Læsetid: 5 min.

Lebed sætter kurs mod Kreml

28. april 1998

Guvernørvalget i Krasnojarsk er en vigtig station på vejen for Aleksandr Lebed forud for præsident-valget i 2000

Med sin dybe gravrøst begynder Aleksandr Lebed at synge et refræn, der handler om svaner. Den kvinde, han taler med i telefonen, har nævnt, at Lebed betyder "svane" på russisk, og den gamle faldskærmssoldat kan ikke modstå fristelsen. Kvinden brister i latter og giver ham de bedste ønsker med på vejen. Generalens stemme bliver helt kælen, da han takker hende.
I halvanden time besvarer Lebed opringninger på den åbne linje, som ugemagasinet Argumenti i Fakty i Krasnojarsk har stillet til hans rådighed. Mange har lyst til at betro sig til guvernørkandidaten, der er så god til at lytte.
En kvinde fortæller, at hendes søn, der er en glimrende student, har søgt om et job i USA. Men hun har ikke råd til at betale rejsen derover. Lebed beder om hendes navn og adresse: "Vi skal nok hjælpe Dem - ikke jeg selv, men folk, der har penge," lover han. "De bliver ringet op i morgen."
Klokken er 21.30, og linjen er åben en halv time endnu. Lebed virker ikke træt; han ryger bare lidt mere end sædvanligt. For generalen, der gerne vil være guvernør i Krasnojarsk-regionen, slutter dagen under valgkampen mellem klokken et og to om morgenen.
Den aften giver han - efter en arbejdsmiddag med sin kampagnestab - sit sidste interview klokken to, iført undertrøje, joggingbukser og tøfler. "Hvis jeg ikke var sikker på at vinde, ville jeg ikke have stillet op," siger han.

Præsident-ambitioner
For den tidligere sekretær i præsident Boris Jeltsins sikkerhedsråd er dette valg af afgørende betydning. Lebed lægger ikke skjul på sine ambitioner om at blive præsident, men siden Jeltsin fyrede ham i oktober 1966, har han tabt terræn. Ifølge meningsmålingerne er han stadig en seriøs kandidat, men uden mediedækning og uden en politisk base risikerer han, at hans popularitet helt smuldrer.
Ifølge det uofficielle resultat af guvernørvalgets første runde søndag har Lebed fået 45,1 procent af stemmerne mod 35,4 procent til den siddende guvernør, Valerij Subov. Kommunisternes kandidat, Pjotr Romanov - den eneste af de tre seriøse kandidater, der stammer fra området - står til omkring 12 procent.
Hvis ikke generalen vinder i anden runde om et par uger (datoen er ikke fastlagt endnu), mener de fleste analytikere, at han er færdig i politik. Han vil så savne den nødvendige troværdighed til at skaffe sig det, han mest af alt har brug for: støtte fra magtfulde pengemænd.
Uden penge i ryggen kan man ikke vinde præsidentvalget i år 2000.
Tidligere ministerpræsident Viktor Tjernomyrdin, som også har erklæret sin kandidatur, kan regne med støtte fra selskabet Gasprom - Ruslands største firma og verdens største gasproducent, som han selv har været leder af.
Hvis Lebed vinder, har han forbedret sine chancer betydeligt. Som guvernør vil han få sæde i Føderationsrådet (parlamentets overhus) og på den måde skaffe sig en fortrinlig talerstol.

Økonomisk vigtig region
Arealmæssigt er Krasnojarsk-regionen den næststørste i Rusland: fire gange så stor som Frankrig med tre millioner indbyggere. Med sin mineralrigdom og sine gigantiske industrifortagender er den også økonomisk en af de vigtigste i landet.
Lebeds kampagnestab siger forsigtigt, at det ikke er verdens undergang, hvis han ikke skulle vinde anden runde.
"Så har han har fået en masse erfaringer til præsidentvalget i år 2000 - eller måske 2004. Han er trods alt kun 48 år," understreger en rådgiver.

Lebeds fortrin
Generalen har ført valgkamp på uforpligtende slagord: Det skal være lettere at leve i Krasnojarsk, og alle "skal være herrer i eget hus".
På vælgermøderne er han veget uden om præcise spørgsmål. Når folk har villet vide, om han går ind for privat ejendomsret til jord - et meget følsomt emne i Rusland - har han svaret, at problemet "fortjener at blive undersøgt". Generelt går han ind for "gode love" baseret på "sund fornuft".
Lebed er i besiddelse af uomtvistelige fortrin. Først og fremmest har han karisma. Han udtrykker sig i dagligdags vendinger og bruger mange sproglige billeder, som alle kan forstå, og han er en mester i at variere sit tonefald. Som en anden markedsgøgler lover han vælgerne guld og grønne skove: højere pensioner, lavere skatter, udbetaling af alle lønninger osv.
Men samtidig opbygger han sit image til indtoget i Kreml: En mand, der går ind for lov og orden og taler om at bekæmpe kriminaliteten "med stærk hånd"; en mand, hvis ord man kan stole på (som i august 1996, da han lovede at gøre ende på krigen i Tjetjenien); en hæderlig mand, som indrømmer, at han tjente 144.000 rubler (ca. 160.000 kr.) i 1997, "takket være mine bøger". Og endelig en god patriot, der på valgplakaterne poserer med sloganet: "Det er vores jord".

Hvem støtter Lebed?
Finansieringen af valgkampen taler generalen ikke så meget om. Når han bliver spurgt, svarer han, at pengene kommer fra partiet, Det Republikanske Folkeparti, som han stiftede sidste år, og som er ved at vinde fodfæste rundt omkring i landet.
I december opnåede det f.eks. en overraskende andenplads efter kommunisterne ved valget til lokalparlamentet i Krasnojarsk.
Alligevel må man formode, at der også er andre bidragydere. Det har krævet en del penge at finansiere kandidatens rejser i valgdistriktet - i hvid Volga og helikopter til de nordlige distrikter - hans livvagter, hans suite på hotel Oktjabrskaja, reklamerne i tv osv.
Ifølge Moskva-pressen er generalen fulgt i sin yngre brors fodspor: I 1996 vandt Aleksej Lebed - også tidligere faldskærmssoldat - posten som guvernør i den autonome republik Khakasien syd for Krasnojarsk, takket være støtte fra et stort lokalt aluminiumsfirma.
Det menes, at Lebeds valgkamp er finansieret af banken Rossiski Kredit, der er hovedaktionær i aluminumsfabrikken i Krasnojarsk. Bag banken står den indflydelsesrige forretningsmand Boris Beresovskij.
Hans modkandidat, Subov, støttes til gengæld af Norilsk Nickel, verdens største nikkelproducent, der har sine miner i den nordlige del af Krasnojarsk-regionen og kontrolleres af Vladimir Potanins Oneximbank. Potanin er Beresovskijs største "fjende".
Det hele ligner således en generalprøve på præsidentvalget med de store finansgrupper på plads bag hver sin protegé. I hvert fald i øjeblikket er Lebed med i opløbet.

FAKTA
Lebeds storhed og fald
Aleksandr Lebed kom i offentlighedens søgelys, da han stillede op til præsidentvalget i sommeren 1996 og blev en overraskende nummer tre efter præsident Jeltsin og kommunistlederen Gennadij Sjuganov.
Da Jeltsin til anden valgrunde havde brug for de 15 mio. stemmer, der tilfaldt Lebed, blev den rebelske general lokket ind i præsidentens lejr med løfte om et job som sekretær, i praksis: leder, af det magtfulde Sikkerhedsråd. Det var fra denne post, at Lebed udførte sit politiske mesterstykke: Indgåelsen af en fredsaftale med den tjetjenske oprørsledelse.
Men knap var fredsaftalen i hus, før Lebed blev offer for de politiske intriger i Kreml og fik fyresedlen. Ifølge de seneste meningsmålinger ønsker otte pct. af russerne Lebed som præsident.

©1998 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her