Læsetid: 3 min.

Klonede dyr viser svaghedstegn

29. april 1998

Den franske klonkalv Marguerite's død sætter spørgsmåls-tegn ved klonede dyrs levedygtighed

Den franske kalv Marguerite blev kun to måneder gammel.
Den døde af en infektion, der viste sig umulig at bekæmpe. Jean-Paul Renard fra INRA, det franske Institut for Landbrugforskning, som stod bag kloningen af kalven, siger til det engelske tidskrift New Scientist, at han frygter, at dens død peger på en hidtil ikke anerkendt svaghed ved klondyr.
Han vil ikke udelukke, at kloningsprocessen kan skade immunsystemet, og således resultere i et dyr, der, som Marguerite, har svært ved at bekæmpe infektioner.

Svækket fra starten
Allerede kort efter sin fødsel blev Marguerite syg. Navlestrengen blev betændt. Betændelsen forsvandt ikke af sig selv, så hun blev behandlet med antibiotika og adskilt fra de andre køer.
Infektionen fra navlestrengen bredte sig til de nye sår. På trods af mere antibiotika, døde hun den 4. april.

Født af en muskel
Marguerite blev 'undfanget' ved en teknik, der mindede meget om den, der gav verden Dolly.
Det franske forskerhold klonede hende fra en muskelcelle fra et kalvefoster.
Muskelcellen donerede arvematerialet, generne. Den blev smeltet sammen med en ægcelle fra et andet dyr, som havde fået fjernet sin cellekerne, og dermed sine genetiske egenskaber. Dette specielle æg blev modnet i et reagensglas, og derefter sat op i livmoderen på en rugeko, der fødte Marguerite 9 måneder senere.
Det sensationelle ved Dolly var, at en differentieret celle kunne sættes tilbage og blive grundlag for et helt nyt dyr.
Den information, der skal til for at danne et helt individ, findes i alle celler. Men de udvikler sig forskelligt. Nogle bliver muskelceller, andre hudceller, igen andre kønsceller osv. En celle, der har gennemgået udviklingen til færdig celle, kaldes differentieret.
Hidtil havde det været et vedtaget dogme, at vejen kun gik fra udifferentieret celle til differentieret, men med Dolly, og siden Marguerite, viste det sig, at tiden kunne skrues tilbage.
Altså kunne en differentieret celle bruges som basis for alle et dyrs celler.
Der er fra forskellige forskeres side blevet sået tvivl om, hvorvidt Dolly nu også var klonet fra en differentieret celle, sådan som hendes skotske 'fædre' hævdede det.
På samme måde kan der også sættes spørgsmålstegn ved Marguerites præcise ophav.
Jean-Paul Renard erkender, at donorcellen kan komme fra en udifferentieret celle i den cellekultur, som de franske forskere opdyrkede ud fra muskelceller fra et to måneder gammelt foster - men han mener sandsynligheden herfor er meget lille.

Generelt problem
Peter Holm fra Landbrugets Forsøgsstationen i Foulum ved Viborg kan nikke genkendende til Marguerites historie.
"Almindelige klonede kalve, det vil sige, kalve, der er klonet fra en udifferentieret celle, er ofte svage fra fødslen," siger han, "omkring 10-20 procent svagere end normale kalve."
"Problemerne vil sandsynligvis være endnu større for en kalv klonet fra en differentieret celle. Generne er der, men de fungerer ikke, som de skal, fordi nogle af de fine kontrolprocesser er kommet i ubalance," forklarer Peter Holm.
"Jeg vil bestemt sige, at Jean-Paul Renard kan have ret i, at hans kalvs vanskeligheder med at bekæmpe infektionen kan skyldes immundefekter opstået under kloningen."

Høj pris for kloning
Hvorfor klone køer? Kloningsteknikken kan bruges til at masseproducere køer, der er helt ens. Således også genmanipulerede køer, der har fået indsat et gen, der gør, at deres mælk indeholder et bestemt stof, som eksempelvis vil kunne bruges medicinsk.
Nogle typer af medicin fremstilles nu ud fra menneskeblod, hvilket kan være bekosteligt, her vil omkostningerne kunne reduceres væsentligt ved hjælp af genmanipulation og kloning. Men prisen kan vise sig at være høj for den enkelte ko.
Marguerite har været oppe at ligge på dissektionsbordet, men resultaterne fra obduktionen er endnu ikke offentliggjort. De kan være med til at klarlægge, om hun var skrøbelig fra fødslen.
Og måske også om hendes død blot var et sammenfald af uheldige omstændigheder, eller om den skyldtes svagheder opstået under kloningsprocessen.

Eva Jonassen er cand.scient. i kemi-bioteknologi og freelance-journalist.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her