Læsetid: 3 min.

Maskeret til genkendelighed

23. april 1998

COBRA-maleren Egill Jacobsen malede masker. Han var det abstrakte maleris virtuose livgiver

Nekrolog
Egill Jacobsen døde natten til tirsdag i en alder af 87 år. Han fik åndedrætsbesværligheder, hvorefter man hasteindlagde ham på hospitalet. Hermed er en af drivkræfterne i det efterhånden hastigt svindende COBRA (1948-51) gået bort.
For Egill Jacobsen var maskemotivet det foretrukne. Han stiftede bekendtskab med masken i Paris i begyndelsen af 1930'rne i mødet med Braques og Picassos kubistiske, maske-inspirerede maleri samt Max Ernsts og Mirós kunst.
Senere så han sammen med sin kollega Sonja Ferlov Mancoba en stor samling af afrikanske masker i København, der gjorde dybt indtryk på ham og medvirkede til at omvælte hans formsprog og lede ham på vej til det motiv, som han skulle dyrke utrætteligt frem til sin død.
Fra 1935 og frem opstod af en forholdvis traditionel landskabsmaler den maler, vi kender i dag, og hvis værk i sin helhed sidste gang kunne ses i Arken i 1996. Egill Jacobsen fandt i masken et abstrakt og kunstnerisk realiserbart udtryk for den kompleksitet, der behersker menneskepsyken.
Nu skal man ikke tro, at hans maskemotiv var en plat symbolsk fremstilling af de skjulte eller dunkle sider af menneskesindet - af Freud benævnt underbevidstheden - endsige at masken skulle fungere som dække for en maskerade eller et spil med forskellige identiteter. Snarere er Jacobsens maskebilleder en subtil afsøgning af menneskepsykens sindsstemninger, der udtrykkes via farven, formen og mimikken og dermed i højere grad leverer et abstrakt portræt af malerens sindsstemning dén dag, masken blev malet. Med andre ord, masken gør identiteten genkendelig, den afdækker mere end den skjuler.
Ligesom de såkaldt primitive kulturer, der har benyttet masken som en overgangs-rekvisit, der tjente til via ritualet at initiere et stammemedlem og integrere ham i en ny orden, brugte Egill Jacobsen masken til at forene modsætninger og integrere dem i hinanden på billedfladen. Det gjorde han med stor kraft og energi og med en lyrisk sensibilitet af de sjældne.

Klog og afholdt
Efter mødet med kubismen og den primitive kunst fulgte han psykoanalytikeren Sigurd Næsgaards forelæsninger over psyken og det ubevidste, som påvirkede ham stærkt. I 1937/1938 skabte han et opsigtsvækkende billede, der tog varsel af Hitlers fremstormende aggressioner, "Ophobning" (Statens Museum for Kunst), som kan ses på Arkens store COBRA-udstilling frem til den 1. juni, men som oprindelig blev udstillet på Corner-Høstudstillingen, hvor han var medlem fra 1938-43. Billedet peger frem mod den abstrakte ekspressionisme, som kom til at kendetegne COBRA ti år senere.
Egill Jacobsen kom på Kunstakademiet i 1932 og påvirkedes i første omgang af Giersing, Erik Hoppe og Jens Søndergaard. Hans palet var først mørk og penselstrøgene ulmende. Han vendte senere tilbage til Kunstakademiet som professor og blev en af de mest afholdte professorer i vores århundrede. Han støttede i høj grad de kvindelige kunstnere, ved at fastholde, at de naturligvis både kunne få børn og skabe kunst.
Da Egill Jacobsen begyndte at male masker, mente hans mor, at han var mentalt forstyrret og sendte ham til lægeundersøgelse. Men lægen konkluderede, at hendes lille Egill var mere end sund oven i hovedet. Han var faktisk klogere end de fleste.
Egill Jacobsen var en af de mest feterede abstrakte malere og er i dag blevet folkeeje. Kollegerne hædrede ham med Eckersberg- og Thorvaldsen Medaljen. Han donerede i øvrigt en stor samling til Arken i Ishøj fra den fond, der er oprettet på grundlag af hans billeder. Han har været syg og svagelig i de senere år, men malede ufortrødent til det sidste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu