Læsetid: 5 min.

Kohl ud - Schröder ind

25. april 1998

Alt tyder på storsejr til de tyske socialdemokrater ved delstatsvalget i Sachsen-Anhalt søndag

Halle - Solskin over Ossi-land. 'Kufohila'-frisurer i rigelige mængder, kurz vorn, hinten lang, et træk, der sammen med stone washed jeans og anden mangel på almindelig, god tøjsmag udgør et sikkert tegn på, at man befinder sig langt inde i det østtyske.
Van Halen, Suzi Quatro og "Eye of the Tiger", samt lignende 80'er-hits brøler ud af højtalerne. "Vores land, vores vej", står der på plakaten bag talepodiet, bag instrumenterne fra det ældste, nulevende østtyske rockband, Die Phudies, som for nyligt har meldt sig under de socialdemokratiske faner med titlen fra et gammelt hit, der nu er kendt fra en øl-reklame: "Was gut ist, setzt sich durch", noget lignende "Det gode slår igennem".
Markedspladsen i Halle. Socialdemokratisk fredags-vælgermøde før valget søndag i delstaten Sachsen-Anhalten.
Socialdemokratiet står til mellem 9 og 12 procents fremgang, hvilket betyder, at de med omkring 43-46 procent af stemmerne egenhændigt kan danne en flertalsregering.
Samtidig står Kohls kristelige demokraters (CDU) lokale kandidat står til sviende nederlag. Et landspolitisk signal i særklasse her godt fem måneder inden forbundsdagsvalget den 27. september.
De Frie Demokrater vil sandsynligvis ikke kommer over spærregrænsen på fem procent. Til gengæld ser det ud til, at de højreekstreme Deutsche Volksunion lige akkurat når over.

Magdeburg-modellen
Marktplatz. Rocken slutter, symfonien kan begynde. Til tonerne af det til valgkampen komponerede musikstykke, american-style, træder den socialdemokratiske kansler-kandidat Gerhard Schröder ind på scenen side om side med Sachsen-Anhaltens ministerpræsident, Reinhard Höppner. Klapsalver. SPD's formand, Oskar Lafontaine, kommer ind, rød af forårsol i hele hovedet. Salverne stiger.
Lafontaine starter talestrømme: "Arbejdsløsheden i Tyskland er i dag på højde med arbejdsløsheden i Weimar-tiden. Men den er ikke Gudsgiven. Den er ikke naturbundet."
"Kohl har satset på euroen, på valutaens stabilitet". "For os er arbejdsløsheden det vigtigste". Klapsalver.
Bagved står Schröder smilende med hænderne samlet. Höppner har lagt armene over kors. Smiler beskedent, da Lafontaine roser ham. Höppner har været ministerpræsident siden 1994, leder for Tysklands første rød-grønne delstats-regering.
En regering, der har fået påtegnelsen "Magdeburg-modellen", fordi den har regeret med støtte fra PDS, efterfølgeren til det tidligere østtyske kommunistparti SED.
Et faktum, som Kohl-regeringen nød godt af i deres kommunist-skræk inspirerede "Roten Socken" skræmmekampagne ved forbundsdagsvalget i 1994 imod SPD's Rudolf Scharping.

Gysi lugter forår
Men det var dengang. I dag synes kommunist-skrækken at have fortaget sig. Det på trods af, at de positive prognoser med gisninger om 20 og 24 procent til PDS har fået formanden for forbundsdagsgruppen, den karismatiske Gregor Gysi, til at lugte forår og kræve (yderligere) indflydelse.
Især fordi PDS står til eventuelt at kunne overhale Kohls kristelige demokrater, der risikerer at ryge fra 34,4 procent i 1994 helt ned på 23 procent, hvorved PDS bliver delstatens næststørste parti.
Således har Gregor Gysi stillet krav om, at der indgås en "en klar skriftlig aftale" mellem SPD og PDS, hvis PDS skal fortsætte med at "tolerere" en SPD-ledet regering. Et udsagn, der dog er blevet trukket tilbage og afløst af en fordring fra PDS om "præcise tilsagn fra SPD", herunder flere penge til kommunerne samt en fyringsseddel til Sachsen-Anhaltens erhvervsminister, Klaus Schucht (SPD).
Krav, der blankt afvises af de stadigt mere sejrsikre SPD'ere.
"Der bliver ikke indgået nogen koalition og heller ingen koalitionslignende kontrakt med PDS", som SPD's delstatschef Rüdiger Fikentscher udtrykte det til ugeavisen Die Woche.
Men den beskedne Reinhard Höppner har nu aldrig lidt af berøringsangst overfor PDS. Som han ser det, er PDS tre partier i ét. Nostalgikere, dogmatikere, men også folk, man kan indgå kompromisser med, folk, der tør tage ansvar.

Meget mismod
Men det er nu ikke PDS, Höppner taler om, da det bliver hans tur. I stedet søger han at indgyde mod i de forsamlede "hallenesere".
"Vi kan se, at det går fremad. Skridt for skridt. Men der er også mange problemer. Når jeg kører gennem landet, når jeg taler med folk, der er blevet trængt ud, er det tydeligt, at der er megen mismod. Og måske er det svært at se i statistikken, men det går fremad i vores delstat", siger han uden megen karisma, uden patos, ja, næsten tørt-sagligt, og modtages ligeså, tørt.
Det er ikke just af lidenskab overfor Höppner, at tilhørerne er mødt frem. Trækplastrene synes at være Lafontaine og Schröder, og Die Phudies, naturligvis.
Schröder først:
"Vi har brug for politisk forandring", starter han, og fremhæver tre punkter, som Socialdemokratiet vil pointere under hans ledelse: Erhvervslivet skal styrkes. Arbejdstagerne sikres en plads på arbejdsmarkedet, og velfærdsstaten skal genopbygges.
Schröder vil styrke midten. Med "midten" mener han blandt andet de små og mellemstore virksomheder, "virksomheder med 1 til 500 ansatte og bund-anstændige håndværksmestre. Det er dem, der skaber vore arbejds- og uddannelsespladser".
Derefter langer han ud efter FDP, der "koldt har fyret" støtten fra Vesttyskland til opbygningen af eks-Østtyskland. Det vækker jubel.

De grønne får et hak
Nu er det heller ikke fordi, at FDP har gjort det lettere for sig selv her på det sidste. Således har man under indflydelse af at være et skatte-sænker-parti foreslået helt at afskaffe solidaritets-skatten fra vest til øst, og ikke blot sænke den med de to procent det allerede er sket fra 1. januar i år.
At den slags ikke ses som specielt solidarisk i de østtyske delstater, for eksempel på markedspladsen i Halle, siger sig selv, trods FDP's formaninger om, at skattelettelser til erhvervslivet på længere sigt skaber arbejdspladser.
Og Schröder fortsætter med at uddybe: Forskningen skal styrkes. "Vort land er fattigt på råstoffer. Vores råstof ligger i menneskernes hoveder. De skal styrkes". Derudover mener Schröder, at arbejdstagerne bør have del i virksomhedernes overskud. Om det så står i økonomisk-demokrati tegn eller ej, lades uvist.
Også De Grønne får et hak i tuden på grund af deres slogan om at hæve prisen på benzin til fem D-mark pr. liter.
"Med de tyske socialdemokrater er det ikke muligt". Schröder vil heller ikke se stille til, at staten skal bestemme, at man kun må flyve på ferie til udlandet én gang hvert femte år, som De Grønnes mere fundamentalistiske fløj ønsker det.
Det ville betyde, at "min 85- årige mor først kunne få lov til at tage til Mallorca når hun fylder 90. Og det er hun ikke tilfreds med". Der klappes.
Til sidst opfordres der til at stemme demokratisk. "Fald ikke for en bayersk millionær", som en af arrangørerne udtrykker det med henvisning til de højreradikale Deutsche Volksunions bagmand Gerhard Frey.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu