøder.
"Jeg følte dengang, at jeg ikke talte om en nostalgisk fortid, men om meget nutidige problemer," siger han.
Da serien nærmede sig vore dage, og emnerne blev mere og mere sprængfarlige, så han sig ikke længere i stand til at præsentere dem på en objektiv måde.
Kommunikationsminister Limor Livnat kræver serien standset.
"Den burde handle om en nations genfødsel efter 2.000 års eksil, men i stedet gengiver den systematisk det palæstinensiske synspunkt, forvrænger det store zionistiske projekt og skader i høj grad vort image i verden," skriver hun i et brev til direktøren for den offentlige tv-kanal.
Hun anklager holdet bag Tekuma for at ville nedrive hele Israels fundament: "I en normal stat ville sådan noget aldrig være sket."
Golda Meir 'ikke-skyldig'
Men hendes opfordring til censur, som støttes af minister for infrastruktur Ariel Sharon, møder ikke meget lydhørhed hos en tv-kanal, der lidt efter lidt har frigjort sig fra tilknytningen til staten.
"Hvad er hendes forestilling om en normal stat?" spørger direktør Calev Ben-David i det konservative dagblad Jerusalem Post. "Er det Assads Syrien eller Saddams Irak?"
I mangel på et tilfredsstillende svar meddelte Limor Livnat, at hun ville forbyde sin halvvoksne søn at se udsendelsen. "Jeg ville nødig være hendes søn," kommenterede instruktøren Gideon Drori.
Han forsvarer sig mod beskyldningerne for at ville provokere: "Vi har ikke valgt at ødelægge myterne, for de er allerede ødelagt," siger han til dagbladet Ha'aretz.
Den anden - private - israelske tv-kanal har benyttet sig af situationen. Den har i flere uger bragt en serie "retssager" mod nogle af de forløbne 50 års store skikkelser.
Her blev Golda Meir i sidste måned beskyldt for i begyndelsen af 1970'erne at have saboteret chancen for fred med Egypten, men de seere, der fungerede som jury, afsagde kendelsen "ikke-skyldig".
© 1998 Libération &Information.
Oversat af Birgit Ibsen.
