Læsetid: 2 min.

Japan under pres på G7-møde

16. april 1998

Skattelettelser og deregulering er ikke nok, advarer USA og Den Internationale Valutafond, mens Japan ønsker støtte til en styrket yen

Japan var i centrum på gårsdagens G7-møde mellem finansministre og centralbankdirektører fra verdens syv stærkeste industrinationer. Presset gik på, at nu må Japan gøre noget alvorligt ved økonomien for at forhindre en decideret tilbagegang, der i værste fald kan brede sig til resten af verden.
Den japanske finansminister Hikaru Matsunaga ankom ellers til Washington med en håndfuld friske reformer i bagagen og den indstilling, at Japan allerede har levet op til G7-landenes krav. Den japanske regering bebudede i sidste uge skattelettelser, der kommer oven i en række løfter om deregulering af finansmarkedet og offentlige projekter, der altsammen skal stimulere økonomien.
Men tre sværvægtere - lederen af Den Internationale Valutafond (IMF), Michel Camdessus, den tyske finansminister Theo Waigel samt den amerikanske finansminister Robert Rubin - havde på forhånd varmet op til et fornyet pres på Japan. Før G7-mødet gav de tre udtryk for, at skattelettelserne og de øvrige tiltag er skridt i den rigtige retning, men langt fra nok.

Nulvækst eller mindre
IMF slog tonen an i sin seneste rapport om verdensøkonomien, da valutafonden mandag advarede om, at Japan vil opleve nulvækst - eller måske endda minusvækst i år. Samtidig reducerede IMF udsigterne for økonomisk vækst på verdensplan fra 3,5 procent til 3,1 procent.
Finansminister Matsunaga svarede igen ved at kalde IMF's forudsigelser "vanskelige at forstå," og han udtrykte samtidig frygt for, at IMF og den amerikanske finansminister mangler reel "forståelse af det japanske skattesystem".
Vesten har længe presset på for at få den japanske regering til at sænke skatterne for at øge det indenlandske forbrug, mens japanske ledere påpeger, at japanerne ikke betaler mere i skat end f.eks. amerikanske forbrugere.

En svag yen
Den japanske finansminister forsøgte desuden at afværge kritikken ved at pege på, at den japanske centralbank i sidste uge greb ind for at styrke den japanske yen i forhold til amerikanske dollar ved at foretage støtteopkøb af yen'en.
Yen'en har været i næsten konstant fald i de sidste to år, og set fra Japan har det været stærkt medvirkende til den asiatiske finans- og valutakrise. Japan mener derfor også, at en løsning på den asiatiske krise hører tæt sammen med, at yen'en styrkes i forhold til dollar.
Da yen'en var stærkest i forhold til dollar, fra 1985-95, var Japan med til at sætte gang i det sydøstasiatiske boom ved at importere varer fra regionen, mens japanske virksomheder investerede stort i sydøstasiatiske lande. Siden sidste år er Japans import fra Sydøstasien til gengæld faldet - for Indonesiens vedkommende med hele 17 procent.
Samtidig peger japanske ledere på, at resten af G7-landene også har en interesse i en stærkere yen. Japanske eksportvarer er blevet billigere som følge af yen'ens fald, og mens Japan har et kæmpeoverskud på betalingsbalancen, vokser det amerikanske underskud tilsvarende.
Ifølge International Herald Tribune har den amerikanske finansminister Robert Rubin en vis forståelse for det japanske synspunkt. Han lægger fortsat vægt på en stærk dollar, men samtidig udtrykker han støtte til den japanske yen. "Japan er bekymret for den svage yen, og det er en bekymring, vi deler," siger Robert Rubin til avisen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu