Læsetid: 2 min.

Jurister: Højesterets forbehold er teoretisk

7. april 1998

Danske domstole kan komme til at trække det korteste strå i en strid med EF-domstolen,
mener jurister efter Højesterets frifindelse af Nyrup

Danske domstole kan tilsidesætte afgørelser fra EF-domstolen, hvis de ligger ud over den suverænitet, som Danmark har afstået.
Det er det væsentlige forbehold, Højesteret i går tog over for EU-medlemsskabet, da retten i går enstemmigt frifandt statsminister Poul Nyrup Rasmussen for at have overtrådt grundlovens Pgf. 20 ved den danske lov om gennemførelse af EU-Traktaten.
Danske jurister, som Information har talt med, har svært ved at pege på, hvad Højesterets forbehold konkret skulle betyde.
"Det er et synspunkt, der ligger i fortsættelse af en nationalstatslig tankegang," siger professor, dr. jur. Henrik Zahle og forklarer:
"Det anskuer EU-retten som en slags vandhane: Der er åbnet med tiltrædelsesloven, EU-retten fosser ud, men det er en dansk vandhane. Danmark kan lukke, hvis Danmark vil."

Betinget kontrol
- Hvad hvis det kommer til en konflikt mellem danske domstole og EF-domstolen ?
"Det en meget, meget betinget kontrol, Højesteret lægger op til. Det skal være et sagsområde, der er kontrolleret af EF-domstolen, og det skal være en retsakt, der ligger uden for de rammer, vi er gået ind på. Ofte kan der være fortolkningstvivl, og vi anerkender jo EU's retsskabende virksomhed. De betingelser, som Højesteret opstiller, vil sjældent - eller aldrig - være opfyldt."
- Hvem vil trække det længste strå i en konflikt?
"Det er et spørgsmål, som opstår hver gang, de nationale domstole markerer sig. Det kloge af EU vil være at holde sig inden for den europæiske retstradition."
- Hvad hvis sammenstødet alligevel kommer?
"Så er den gal. Der er ingen løsning. Det afhænger af, hvem du spørger. Hvis Danmark ikke overholder en EU-afgørelse, vil Kommissionen starte en sag, og vi vil blive dømt ved EF-domstolen. Så må politikerne forhandle. Det er det, vi har dem til."

En magtkamp
Professor, dr. jur., Erik
Siesby fremhæver, at man kan kalde det "en kamp mellem de danske domstole og EF-domstolen".
"Og hvis EU udvikler sig i retning af en føderation, så er det klart, at de danske domstole vil tabe den kamp. Man vil blive klar over, at EU-retten kræver forrang frem for de nationale forfatninger. Det fremgår jo også af en række EU-domme, at EU-retten har forrang," siger Erik Siesby.
Siesby mener, at man i dag sandsynligvis vil følge Højesterets afgørelser, hvis der er uoverensstemmelse mellem Højesteret og EF-domstolen . Men han understreger, at domstolsmagt er af ideologisk karakter. Og at man på et eller andet tidspunkt vil føle sig forpligtet af de øverste myndigheder: "Jeg har sagt hele tiden, at vi har meldt os ind i en klub, hvis regler vi ikke vil overholde. Det, der startede som et praktisk økonomisk arrangement, udvikler sig mere og mere som en føderal ordning. Og i en føderation er det helt klart føderationens lovgivning, der har forrang," siger professor Erik Siesby.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu