Læsetid: 5 min.

Magiske popøjeblikke

1. april 1998

Med nordjysk humor, tekstlig iderigdom og melodisk overskud har popduoen Souvenirs med 'Villa Danmark' leveret årets hidtil mest helstøbte dansk-sprogede album

NY CD
Der løber en fin linje mellem god pop og schmaltz. Et eksempel er 70'er-gudeensemblet ABBA: Når det var bedst, havde det ingen konkurrenter - og når det var værst, var det tåkrummende. God pop er sin tid, samtidig med at den ubesværet transcenderer den. Noget egentlig albumband blev ABBA aldrig, men levere hits kunne de. Det gode popnummer kan på den led minde om det gode digt: Den er et magisk øjeblik hældt på en evighedsformel. Om magien så er sort eller hvid spiller i denne sammenhæng ingen rolle.
Modsat hvad mange mener, er det umådeligt svært at skrue en langtidsholdbar popsang sammen. Men karakteristisk - med ABBA in mente - er det, at man skal regne med at lægges for had af sin samtids intelligentsia, som så 20 år senere bruger én som eksempel på langtidsholbarhed over for nyopdukne fænomener i samme boldgade.
Tænk på Elvis Presley og The Beatles, der blev betragtet som civilisationens undergang, de da hver især gjorde deres entré, men som i dag er ophøjet til noget nær urørlige kulturelle ikoner. Og selvom The Beatles tog sig tid til formeksperimenter, var de sjældent at finde på gruppens singleudspil.
Et andet, mere jordnært eksempel, er 80'ernes såkaldte kystbanerock, som herhjemme blev dyrket af outfits som Tøsedrengene, Rocazino og News - selvom ingen af disse ensembler kan hævdes at have leveret helstøbte albums, har de hver især et par af de ovennævnte magiske øjeblikke på samvittigheden. Sådan er det bare.

Stilfærdig humor
Mens dette skrives, hærger den nordjyske duo Souvenirs de danske radiostationer med deres hit, "Jeg Hader Susanne", som er sådan et magisk øjeblik. Dette kan et stykke hen ad vejen utvivlsomt tilskrives dens træfsikre melodi, som har aner i den folkemusik, de fleste af os har siddende i rygmarven. Om ikke andet, så på grund af mange børnesanges afsæt i netop den genre.
Men det, der ydermere gør den til så heftig en landeplage, er, at den beskæftiger sig med en for et popnummer så usædvanligt emne som had.
Nu kan man sige, at Sofie Bondes sødmefyldte stemme et langt stykke henad vejen tager brodden af udsagnet, men det gentages så tit, at man ikke kan være i tvivl om, at det menes - inden for sangens kontekst, vel at mærke.
Har man et enfoldigt forhold til kunst af enhver afskygning, vil man selvfølgelig mene, at et kunstnerisk udsagn er lig kunstnerens holdning. Hvilket har medført mange tragikomiske hændelser gennem tiden, og sikkert også vil gøre det i dette tilfælde. Sådan er spillereglerne, når man arbejder inden for den mere stilfærdigt anlagte humor - der er simpelthen folk, som ikke fanger joken. Synd for dem.

Tvetydigt tekstunivers
Thi det, der gør Souvenirs bedre end mange af dens konkurrenter, er gruppens to tekstforfattere, komponisten og multiinstrumentalisten Nils Torp - den anden halvdel af Souvenirs - og hans makker gennem årene, Johannes Voss.
Allerede som medlemmer af rockgruppen Kliche arbejdede de konsekvent med flertydighed og ambivalens, og selvom det noget selvhøjtidelige punkmiljø tog gruppen til sig, hørte den med sin sofistikation og sans for nuancer slet ikke til dér. Som tekstleverandører til Souvenirs har de to herrer fundet et populistisk leje, som dog ikke desto mindre gennemsyres af vid, underfundighed og ubesværet leg med klicheer, samt ofte meget overraskende rim: parcacoaten/ remoten - sparsomt møbleret/ hulmurs isoleret - væg til væg/ surround-anlæg - fantaserer/ pc'er antyder idérigdommen.
Fra Souvenirs dukkede op med sit stadigvæk bedste album, Souvenirs, i 1994, har charmen været kombinationen af Voss' og Torps tvetydige tekstunivers - som man kan vælge enten at tage helt bogstaveligt eller som udtryk for spøgefuld omgang med den danske folkesjæl - og Bondes klokkeklare, næsten troskyldige sopran.
Men det, der gør gruppen til sublim pop, er Nils Torps melodiske skaberkraft, hvor man mærker et stort eklektisk talent på spil: Fra danske salmer til kinesisk folkemusik, fra europop til verdensmusik, findes der bidder og stumper af det hele i en rig og givende strøm af melodier, som desværre ikke altid forløses helt så vellykket på Souvenirs plader, som man kunne ønske sig.

Det store i det små
Dette skyldes duoens hang til at vælge sig de allerværste mainstream-producere til at stå for den lydlige iscenesættelse.
Det er blevet bedre på gruppens nyeste album, det langt mere vellykkede Villa Danmark, som på sangskrivningsplanet består af ti perler, hvor gruppen rendyrker sit underfundige forhold til Danmark og dets indbyggere.
Udsynet er nok provinsielt, men samtidig universelt - "Ned Til Mormor", "Da King Blev Kørt Ned" og "Harrison Ford" er sangskrivning på et plan, der genkalder salig Siegfred Pedersen, Kai Normann Andersen og andre udødelige besyngere af dansk folkesjæl. Det store i det små, so to speak. Og eksempler på at der altså kan komme noget godt ud af at bruge producernavne som Michael Bruun, Mads Michelsen og Søren Madsen (fra Michael Learn To Rock) - samt Michael B. Tretow, ABBA's gamle tekniker!

Snedig dualisme
Men også det modsatte - en fin lille sag som den vittige "Totalt I Kage" reduceres til diskoficeret tyskerpop, mens den hjerteskærende "Kniv Og Gaffel" sovses ind i stift elektronisk slagtøj, der robotiserer en ellers yndefuld melodi, som bæres af en levende 12-strengs guitar. Det er dog undtagelserne, som bekræfter reglen. Som helhed er Villa Danmark præget af en legende lethed, der nemt kan sylte naive lyttere ind i den tro, at det, der foregår her, er lige så let som at klø sig i nakken. Men det er topprofessionelt arbejde, der står ved sin populisme, og samtidig besidder en helt anden dybde, end man normalt finder inden for den hjerte-smerte fikserede dansksprogede pop. Torp og Voss gør ikke grin med de mennesker, der fremstilles, men forholder sig solidariske over for de situationer, stemninger og følelser, der beskrives. Også selvom det altså ikke er deres egne.
Og Sofie Bondes uskyldsrene stemme er paradoksalt nok den perfekte forløser af dette materiale. Det er knagende dygtigt.
Det kosmiske, som altid har været et Torp speciale - han kan skrive salmer uden at nævne Gud og hans slæng - repræsenteres her kun af den stemningsmættede "Et Sted I Det Blå", der lukker dette formfuldendte lille album, som forhåbentlig bliver den prunkløse duos helt store gennembrud. Det er svært at få øje på andre i landskabet, som i den grad fortjener det.

*Souvenirs: Villa Danmark (Sony/ Pladecompagniet PCCD 8146) Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her