Læsetid: 4 min.

Løsarbejdere rykker ind i Silicon Valley

14. april 1998

Løsarbejde har vundet indpas i edb-branchen i USA. Microsoft betjener sig af 5.000, som kan afskediges uden juridiske konsekvenser

BOSTON - En hel ny stillingskategori har vundet fodfæste i den amerikanske high-tech og edb-branche - løsarbejde uden social og økonomisk sikkerhed.
"Folk holder af at skifte job, de elsker fleksibilitet, det giver dem lov at tage fri, nogle af dem arbejder i ni måneder og holder tre måneders ferie," fortæller Karina Miller, manager i beskæftigelsesbureauet Wasser Group, som for tiden udlejer 200 medarbejdere til Microsoft Corp. i Redmont, Washington.
Løsarbejde er langt fra et nyt fænomen i amerikansk industri. I 1986 rapporteredes det, at 800.000 mennesker ikke havde et fast job, men alligevel arbejdede fuldtid. Dette tal er siden steget til 2,5 mio. eller 2 pct. af USA's arbejdsstyrke, og en voksende andel finder man i landets succesrige computerkoncerner.
"Mange af vores ansatte føler, at de får større sikkerhed hos os, fordi vi har let ved at finde job til dem hele tiden. Ofte er der tale om mennesker, som har oplevet at blive fyret fra en fast stilling flere gange, en traumatisk begivenhed, som de kan undgå ved at arbejde løst," siger Karina Miller til Information.
Som på mange andre områder har Microsoft også taget føringen på dette felt.
Fornylig oplyste dagbladet New York Times, at 5.000 ud 17.000 medarbejdere i Bill Gates' software-koncern rent faktisk ikke er ansatte.
Skønt de går på arbejde hver dag, sidder side om side med fastansatte og ofte udfører samme opgave, er de formelt set beskæftiget af bureauer som Wasser Group.

Attraktiv løsning
En særlig kategori løsarbejdere hos Microsoft bliver hængende. Der er 1.500 af dem, og de bliver paradoksalt nok kaldt perma-temps. På amerikansk hedder løsarbejdere temps. Når de arbejder fuldtid på en arbejdsplads i en længere periode benævnes de perma-temps.
Edb-virksomheder som Microsoft betaler som regel løsarbejdere en høj timeløn. Til gengæld er arbejdsgiveren fritaget for at yde pensionsbidrag, sygesikring, skadesforsikring, betale løn i ferien og på helligdage eller tilbyde dem rabat på selskabets aktier.
"De pligter overtager vi," forklarer Karina Miller.
Normalt forhandler beskæftigelsesbureauet en timeløn til rette med løsarbejderen. Herefter tilbydes Microsoft arbejdskraften for et højere beløb pr. time. "På den måde får vi dækket forsikrings- og pensionsudgifter samt administration ind. Oveni kommer en lille profit," fortæller Miller.
For Microsoft er fordelen betydelig. For det første er ansatte i beskæftigelsesbureauer, som arbejder hos koncernen, ikke dækket af arbejdsmarkedsloven. Det betyder, at Microsoft kan fyre dem fra det ene øjeblik til det andet uden at betale fratrædelsesløn eller risikere civile sagsanlæg.
"Det er en attraktiv løsning, når man som i software-branchen konstant oplever skift i efterspørgslen og udfører tidsbegrænset projekter. Og så bliver det aldrig nævnt i pressen, at Microsoft fyrer ansatte i modsætning til Boeing, som ikke beskæftiger løst ansatte," siger Karina Miller.
Udover denne fleksibilitet sparer Microsoft ovenikøbet store beløb, fordi bruttoudgiften for en løsarbejder er lavere end for en fastansat. Besparelsen vurderes til 14 mio. dollar om året.

Fleksibilitet en myte
Langt fra alle løsarbejdere er tilfredse med deres situation. New York Times nævner en manager for 18 personer, som har været hos Microsoft siden 1992. "Hvorfor er jeg ikke blevet fastansat ligesom fyren ved skrivebordet overfor mig? Han udfører de samme opgaver som jeg," citeres den frustrerede manager for at sige.
I Silicon Valley anvender kendte edb-koncerner som Sun Micro Systems, Hewlett Packard, Netscape og Apple Computer et voksende antal løsarbejdere til tekniske opgaver. I computer-dalen findes der for tiden 250 beskæftigelsesbureauer med 32.000 løsarbejdere i deres stald, hedder det i en nylig rapport fra analyseinstituttet Working Partnerships i San José.
Ifølge rapporten er det kun de færreste, som frivilligt vælger fleksarbejde uden jobsikkerhed.
"Det er en myte, at folk tager løsarbejde for at opnå mere fleksibilitet," siger John Leopold fra Working Partnerships til Information. "I realiteten søger de en fast stilling og bliver lovet dét efter en tid som løst ansat, men det bliver aldrig til noget. Nogle af dem arbejder i to løse job, ellers kan de ikke klare dagen og vejen."
"Denne økonomiske usikkerhed gør det umuligt at planlægge tilværelsen, at købe et parcelhus, at spare op til sine børns uddannelse. Løsarbejdere ved ikke, hvad morgendagen bringer,"" tilføjer Leopold.

Bliver aldrig fastansat
I sin rapport finder Working Partnerships endvidere at, en uforholdsmæssig stor andel af løsarbejderne i Silicon Valley er af afrikansk og latinamerikansk afstamning. "Det skyldes dels diskrimination mod mindretal, dels at løsarbejde er mest udbredt i produktionsledet, hvor flest farvede amerikanere arbejder," forklarer Leopold.
Kun et mindretal af løsarbejderne i Silicon Valley tjener en god gage. Resten har i realiteten oplevet en lille løntilbagegang i de sidste 8-10 år, især de dårligst uddannede. Hertil skal lægges, at leveomkostninger er steget og livskvaliteten faldet i regionen, skriver Chris Benner i rapporten Growing Together or Drifting Apart? Working Families and Business in the New Economy.
Den voksende økonomiske ulighed i det ellers så lukrative edb-erhverv skyldes utvivlsomt anvendelsen af løs arbejdskraft. "Vi mener, det er en bevidst strategi fra erhvervslivets side," siger John Leopold.
Leopold har truffet universitetetsuddannede i Silicon Valley, som efter en jobsamtale i en virksomhed og er blevet sendt videre til beskæftigelsesbureauet med rosende ord. Herefter begynder de en permanent tilværelse som løsarbejdere. Mange oplever aldrig at blive fastansat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her