Læsetid: 2 min.

Jøder frygter gen-test

27. april 1998

De mange gentest, der laves på jødiske befolkningsgrupper, gør, at nogle jøder frygter igen at blive stemplet som en 'ufuldstændig' race

Islændinge er ikke bange for at få deres gener kortlagt og registreret. Det kunne man for en uge siden læse her på denne side. Men den ubekymrede tilgang til det kontroversielle emne deles langtfra af andre befolkningsgrupper.
Sidste uge holdt Hadassah, en jødisk kvindegruppe i USA, møde med en række ledende amerikanske genetikere, hvor man diskuterede problemerne med de omfattende kortlægninger af isolerede befolkningsgruppers gener.
Her forsøgte genetikerne at overbevise de jødiske kvinder om, at de nærer unødvendige bekymringer overfor den genetiske forskning. Kvinderne frygter, at al genetisk forskning kommer til at koncentrere sig om jøder, og at de dermed, et halvt århundrede efter at eugenikken - racehygiejnen - blev puttet i skuffen, på ny vil blive brændemærket som en 'uren' eller 'ufuldstændig' race.
For eksempel har man isoleret de to gener BRCA1 og BRCA2 - som med bestemte mutationer kan disponere for brystkræft - ud fra studier af jødiske kvinder af europæisk afstamning. Derfor er de jødiske kvinder bange for at blive forbundet med 'dårlige' gener, som koder for brystkræft.

Alle skal undersøges
Dr. Francis Collins, som leder the National Human Genome Research Institute i USA kan godt forstå kvindernes frygt, men han understregede på mødet, at vi alle har genetiske fejl: "Brystcancer er en meget almindelig sygdom," fortalte han, "op til 80 års alderen er riskoen på omkring 12 procent. I det jødiske samfund skyldes omkring syv procent af brystkræfttilfældene BRCA1 og BRCA2-generne - det er en meget beskeden andel."
Collins mener, at alle bør tage del i genetiske forsøg, hvis de får muligheden. Mange mennesker vil få gavn af at vide, om de har genetiske variationer, som disponerer dem for en bestemt sygdom. Han ser ingen vej tilbage for genteknologien: "Vi er nødt til at presse videnskaben så hårdt vi kan - det er det eneste moralske valg, vi har. Dog bør vi sikre, at vi beskytter privatlivets fred."
Det demokratiske kongresmedlem, Louise Slaugther, bakker op om Collins. Hun anslår, at alle mennesker har mellem fem og 30 genmutationer, som vil dukke op som defekter ved en test. "Folk siger altid, at de er bange for at finde ud af deres genetiske make-up," sagde Slaugther på mødet, "de er nødt til at føle sig sikre ved at få deres gener identificeret, som en del af en klinisk undersøgelse."

Fortiden skræmmer
Endnu er der langt til rutinemæssige genetiske screeninger, så spørgsmålet er, om de jødiske kvinder er blevet beroliget af forsikringerne om, at også når det drejer sig om gener, er ingen fuldkommen.
Der er nemlig stadig stor interesse for de relativt isolerede befolkningsgrupper, som jøderne og islændingene udgør. Også finner og de amerikanske religiøse sekter Amish og mormonerne er isolerede folkeslag, som har genetikernes opmærksomhed.
Dog har ingen af de andre befolkningsgrupper de samme traumatiske erindringer om udstødning af samfundet, som jøderne. Derfor er emnet selvfølgelig specielt følsomt blandt jøder. phy

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu