Læsetid: 6 min.

Når den eneste vej fører til katastrofen

17. april 1998

Emmanuel Todd giver euroen, eliten og den globaliserede frihandel et skud forboven

POLITIK
PARIS - Hvis en bestemt politik fremmes "i helhedens interesse" og vedholdende fremstilles som absolut nødvendig, hævet over diskussion - så kan man være sikker på, at den tjener særinteresser, og at de mest magtfulde dele af samfundet har stor fordel af den, mens de andre bliver ofre for den. Det gælder efter Emmanuel Todds mening både for frihandelen og den europæiske enhedsvaluta - to projekter, der i dag køres frem med damptromlevægt og bulldozerkraft, men som i øvrigt bunder i to forskellige og uforenelige grundopfattelser.
Todds nye bog L'Illusion économique er en provokation. Den siger det stik modsatte af alt det, som de skiftende regeringer - højre som venstre - næsten alle medierne, de toneangivende kommentatorer, de alvidende fransketopembedsmænd og erhvervslivets store bosser er enige om: la pensée unique(enhedstanken eller 'den ensrettede tanke').
At anfægte frihandelens hellige princip er uhørt, og de, der siger noget positivt om protektionisme, behandles som "håbløse analfabeter", konstaterer Todd.

Økonomiens rolle
Det bliver naturligvis ikke bedre af, at Todd citerer Karl Marx, der i dag er bandlyst fra den autoriserede debat. Han gør det dog først på side 248 efter en grundig analyse, der helt er hans egen, men som giver følgende linjer fra entekst, som Marx og Engels skrev i Bruxelles i 1845-46, en slående aktualitet: "...hver ny klasse, der overtager pladsen efter den, der dominerede før, er nødt til - for at nå sit mål - at fremstille sin interesse som den fælles interesse for alle medlemmer af samfundet... Denne klasse er nødt til at give sine tanker universalitetens form, at fremstille dem som værende de enesteræsonnable, de eneste universelt gyldige".
Emmanuel Todd, der er forfatter til talrige bøger, er antropolog og demograf, og det giver hans økonomiske analyser nogle særlige dimensioner. Noget af det originale ved denne bog er den opfattelse, at økonomien ikke er udgangspunktet, men resultatet af nogle valg, der træffes ud fra kulturelle og antropologiske forudsætninger. Det er den omvendte verden i forhold til tidens fremherskende"økonomisme".

Et festfyrværkeri
Eksempelvis - men det er også et gennemgående tema i bogen - påviser Todd, at neoliberalismen og frihandelspolitikken skaber voksende ulighed i samfundene, men at denne politik netop føres ud fra et klart valg til fordel for ulighed. En ulighed, der som resultat af visse kulturelle og sociologiske udviklinger - navnlig udskillelsen af en ny uddannelsesmæssig overklasse med international klassesolidaritet - har fået status af en positiv værdi. Af samme grund er nationen og nationalstaten - som Todd hævder er den eneste holdbare ramme, ikke bare for demokrati og velfærdsstat, men også for en reel økonomisk politik - blevet en negativ værdi.
Bogen fremfører analyser på flere planer - inden den slutter med et festfyrværkeri af en pamflet mod frihandelen, euroen, Maastricht, konformismen, den dominerende elite og Frankrigs mandarinklasse af selvsikre, men "exceptionelt uduelige" topbureaukrater. Et af bogens grundsynspunkter er, at de traditionelle familiemønstre skaber forskellige holdninger. Den individualistiske kernefamilie har ført til den angelsaksiske liberalisme, mens den solidariske stammefamilie præger de integrerede nationale økonomier af tysk og japansk type.
Frihed og autoritet, lighed og ulighed veksler med disse mønstre.

