Læsetid: 4 min.

Jøde skal redde Schweiz' ry

2. april 1998

Jeg stod tilfældigvis ved det forkerte vejkryds på det forkerte tidspunkt, siger holocaust-fondens formand, Rolf Bloch

"Man kan godt lade sig binde en historie på ærmet. Men man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt."
Sådan lyder kommentaren fra Rolf Bloch, formand for
det jødiske trossamfund i Schweiz, i anledning af, at de schweiziske storbanker har lovet at optage realitetsforhandlinger med de amerikanske holocaustofre og de internationale jødiske organisationer om udbetaling af erstatning for den skade, Schweiz måtte have påført dem under og efter Anden Verdenskrig.
"Erstatningsspørgsmålet er stadig meget åbent. De tal, der nævnes, varierer mellem en milliard Sfr. og 10 milliarder $. Og man ved ikke nøjagtig, hvem der skal bidrage til den nye fond. Sikkert synes det dog at være, at der ikke skulle blive tale om større overlapninger med den holocaust-fond, som jeg er formand for, idet den nye fond fortrinsvis skal betale til projekter og institutioner, mens den allerede fungerende fond tager sig af udbetalinger til enkeltpersoner," siger Rolf Bloch.
Den fond, Bloch er formand for, blev oprettet i 1997 med penge fra bankerne og fra det øvrige erhvervsliv i Schweiz. I bestyrelsen sidder tre repræsentanter for de internationale jødiske organisationer samt fire schweizere, blandt hvilke Rolf Bloch er den eneste jøde.
Information har besøgt Rolf Bloch på hans chokoladefabrik i Courtelary og spurgt ham, hvad holocaust-fonden hidtil har udrettet.
"Vi har i Litauen, Ungarn og Albanien foretaget de første udbetalinger på i alt 17 millioner schweizerfrancs. I betragtning af, at vi startede sidste sommer, er vi kommet langt. Jeg har selv været i Litauen og Ungarn for at tale med modtagerne. De var overraskende tilfredse - overraskende, i betragtning af, at de udbetalte beløb var på 400 $. Men det svarede nogenlunde til, hvad de fik i folkepension i et helt år."
"Hertil kommer, at det var dem bevidst, at der ikke var tale om en godtgørelsessum, som den tyske stat har betalt , men om en 'humanitær symbolsk handling', der ydes som kompensation for den forfølgelse, de har lidt under 2. Verdenskrig."
- Der er udbetalt 17 millioner Sfr. Fonden har i alt 273 millioner. Kan man komme til ende med udbetalingen, inden alle ofrene er døde?
"Det håber vi meget. Vi er også ved at opbygge det nødvendige apparat i mange andre lande. Naturligvis bliver udbetalingerne større i de vesteuropæiske lande, fordi de tilpasses leveomkostninger. Men der er mange mulige modtagere. I Ungarn regner vi med i alt 20.000, i resten af Østeuropa med yderligere 30.-40.000. Alt i alt vil vi formentlig komme op på 100.000 modtagere."
- Vil der virkelig også komme henvendelser fra rige, vestlige lande som for eksempel Danmark og Schweiz?
"Fra Danmark har vi endnu intet hørt, og i Schweiz skønner jeg, at det måske kommer til 40 udbetalinger. Men husk på, at det største antal jødiske ofre for holocaust i dag befinder sig i lande som Israel og USA. I USA har man endnu ikke hørt så meget om fonden. For øjeblikket oplever schweizerne det samme, som jøderne har oplevet i århundreder: De må kæmpe mod fordomme. Og fordommene er stort set de samme, som over for jøderne: Egoistiske og pengegriske, selvtilfredse, intelligente, men følelseskolde."
- Bygger schweizernes holdning over for jøderne under Anden Verdenskrig på antisemitisme?
"Nej! Naturligvis fandtes der antisemitisme i Schweiz - som overalt i Europa. Antisemitismen er et udslag af nationalisme, en afvisende holdning over for alle fremmede. En særlig antijødisk holdning havde man kun i det små, for eksempel ingen jødiske officerer i den schweiziske armé! Men Schweiz var under Anden Verdenskrig bevidst antinazistisk. Antisemitismen viste sig ikke specielt i, at befolkningen fandt sig i denne officielle politik."
- Hvis heller ikke antisemitisme er skyld i banker og forsikringsselskabers tilbageholdenhed med at udbetale jødiske tilgodehavender - hvad er så?
"Bankerne er et erhverv, næsten en verden for sig selv. De har i hvert fald deres egen verdensanskuelse. For dem har bankhemmeligheden været hellig. Og for forsikringsselskaberne gælder i sidste instans, at de lever af ikke at udbetale penge. Men for både de schweiziske banker og forsikringsselskaber kommer så dertil den typiske legalistiske holdning, der tvinger dem ind i en defensiv indstilling, som har skadet deres og Schweiz' ry enormt."
- De schweiziske jøder har undertiden taget Schweiz i forsvar over for umådeholdne amerikanske angreb. Er det ikke skadeligt for de schweiziske jøders image i verden?
"Vi har et imageproblem i USA, hvor man spørger os: Hvorfor har I hidtil intet foretaget jer? Men det har vi. Allerede i 1962 fik vi gennemført en regeringsbeslutning om, at alle herreløse konti i de schweiziske banker skulle efterspores. Det ved de bare ikke i USA."
"Jeg står naturligt nok altid i midten. Som jøde og som schweizer har jeg en dobbelt sensibilitet. Det var grunden til, at jeg blev formand for denne fond. Jeg stod tilfældigvis ved det forkerte vejkryds på det forkerte tidspunkt. Nu har jeg intet andet at gøre end at prøve at gøre min pligt. Min opfattelse er, at retfærdighed kun kan opbygges på fred. Det betyder i denne sag: Vi skal ikke bekæmpe hinanden. Vi må søge samtalen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu