Læsetid: 6 min.

Musik fra hele verden

24. april 1998

Musikfolk fra mere end 40 lande er samlet i Manchester til ISCM Verdens-musikdagene 1998. Dansk musikliv markerer sig stærkt på flere områder

VERDENS-MUSIKDAGE
11 båttende, vinduesviskende, blinkende og motorstøjende biler er nogle af detaljerne i komponisten Stephen Montagues Hornkoncert (for an Orchestra of Automobiles). Værket blev opført i forbindelse med åbningen af ISCM Verdensmusikdagene i Manchester.
Er det en fjollet måde at åbne en seriøs festival for ny musik på? Nej. Musikhistorien udviser adskillige eksempler på fremragende kompositioner for båthorn. Jeg tænker umiddelbart på Ligetis herlige båthorn-kanon i operaen Le Grand Macabre, og jeg tænker på mødet mellem cello og båthorn i Gudmundsen-Holmgreens Plateau pour
deux. John Cage var i øvrigt også en varm fortaler for brugen af båthorn.
Foran Manchesters rådhus dirigerede Montague det aktuelle værk, der også inkluderede en båthornsolist (uden bil) - denne stemme brillant udført af The Independents musikkritiker, Stephen Johnson.
Humoristisk, øreåbnende og stimulerende for stemningen i det videre forløb.

Broget forsamling
I år er det 75 år siden den første ISCM-festival fandt sted i Salzburg. Dette jubilæum har fået de engelske arrangører til at hente perler frem fra ISCM's historie, f.eks. Bergs Violinkoncert, Waltons Façade og Bryars opera The Sinking of the Titanic. En af arrangørernes vigtigste samarbejdspartnere er BBC Radio og deres Sounding the Century-projekt, som over en treårig periode afholder næsten 400 koncerter, udelukkende med musik fra dette århundrede. Dertil arbejder festivalen naturligvis sammen med en lang række musikinstitutioner i Manchester.
Mens disse linjer skrives er vi nået ca. halvvejs gennem koncertprogrammerne. Verdensmusikdagene er et udstillingsvindue med musik fra nær og fjern. En foreningsfestival, der gerne skal præsentere musik fra de mere end 40 medlemslande. Når de kunstneriske kriterier erstattes af et kriterie om geografisk repræsentation, kan man sige sig selv, at der er rigtig mange værker, man ikke ville tage med på den øde ø.
Når det er sagt, skal man ikke glemme, at ISCM Verdensmusikdagene er den ældste og eneste forening, der samler så mange lande. Repræsentanter for mere end 40 lande er samlet for at diskutere og lytte. Det er fascinerende at opleve disse meget forskellige komponister og musikfolk tale sammen. Det udvikler sig ofte til rene farcer, hvor bl.a. sproglige forviklinger gør sit til, at folk ryger i totterne på hinanden.

Vigtigt arkiv til Danmark
I 1995 begyndte ISCM's præsidium at lede efter et sted, hvor foreningens arkiv kunne opbevares og gøres tilgængeligt for musikforskere. Størsteparten af arkivalierne har været samlet i Darmstadt i byens berømte musikinstitut. Efter flere års forhandlinger med instituttet i Darm-stadt, er det lykkedes at få frigivet ISCM's arkiv. Det er et vigtigt materiale, som ikke blot beskriver ISCM's historie; det er et materiale, som forskningen må inddrage i en dækkende beskrivelse af dette århundredes kunstmusik.
Omtalte materiale befinder sig nu i København. Et samarbejde med ISCM's præsidium og Musikvidenskabeligt Institut i København har ført til, at ISCM's arkiv vil blive anbragt på Det Kongelige Biblioteks musikafdeling. Materialet ordnes og gøres tilgængeligt for forskere og andre interesserede.
Resultatet af flere års forhandlinger om placering af ISCM's arkiv, beskrives i en artikel af musikforskeren Michael Fjeldsøe i det næste nummer af Dansk Musik Tidsskrift.
De tilstedeværende delegater her i Manchester har udtrykt et ønske om fremover at bidrage med materiale til arkivet - f.eks. ønsker formanden for den polske sektion, Zygmunt Krauze, at sende kopier af en længere række fjernsynsudsendelser med interviews med toneangivende komponister fra dette århundrede.
Man må håbe at de nye danske ISCM-delegater vil sørge for, at forbindelsen mellem ISCM og Det Kongelige Bibliotek passes og plejes, så København i endnu højere grad kan tiltrække musikforskere fra ind- og udland med interesse i det 20. århundredes musik.

Festival Highlights
I løbet af en ISCM-festival er der som regel en lille håndfuld værker som står tilbage i hukommelsen som gode oplevelser. Således også her i Manchester.
Først og fremmest bør man tage hatten af for musikerne, der generelt er eminent gode. Det kunne man f.eks. høre i Harrison Birtwistles Pulse Shadows for strygekvartet, ensemble og sopran, med tekster af Paul Celan, der blev uropført af Arditti Strygekvartet, Nash-ensemblet og sopranen Claron McFadden. Det hele dirigeret af Andrea Quinn.
Værket i sig selv er skrevet af en master musician - det bør opføres ved en dansk festival, gerne med ovennævnte besætning.
Pianisten Joanna MacGregor har vi mig bekendt ikke haft fornøjelsen af at møde i Danmark. Hun er knippelgod. En eksplosiv klaverløvinde, der kan mere end de fleste. Hun uropførte Birtwistles Harrison's Clocks, hun spillede Nancarrows klavermusik. Inden Nancarrow døde, nåede han at give tilladelse til, at MacGregor kunne spille klavermusikken på en ny måde: En del afspillet over højttalere, resten spillet live på scenen. Det var boogie woogie-opførelse, så man sad og gyngede med i stolen. På en og samme koncert spillede Joanna MacGregor musik af William Byrd, Thomas Adès,
John Dowland, Harrison Birt-wistle, J.S. Bach, Conlon Nancarrow, Igor Stravinsky, George Gershwin, Harry Warren og Aaron Copland. En fantastisk oplevelse.
Joanna MacGregor er også med i Django Bates' orkester, som spillede på festivalen. Hun kan det hele, MacGregor. Hun går bevidst efter blandingsformer, hvor jazz, rock og kompositionsmusik mødes. De musikalske afholdsmænd har svært ved at afvise hende, fordi hun også kan spille hundesvær musik af Birtwistle - dette så overbevisende, at den ellers så overordentligt kølige engelske komponist må diske op med kindkys og kram til
pianisten.
En ganske overvældende oplevelse var det at møde Anne Teresa De Keersmaekers danseforestilling Just before, med musik af bl.a. Cage,
Reich, Xenakis, Lindberg og Debussy. Musikken fremragende udført live af Ictus Ensemblet.
I den næsten tre timer lange forestilling med Rosas Dance Company, spiller belgiske De Keersmaeker på spændingen mellem realitet og fiktion; mellem det faktiske og det, man kan genkalde sig i kraft af hukommelsen.
Jeg skal ikke gøre mig klog på selve dansen i forestillingen, men som totalteater (med film, dans, musik og skuespil), er Just before en forestilling man varmt kan anbefale. Danserne bruger meget tid på at tale, musikerne er integreret i forestillingen, ingen ved hvad der er udenfor og indenfor i forestillingen. Kommer De i nærheden af denne forestilling, så køb en billet og oplev den!

Con amore
ISCM Verdensmusikdagene i Manchester er spændende at deltage i, hvis man er interesseret i mødet mellem amatører og professionelle. Mere markant end på nogle af de sidste ni ISCM-festivaler, som jeg har oplevet, er arbejdet med amatører og konservatorie-elever integreret i festivalen.
Elever fra de ni konservatorier i England er samlet for at spille ny musik. De spiller værker af kompositionsstuderende og musik af koryfæerne. Dirigenten Elgar Howarth leder og fordeler.
Organisationen COMA, der i de seneste år har bestilt og uropført mere end 20 nye værker for symfoniorkester, havde bestilt ny musik til anledningen af bl.a. Per Nørgård, som fik uropført Aspects of Leaving.
I forbindelse med disse COMA-amatørers opførelse af helt ny musik, blev der afholdt et seminar, hvor bl.a. komponisterne Michael Finnissy, Stephen Montague og Per Nørgård deltog. De talte alle om det stimulerende ved at samarbejde med amatører. "Amatører mener hver eneste tone, de spiller. De tager musikken med hjem. De ser aldrig på uret." Sådan lød nogle af beskrivelserne.
Hele integrationen af amatører i festivalen er ikke høfligt pligtbetonet, men udspringer af en ægte entusiasme. Vi hører disse konservatorieelever spille ved kammerkoncerter, ved symfoniorkesterkoncerter og til teaterforestillinger. Og de gør det forbavsende godt. Vi danskere kunne med fordel etablere et lignende netværk for arbejdet med amatører, musikstuderende og professionelle.
Så langt så godt. Til næste år er det meningen at festivalen skal finde sted i Rumænien - et af de mere kendte venues er Grev Draculas borg. Imidlertid ser det dystert ud med den økonomiske situation i Rumænien - den rumænske ISCM-delegat kunne end ikke få penge til at rejse til Manchester for at forklare situationen. Der skal formodentlig en feberredning til for at sikre næste års festival.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu