Læsetid: 2 min.

Langs en å der hedder Sænen

14. april 1998

Rune T. Kiddes EU-album lyser op i konservativ kultur

TEGNESERIER
Dansk tegneseriekultur består af Garfield, som er en kat fra Amerika. Ellers sker der ingenting, undtagen når der kommer et genoptryk. Som for eksempel Menigmands Guide til Det Indre Marked fra 1992. Nu er den her igen, med en ny titel: Alt om EU
og de andre tyskere af Rune T. Kidde.
Uaktuel er den ikke, slet ikke i dette forår. Det gælder i dag, som dengang, at der i Frankrig kun findes én by, som hedder Paris.
"Der sidder alle franskmændene langs en å, som hedder Seinen (Sænen)", mens de fordriver tiden med at stikke flutes i ørerne på hinanden: "Flyt la flyt yt de mon øere!"
Tyskerne ernærer sig derimod af ølpølser, folkevognsrugbrød og messingsuppe, mens Spaniolerne er et meget dyrevenligt folk:
"De piner aldrig noen dyr til døde, medmindre det er sjovt."

Trang til tårer
Sådan går det ud ad alle politisk ukorrekte tangenter, først i Rune Kiddes kaotiske, siden i Jørgen Mogensens mere velordnede streg. Det er lige så morsomt nu som for seks år siden. Alligevel oplever man, mellem latteranfaldene, en lille trang til at knibe en tåre. Ikke fordi Rune Kidde har mistet synet og dermed sin skarpe sans for tegneseriens virkemidler. Han har fundet andre græsgange, som forfatter og fortæller. Han er ikke en kunstner, der lader sig slå ud af lidt modgang.
Den danske tegneseriekultur derimod - den er der grund til at hulke over netop nu: Her er intet sket siden storhedstiden i 80'erne - andet end at de, der begyndte at tegne dengang, er blevet endnu bedre. Der er ikke kommet nye til. Det skyldes ikke mangel på talent, men vanetænkning hos publikum og distributører.
De bedste af de unge danske tegnere er lige så berømte i USA, som de er ukendte herhjemme. Nogle af dem tegner ganske vist til danske aviser, men kun med venstre hånd. Sådan går det til, at den 61 år gamle avisstribe Ferd'nand lever endnu, skønt dens skaber, Dahl Mikkelsen, har været død siden 1982. Den tegnes nu af Henrik Rehr, som også er slået igennem i USA - med andre serier, i helt andre genrer.

Venter på nyt
Det er ikke tegnerne, der svigter deres fædreland. Det er den danske tegneseriekultur, der er konservativ til det ufremkommelige: De første 50 år, fra århundredeskiftet til 50'erne, var talebobler bandlyst og blev konsekvent retoucheret ud af de amerikanske tegneserier, der kom hertil. Knold og Tot og Gyldenspjæt for eksempel. Ældre læsere vil huske de sært tomme billedrammer i julehefterne. Der skulle en verdenskrig og et generationsskifte til at lave om på den tradition.
I 50'erne begyndte en ny tegneseriekultur at blomstre i Frankrig og Belgien. Der gik tyve år, før den slog igennem i Danmark.
Nu venter vi igen på nyt. Vi kommer nok til at vente længe.
Så er det godt med et genoptryk:
"Havene dør, grundvandet er forgiftet, ozonlaget punkteret og pindsvinene flade og vi har netop stemt os ind i EU."
Kunne det være mere aktuelt?

*Rune T. Kidde: Alt om EU og de andre tyskere. 79 kroner. Forlaget Modtryk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her