Brug af kæphest
Man nikker genkendende til teorierne fra Todds tidligere værker om familiemønstrene, og han kan måske kritiseres for at overeksponere dette tema, der er hans kæphest. Han skylder også en forklaring på, hvordan Frankrig, der inden for sine grænser rummer begge de to grundlæggende familietyper, tidligt har kunnet blive til en meget sammenhængende og centraliseret stat med en fælles valuta. Han hævder nemlig, at den europæiske integration og enhedsvaluta er urealistisk, fordi den ignorerer alle sådanne antropologisk betingede forskelle og nationernes historiske og kulturelle divergens.
På det økonomiske plan påviser Todd med stor grundighed, at frihandelen, derprioriterer eksporten, hæmmer den indenlandske efterspørgsel i hvert land og derfor til syvende og sidst den samlede efterspørgsel. Den bremser herved den økonomiske vækst i stedet for at stimulere den. Efterspørgselen kan kun stimuleres ved at fordele indtægterne af produktionen til de brede masser. Fordelingspolitik og social solidaritet er derfor fremmende for økonomien, men tendensen går i disse år i modsat retning, og økonomierne kvæles.
Protektionisme har i forskellige perioder ført til stærk økonomisk vækst, påviser Todd, og han vender sig imod den dominerende og ortodokse fordømmelse af enhver tale om protektionisme. Han slår lyd for en vis protektionisme, som han kvalificerer med adjektiver som intelligent, ansvarlig og eksperimentel, og han hævder, at en national økonomi, der er beskyttet udadtil, udmærket kan være liberal indadtil. Derimod viser den altomfattende globaliserede liberalisme hver dag sine ødelæggende virkninger.
Det selvmodsigende ved det nuværende europæiske projekt er, at det på samme tid satser på en ultraliberal økonomisk og kommerciel politik og en autoritær monetaristisk politik. Todd finder denne "grandiose absurditet" typisk for den franske og europæiske bureaukratklasse, der er primus motor i EU. Europa har valgt det værste af begge verdener.

Selvmorderisk
Todd er ikke nogen tilhænger af den angelsaksiske liberalisme, men han fremhæver, at USA i det mindste fører enpragmatisk og fleksibel monetær politik, der gør valutaen til samfundet stjener. Eurokraterne prøver at gøre det umulige og ophøjer enhedsvalutaen til en herre, hvis bud skal adlydes - med det resultat, at statsbudgetterne amputeres, det sociale system nedbrydes, efterspørgselen hæmmes, økonomien kvæles - og arbejdsløsheden er steget i 20 år.
"At gå globaliseringen i møde med en overevalueret valuta er simpelthen selvmorderisk", fastslår Todd. Frankrig og Tyskland, d.v.s. kernen i projektet, er blevet "en slags sort hul, hvis størrelse, svarende til Japan med 140 mio. indbyggere, faktisk er tilstrækkelig til at paralysere hele Europa. Enhedsvalutaen er blevet kejserens nye klæder i H.C. Andersens eventyr..." Jacques Chirac har overgivet sig til den dominerende elite og dens "enhedstanke", som han erklærede krig under sin præsidentvalgkampagne. "Men en præsident kan heller ikke regere imod eliten, især ikke, når han med hensyn til intelligens og karakter ikke rager op over det ordinære," skriver Todd. Chirac er "usikker på sig selv og klamrer sig til enhedstanken for at slippe bort fra sin egen åndelige tomhed".

Tilbage til barbariet
Bogen er et varmt forsvar for nationen - et begreb, som den moderne elite afskriver som håbløst forældet. Nationen er den enhed, der beskytter det sociale system, og den velbjergede elite har ikke brug for den. Men elitens nedgøring af nationen og forsøg på at opløse den har, fastslår Todd, bidraget til at fremkalde en national-populisme. Den store vinder i den forbindelse er naturligvis Jean-Marie Le Pen og hans neofascistiske parti Front National.
Den deflationistiske politik, der stædigt fastholdes i disse år, kan i øvrigt kun forstærke denne fare: Todd minder om, at en sådan politik bidrog afgørende til nazismens lavineagtige fremgang i begyndelsen af 1930'erne. Hvis man ikke slår ind på nye veje, forudser Todd "voldsomme klassekonflikter eller simpelthen tilbagevenden til visse former for barbari".
Emmanuel Todds bog er på en gang sprænglærd og ikonoklastisk. Først og fremmest er den skrevet med socialt engagement. Det er ikke spor moderne. Som Todd skriver i indledningen: "Moderniteten som idé står fra nu af i modsætning til fremskridts-ideen. Den økonomiske nødvendighed forklarer alt, retfærdiggør alt, bestemmer for den overvældede menneskehed, at der ikke er nogen anden vej".

*Emmanuel Todd: L'Illusion économique. Essai sur la stagnation des sociétés developpées. 321 s. 115 francs. Editions Gallimard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu