Læsetid: 7 min.

KULTUR I UGEN

8. april 1998

Af LISBETH BONDE,ANDERS BEYER,ERIK WIEDEMANN,JESPER JUUL JENSEN,NINA DAVIDSEN og,ALLAN DE WAAL

KUNST
*Clear Cut er en udstilling med malerier af de unge akademielever Judit Strøm, Julie Sass og Per Mølgaard. Førstnævnte arbejder med interiøret som motiv, Julie Sass tager udgangspunkt i det figurative maleri og fotografi, men drejer det i retning af det abstrakte, mens Mølgaard med udgangspunkt i graffitimalernes tags maler støjende, infernalske malerier.
Under Dybbøl, Dybbelsbro Station. On-sø. 14-18. Til 26. apr. Lukket i påsken

*Jan Sivertsen viser nye malerier og gouacher i:
Galleri Ægidius, Gråbrødrestræde 5, Randers. Ti.-fr. 12-17, lø. 10-13. Til 14. maj

*Ring på Greve Museum er en udstilling med værker af en af vore største realister, L.A. Ring, foruden værker af hans hustru Sigrid Ring med samt keramiske værker af hans samtidige, der arbejdede på Kählers fabrik i 1890'erne. Det er en kulturhistorisk udstilling, der lægger vægten på menneskene bag kunstværkerne og på at skildre, hvordan de 'rum', menneskelige, topografiske eller sociale, som kunstnerne bevægede sig i, danner baggrund for deres kunst.
Bækgårdsvej 9, Greve. Ti.-fr. 11-15, sø. 11-17. Til 4. okt.

*Fra naturens verden er titlen på en keramisk dobbeltskulptur af Peter Carlsen, udført til Politikens serie af små skulpturer. Desuden kan ses tegninger og grafiske arbejder af kunstneren i:
Politikens Forhal, Rådhuspladsen 37. Ma.fr. 8-22, lø.-sø. 8-19. Til 30. apr.

*Hanne Varming viser sine smukke bronzeskulpturer i påsken på:
Jægerspris Slot. Dagl. 10-16. Til 13. apr. og igen fra 18.-19. apr.

*Jens Søndergaard behøver ikke nogen introduktion. Udvalg af malerier, tegninger og akvareller kan ses i:
Teglgaardsstrædes Kunsthandel, Kbh. Åbner påskedag kl. 14-16. Ti.-fr. 13-17, lø. 12-14, søn. 14-16. Til 10. maj

*Kunstnernes påskeudstilling kan ses i:
Ridehuset, Vester Allé, Århus C. til: 26. apr. Ti.sø. 10-17

*Danske naivister er en udstilling med en lang række malere, der tilstræber det naive udtryk.
Galleri Knud Grothe. Jægersborg Allé 11, Charlottenlund. Ma.-ti. 13-17, on.-to. 13-18, fr. 13-19, lø. 10-14. Til 129. apr. Åben hele påsken 12-16

*Arne Haugen Sørensen udstiller 21 nye malerier fra 1995-98. Den fra Informations spalter velkendte skribent Leo Tandrup har skrevet katalogtekst.
Åbner Skærtorsdag 12-15 i: Galleri Profilen, Grønneg. 93, Aarhus. Hverd. 10-17, lø. 10-13. Påskehelligdage 11-16. Påskedag lukket. Til 14. maj

KLASSISK
*Rossini Odense Symfoniorkester, sopranen Audrey Stottler og dirigenten Giordano Bellincampi indbyder til operagalla med uddrag fra operaer af Bellini, Leoncavallo, Puccini, Rossini, Ponchielli og Verdi.
I aften kl. 20 i Odense Koncerthus, Carl Nielsen Salen

*Bach Matthæuspassion opføres med Radiosymfoniorkestret og Københavns Drengekor under ledelse af den tyske dirigent Thomas Hengelbrock, samt en sangerbesætning med både danske og udenlandske sangere.
I morgen Skærtorsdag og Langfredag kl. 20 i Radiohusets Koncertsal

*Korsfæstelsen Jesu Lidelse og død som beskrevet i Eva Meiles bog Det tabte Hjerte med musik fra vort århundrede, bl.a. værker af Jehan Allain og Bernhard Lewkovitch. Medvirkende: Erik Bremer, orgel; Luther Kirkens Kor og oplæsning ved Eva Meile.
Fr. kl. 10 i Luther Kirken, Randersgade 3 på Østerbro. Samme sted og medvirkende lø. kl. 17: Orgelværker af bl.a. Rued Langgaard og Leif Martinussen

*Mozart Så spiller Det Kgl. Teater igen Don Juan. Det er en genopsætning, men med delvist nye kræfter. F.eks. er Guido Paevatalu ny som Don Juan og Antti Suhonen ny som Leporello. Andreas Homoki iscenesætter, Kim von Binzer genopsætter, kor og orkester dirigeres af Martin Handley.
Ma. kl. 20 på Det Kgl. Teaters Gamle Scene

*Rachmaninov Universitetskoret Lille Muko syner i Holmens Kirke. På programmet står Rachmaninovs Vesper. Muko dirigeres af Jesper Grove Jørgensen.
Ma. kl. 16 i Holmens Kirke

*Bach & Bine P2musik og P1 i Danmarks Radio arbejder sammen i påskeugen. Det handler om fordybelse i og arbejdet med et musikværk: Johan Sebastian Bachs triosonater. Docent i orgel ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Bine Katrine Bryndorf fortæller i P1 om sit årelange arbejde med værket for derefter at opføre det i P2musik.
2. påskedag den 13. på P1 kl. 16, og P2-musik ti. den 14., to. den 16. og lø. den 18. april kl. 23

*Christensen EuHenzeNord er tre ensembler i et, som opfører nye værker. Henze Kammerensemble fra Düsseldorf møder de danske Euterpe og Ensemble Nord. Værker af Bernd Hänschke, Ricardo
Odriozola, Mogens Christensen, Juliana Hodkinson og Markus Trunk.
Ti. kl. 20 på Det Jyske Musikkonservatorium

*Nielsen Ved sæsonens sidste koncert får Roskilde og Omegns Musikforening besøg af den fremragende japanske pianist Keiko Chiba. Hun spiller musik af Mozart, Chopin, Prokofiev, Kuhlau og Carl Nielsen.
On. kl. 19.30 på Roskilde Bibliotek

ROCK
*Inside The Whale, har skiftet fra frustreret grunge med engelsk vokal til dansksproget pop uden at gøre anmelderne glade af dén grund. Senest har gruppen udsendt Rebeller uden sag, der markerede skiftet, men også en underfundig drengehumor, der til tider kammer kraftigt over i ufrivillig komik.
I aften, Loppen, Kbh.

*TV2's klasselær' har forlængst erobret radiobølgerne over Danmark og anmeldere er på ny faldet i svime over gruppen, der stadig ikke er helt voksne med Steffen Brandt som evigung oldermand og hverdagspoetisk navigatør. Turneen fortsætter.
To, Scandinavian Congress Center, Århus

*DM i Rock plejer at piske forårsstemningen op med nye, unge bands, parate til succes festivaller og pressestorm. Følg selv slagets gang: 9. april spilles kvartfinalerne
To, Stengade 30, Kbh. Fre, Blitz, Århus

*Puddu Varano har fået anmelderros for sin vildtvoksende, frodige techno, der ligger sig tæt op ad den succesrige, nye technoopløsning, Big Beat. Gruppen svejser klangflader, hård technopuls og eskalerende repetitive mønstre sammen uden at brænde sig. Turneen fortsætter.
Fre, Loppen, Kbh.

*Mantra 2000 technoklubben byder på en eksklusiv live-optræden fra den danske konstellation Future 3 i anledning af udgivelsen af deres længe ventede album Stay With..., Derudover er den
anerkendte tyske dj Thomas Fehlmann på programmet sammen med et par af Mantras faste dj's.
Lø, Kbh, Tivoli Jazzhouse

*President Fetch Hvor mange overlevende er der egentlig tilbage på den danske rockscene, med rødder helt tilbage i firserne? Ikke mange, men President Fetch har været der hele tiden.
Ti, Kbh., Rust

JAZZ
*Thomas Hass tenorsaxofonistens kvartet med bl.a. guitaristen Niclas Knudsen er her udvidet med den svenske pianist Lars Jansson.
Copenhagen JazzHouse, to. kl. 20.30

*Maggi Olin den svenske pianist med en sekstet, som bl.a. rummer den danske
saxofonist Hans Ulrik og den (trods navnet) amerikanske trompetist Ingrid Jensen.
Copenhagen JazzHouse, fr. kl. 21.30

*Carsten Dahl Den danske pianist spiller med egen trio den ene halvdel af et dobbeltprogram, som også omfatter Dahls svenske kollega, Jacob Karlzon med trio.
Copenhagen JazzHouse, sø. kl. 20.30

*John Scofield den amerikanske guitarists New Group rummer pianisten og organisten Larry Goldings, bassisten James Genus og trommeslageren Bill Stewart.
Copenhagen JazzHouse, on. kl. 20.30

ETCETERA
*Miralles, spansk arkitekt udstiller projekter og modeller, bl.a. de københavnske konkurrenceforslag til Kgl. Bibliotek, Kgl. Teater og Statens Museum.
Turen til Norden, Meldahls Smedje, Holmen, alle dage 12-18. Til 13. april

*Arkitektursektionen, Charlottenborgs Forårsudstilling, ses i år i lyset af Mette Tonys flotte vinduesinstallation. Syv andre udstillere, heriblandt Chris Thurlbourne viser modeller, fotos og tegninger.
Dgl. 10-17, on. 10-19. Til 13. april

*Munkeruphus ved Dronningmølle er i øjeblikket ramme om skitser og udkast af guldsmeden Peder Musse og keramikeren Malene Müllertz.
Fr.-lø.-sø. 12-17. Til 3. maj

*Rundetårn har i udstillingssalen 'Modspil' mellem keramikeren Steen Lykke Madsens fabelfigurer og væveren Ruth Malinowskis konstruktive mønstre.
Ma.-lø. 10-17, sø. 12-17. Til 26. april

*Vibeke Klint - tæpper og skitser. I anledning af , at dette monument i dansk kunsthåndværk fylder 70 år vises en retrospektiv udstilling med hendes gulvtæpper, scenetæpper og gobeliner m.v.
Kunstindustrimuseet. Bredg. 68, Kbh. Sø. og helligdg. 13-16. Hverd. undt. ma. 10-16. Til 26. apr.

*Johannes ting er en kulturhistorisk udstilling, der viser Johanne Buhls historie, dokumenteret ud fra overladte breve og fotografier. Johanne Buhls historie er fortællingen om et menneskeliv, der begynder i London i forrige århundrede, og som ender i Randers i vores tid. Det er historien om det uønskede barn, der bliver bortadopteret og får en usædvanlig barndom som adoptivdatter af maleren Georg Achen.
Museet råder i forvejen over hendes store kunstsam-
ling, der bl.a. rummer en samling af Rembrandts raderinger.
Randers Kulturhistoriske Museum, Stemannsg. 2. Ti.-sø. 11-17. Til 30. aug.

* Nikolaj Nørlund er atter på landevejene med Rhonda Harris, og de fremragende sange fra Nye Optagelser.
Sø, Kbh., Pumpehuset

DE MINDST RINGE
*Galleri Nicolai Wallner Jeff Burton er amerikansk kunstner, hvis fotografier for første gang præsenteres i Europa. Han arbejder som still fotograf i pornoindustrien, og ved siden af laver han sine egne værker, som viser hans fascination af detaljen - i stedet for at dokumentere porno-industrien.
Bredg. 34, Kbh. kl. 17. Ti.-fr. 12-18, lø. 12-16. Til 24. maj

*Galleri Faurschou Balder Olrik udstiller nye inciterende værker med titlen 'The Incident' og 'Hypnosis - Change of Perception' og 'Arkiv'.
St. Strandstræde 21, Kbh. Ti.-fr. 11-18, lø. 11-14. Til 23. maj

*Arken Peter Peryer er new zealandsk fotokunstner, der opsøger steder, vi normalt overser, og som udfordrer vores forventninger til tingenes indbyrdes størrelsesforhold. Til 19. apr. 'Split Second - se dig selv danse' er en interaktiv udstilling, der kun fungerer ved publikums aktive medvirken. Det er en særudstilling for børn og unge, skabt af kunstnerne Christian Skeel og Morten Skriver. Til 5. jul. Desuden kan fortsat ses den store COBRA-udstilling. Til 1. jun.
Museum for Moderne Kunst, Ishøj. Ti.-sø. 10-17

*Betty Nansen Teatret Billedmagerne handler kun på ét plan om Selma Lagerlöf; P.O. Enquist lægger vægten på alkoholikeromgivelsernes 'medafhængighed' - instruktøren på stykkets lidenskab, dets glød. Pragtrolle til nationalmonumentet Bodil Udsen og et gennembrud, der vil noget for Charlotte Bøving.
Instr.: Peter Langdal

*Det Ny Teater Blixen-korrespondance turneret af Susse Wold & Bent Mejding, hvis kontrol over materialet, scenen, publikum er total - og fuldstændig ubesværet. Deres glæde ved samspillet, ydmyghed overfor faget og materialet og hinanden, er betagende.
At elske sin skæbne. Instr.: Vibeke Bjelke

*Folketeatret Fusionerer bidsk satire med gyldne 60-er, 70-er og 80-er goodies, selvironiske music-hall nullermænd med dansk revystil, dansk 'mærkværdighed' set med undrende londonske bobbyøjne og præcise parodier.
Jurassic Pork. Af&med Tom McEwan & Ian Burns

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu