Læsetid: 3 min.

Mere end humle nok

18. april 1998

TIL NÆSEN
Øl er et emne, der kan kalde på stærke nationalistiske følelser. Således blev Deres vinredaktør i sin ungdom kastet fuldt påklædt i en svømmepøl i Uddevalla, Sverige, af en flok meget norske nordmænd, fordi han kom til at grine, da de påstod, at Ringenæs er verdens bedste øl.
Meget bedre - omend mindre voldelige - er vi vel ikke selv. Tænk på Carlsbergs slogan Probably the best Beer in the World. Ikke sandt.
Nu har jeg på det seneste haft lejlighed til at fundere lidt over sagen. En god bekendt er nemlig i gang med en bog om samtlige danske ølmærker. Til den ende har han etableret et smagepanel af hærdede og kyndige øldrikkere. Sjovt nok er der udelukkende tale om journalister. Og sjovt nok er jeg en af dem.
Ved vort første møde på min bekendts forlag smagte vi os gennem samtlige danske pilsnere. Oplevelsen var på det jævne, kun få skilte sig ud fra mængden, og endnu færre ville jeg kalde rigtig gode. Det andet møde var noget af en prøvelse. Emnet var her samtlige letøl, alkoholfri øl, maltøl, skibsøl etc. Værst var malt- og nisseøllene, der med deres vamle sødme nærmest klæbede til mundhulen. Det var ved dette møde, at vi mindede værten om, at der havde været tale om et mindre honorar i forbindelse med vores arbejde, vi mente faktisk, at vi nu fortjente det.
Der er håb forude, thi ved det tredje og sidste møde vil vi arbejde os igennem guldøl, luksusøl mv. Ikke fordi vi egentlig er alkoholikere, men alkoholen indvirker på fylde og smag, og det er i den kategori, jeg baseret på erfaringen venter at få de bedste smagsoplevelser.

Alt i alt skal vi vel igennem 130-140 ølmærker, før vi kan slutte vores arbejde. Og det til trods for, at de selvstændige danske bryggerier nu kan tælles på tre hænder. Carlsberg og Tuborg er blevet store ude i verden og tæller virkelig på betalingsbalancen, men bagsiden af medaljen er, at hele underskoven og mangfoldigheden af dansk bryggerikultur er ved at være kvalt.
Det seneste ildevarslende tegn er De Forenedes beslutning om at overtage og lukke Wiibroe i Helsingør. Man har tilkendegivet en vilje til at videreføre nogle af Wiibroes mærker - herunder den Porter, der af mange regnes blandt de bedste i verden. Vi får se - der findes altid en kemiingeniør, der kan lave produktet fem øre billigere og fem øre dårligere.
Alle ved, hvordan to Hof ser ud - men hvad med individuelle, spændende danske øl?
Ud over Wiibroes Porter føler jeg trang til at nævne Porse Guld og Limfjords-Porter fra Thisted Bryghus, de to Münchener-øl Mørk Gambrinus og Lys Gambrinus fra Hancock i Skive, samt den almindelige pilsner og skibsøllet fra Refsvindinge Bryggeri ved Nyborg.
Skibsøllet er Refsvindinge helt alene om. Om man kan li' den er en smagssag, men den har i alt fald særpræg. Den smager af tovværk, tjære og dampende asfalt og bør formentlig ledsages af en hollandsk genever ved de fleste lejligheder.
Endelig er der så de to brygværtshuse Bryggeriet Apollo i København og Bryggeriet Sct. Clemens i Århus, hvor man kan få frisk, hjemmelavet fadøl af en ellers i Danmark uset kvalitet. I udlandet er brygværtshuse nærmest en trend - det gælder i Amerika og England, og de fleste, der har besøgt Prag, har sikkert siddet i U Flekus gårdhave og nydt det gode mørke øl, som der laves på stedet. Det er så absolut en af de største total-øloplevelser, man kan unde sig selv.

Jo færre danske bryggerier og jo mere ensartet øl - jo større synes interessen for emnet at blive. Hvis De vil vide mere, kan jeg henvise til Allan Mylius Thomsens Den danske øl på forlaget Parlando, samt Øl for Dummies i en dansk bearbejdning ved André Dewald på Teknisk Forlag. Trods den idiotiske titel er der faktisk ikke mange rimelige spørgsmål om øl, man ikke kan få svar på i den.
Og så skal vi lige minde om, at den nye promillegrænse på 0,5 er trådt i kraft. Det betyder for de fleste, at man skal tænke sig godt om, inden man sætter sig ind bag rattet, hvis man har fået den tredje pilsner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her