Læsetid: 3 min.

Kvinder udsættes oftere for vold

22. april 1998

Nye undersøgelser viser, at vold mod kvinder er både grovere og mere psykisk belastende end vold mod mænd, siger kriminologen Flemming Balvig

Hvis man ser bort fra gadevold blandt unge, har kvinder en større risiko end mænd for at blive udsat for vold. Og den vold, der begås mod kvinder, er alvorligere end den, mænd udsættes for.
Det siger dr. jur. Flemming Balvig, professor ved Københavns Universitet, til Information efter at have bearbejdet oplysningerne i en voldsofferundersøgelse fra 1995 og 1996, indsamlet af Rigspolitichefen og sat i gang som led i regeringens handlingsplan fra 1993 vedrørende bekæmpelse af vold.
Ikke bare udsættes kvinder for næsten lige så hyppig vold som mænd. Volden er (lidt) fysisk grovere og mere psykisk belastende. Det sidste skyldes, at den vold, kvinder udsættes for, først og fremmest udvikler sig på arbejdspladsen og i intime relationer.

Afhængighedsforhold
"Den vold, kvinder udsættes for, udvikler sig typisk på steder, hvor man er nødt til at være for at leve et normalt liv. Og den udvikler sig jævnt hen over døgnet. Du kan så at sige aldrig være i fred for den," siger Flemming Balvig.
To trediedele af de gerningsmænd, der udøver vold mod kvinder, er tidligere eller nuværende partnere. Altså personer, som ifølge krimonologer står i et afhængighedsforhold til kvinden. Det giver volden mod kvinder et mere uundgåeligt præg.
Vold mod mænd koncentrerer sig mest om weekenden. Syv ud af 10 voldelige hændelser mod mænd finder sted fra fredag til søndag, og er en frivillig form for vold i den forstand, at den finder sted på steder, man kunne holde sig fra, eksempelvis værtshuse og mørke gader om natten.

Skævt billede
Det billede offentligheden får af voldens problematik - billedet af unge berusede slagsbrødre, der tumler rundt om natten, er altså ikke helt korrekt, idet voldsofferundersøgelsen viser, at kvinder lagde ryg til 49.500 voldshandlinger i 1995-96 - mænd "kun" knap 20.000 flere, nemlig 69.100.
Godt halvdelen af al vold mod kvinder foregår på arbejdspladsen og en fjerdedel i kvindens hjem. Kun en femtedel af vold mod mænd foregår de steder.
For en kvinde mellem 25 og 59 år er arbejdspladsen et lige så risikabelt sted at befinde sig som at tilbringe en time på restaurant. For de jævnaldrende mænd er arbejdspladsen ti gange sikrere.
Flemming Balvig fremhæver det i sine retsvidenskabelige betragtninger som "tankevækkende," at der er lige så mange kvinder, der har været udsat for grovere vold og trusler i forbindelse med graviditet, som der er kvinder, der har været udsat for de samme ubehageligheder i forbindelse med indbrud og overfald.

Anmelder ikke
Karakteristisk for vold mod kvinder er, at den ikke anmeldes. Kvinder anmelder kun halvt så ofte den vold, de udsættes for, som mænd gør. Gerningsmændene undgår således oftere at blive straffet.
"Voldsramte kvinder gør oftere volden til et privat eksistensvilkår. Selv om de er totalt uden skyld i volden, påtager de sig på den måde en slags ansvar for, at den har fundet sted," siger Flemming Balvig:

Angst for repressalier
I forbindelse med hustruvold medfører angsten for repressalier, at hele 40 pct. af ofrene lader være med at anmelde volden.
At der så ofte er tale om intimsfærevold betyder også, at kvinder i højere grad end mænd er udsat for, at volden gentager sig. Flemming Balvig understreger, at det ikke er fordi, kvinderne bliver i de voldelige parforhold. Volden praktiseres i udpræget grad af tidligere kærester/ægtemænd. Hvis en kvinde er slået en gang, er der 54 pct.'s risiko for, at hun bliver det igen. har hun været banket tre gange, er riskoen 71 pct.
Rigspolitichefens voldsofferundersøgelse blev til i form af interviews med et repræsentativt udsnit af befolkningen. Hensigten var at få en bedre voldsstatistik, specielt mere viden om den ikke-anmeldte vold.
På et møde mandag, hvor en gruppe nordiske forskere etablerede forskningsnetværket Norvold, undrede man sig over, at befolkningsundersøgelser fra andre nordiske lande stillede spørgsmålet vedrørende samlivs- og seksuel vold, men at det samme ikke sker herhjemme.

Fokus på vold
Til det siger Flemming Balvig, at "vi slet ikke laver almindelige befolkningsundersøgelser i Danmark.
"Det hænger efter min mening sammen med tingenes ringe tilstand i almindelighed med hensyn til at kortlægge vold, der ikke er anmeldt til politiet. Der eksisterer herhjemme et mærkeligt paradoks imellem på den ene side at give volden høj prioritet - noget man fokuserer på i den offentlige bevidsthed - og på den anden side forsømme at gøre, hvad der skal til for at skaffe sig en viden om den vold, der eksisterer, så vi kan tage konsekvenserne af den," siger Flemming Balvig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her