Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

28. april 1998

Lærestreg til Dansk Industri
*Lønmodtagernes nej til mæglingsforslaget er en direkte kritik af Dansk Industri, lød det i går fra CO-industri efter et forretningsudvalgsmøde.
"Dansk Industri har fremkaldt konflikten ved at køre et uansvarligt forhandlingsforløb med krav om nulløsning på et tidspunkt, hvor virksomhederne har har rekordoverskud. Dertil kommer, at DI forsøgte at forbyde lokale lønforhandlinger inden en ny overenskomst var stemt hjem - hvilket Arbejdsretten har kendt ulovligt. Det var så voldsom en provokation af fagbevægelsens medlemmer, at mange har stemt nej for at give DI en lærestreg," lød det i en pressemeddelse fra CO-industri.

Konservative mod mere union
*Kun en måned før folkeaftsemningen om Amsterdamtraktaten har en ny skeptikerorganisation set dagens lys. Nationernes Europa - EF-tilhængere imod mere union, hedder den nye forening og en af intiativtagerne er det konservative folketingsmedlem Frank Dahlgaard. Organisationen ønsker et samarbejde mellem den europæiske lande, men modsætter sig, at dette samarbejde udvikler sig til en politisk union. Frank Dahlgaard understreger, at det dermed ikke mere er den yderste højre- og venstrefløj, som alene står for organiseret EU-modstand.

Fri adgang til el-markedet
*Konkurrencestyrelsen anbefaler i en ny omfattende rapport, at der indføres totalt fri konkurrence i elsektoren - stik imod miljø- og energiminister Svend Aukens (S) ønske, skriver ugebrevet Mandag Morgen. Konkurrencestyrelsen, der hører under Erhvervsministeriet, skønner, at fri konkurrence vil give en årlig gevinst på 2,4 mia. kr. samtidig med, at de energi- og miljøpolitiske målsætninger uden problemer fortsat kan opfyldes. Rapporten, som offentliggøres om kort tid, er ifølge Mandag Morgen en sønderlemmede kritik af den begrænsede og langsomme liberalisering af energisektoren, som energiministeren har lagt op til. Konkurrencestyrelsen anbefaler, at alle eleforbrugere - også private husstande - får fri adgang til at vælge elselskab, så de får valgfrihed til at købe ind billigst muligt, eventuelt i udlandet.

Finanseringsfonden går fri
*Færøernes landsstyre stævnede mandag i Østre Landsret den danske regering og Den Danske Bank for et samlet beløb på omkring 1,5 mia. kr. i forbindelse med erstatning i færøbanksagen. Den anden part i sagen - Finansieringsfonden af 1992, som ejes af landsstyret og forvalter de milliarder, der er lånt til at redde bankerne på Færøerne, vil foreløbig ikke blive stævnet, da Færøernes Landsstyre og Finansieringsfonden har indgået en procesaftale.
I en pressemeddelelse fra Færøernes Landsstyre oplyser landsstyret, at landsstyret fredag den 24. april har indgået en aftale med Finansieringsfonden, som i op til seks måneder efter, der er fældet endelig dom i sagen, giver landsstyret fuld ret til at retsforfølge fonden, hvis landsstyret vurderer, at det er nødvendigt.

Tillidskrise i Mellemøsten
*"Fredsprocessen i Mellemøsten er i alvorlig fare," sagde den amerikanske udenrigsminister, Madeleine Albright, sent søndag umiddelbart før hendes afgang til Asien og siden Europa, hvor hun i London skal mødes med Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, og palæstinensernes leder, Yasser Arafat.
"En tillidskrise har undergravet samarbejdsstemningen mellem israelere og palæstinensere," sagde hun og tilføjede, at stagnationen i fredsprocessen kan udvikle sig, så det ligefrem går baglæns. Efter planen skal Albright den 4. maj i London mødes med Netanyahu og Arafat ved separate møder. "Det er ikke længere nok at snakke, eller at snakke om at have nye forhandlinger. Vi har alt for længe gået rundt om os selv," sagde hun.
Begge parter skal atter forpligte sig til samarbejde for at få fredsprocessen tilbage på skinner, og vejen er "åben" for Israel, hvis viljen er tilstede for en omfattende aftale, der også omfatter Syrien og Libanon, sluttede Albright.

Indisk politi stopper sultestrejke
*"Længe leve hans hellighed, Dalai Lama. Længe leve Tibet," råbte en af seks sultestrejkende tibetanere idet han satte ild på sig selv, da det indiske politi i går tvangsfjernede de seks tibetanere, der siden 10. marts har suktestrejket i protest mod Kinas besættelse af Tibet. Det er usandsynligt at den tibetanske Thupten Ngodup overlever sine forbrændinger, mens de fem andre sultestrejkende er indlagt på et hospital i New Delhi, hvor de får glykosedrop og vitaminier.

Sofavælgere stemte på det yderste højre
*Mens det socialdemokratiske parti SPD somm ventet fik 35,9 procent af stemmerne ved det tyske delstatsvalg i Sachsen-Anhalt, søndag, så sendte det chokbølger gennem delstaten, at det stærkt højreorienterede Tyske Folkeunion, DVU fik 12,9 procent af stemmerne. Avisen Neue Osnabrücker karaktiseriserede mandag valgresultatet og DVUs store fremgang som "et chock", der tydeligt viser, at potentialet for protest har dybe rødder, samtidig med at det viser, at de unge er dybt frustrerede over udviklingen på arbejdsmarkedet.
"Alle partier må indse, at en stor del af den nye generation i de nye delstater risikerer at blive tabt for demokratiet, hvis ikke de får muligheder for at opbygge en fremtid," skrev Neue Osnabrücker, mens Stuttgarter Zeitung betegnede valgresultatet som "et nederlag for demokratiet". Forbundskansler Helmut Kohls kristelige demokrater CDU fik 22 procent og gik dermed stærkt tilbage. De tidligere kommunister i PDS fik 19,6 procent.

Fælles front mod Indonesien
*De tidligere splittede op-rørsgrupper på Østtimor vedtog mandag at gøre fælles front mod Indonesien, som de ønsker at blive løsrevet fra. Den fængslede oprørs-chef Xanana Gusmao blev valgt som fælles leder, mens modtageren af Nobels Fredspris, timoreseren José Ramos-Horta, blev valgt som den ene af to vicepræsidenter for en komité, der skal arbejde på uafhængighed. Østtimor blev invaderet af Indonesien i 1975. Et år efter blev Østtimor indlemmet som del af Indonesiens store ørige, men det internationale samfund og FN har aldrig accepteret Indonesiens annektering af Østtimor.

Robin Cook advarer Milosevic
*EU vil fortsat presse den serbiske regering til forhandlinger om Kosovo-provinsens fremtid og vil om nødvendigt iværksætte flere sanktioner, lød det fra EU's udenrisministre i går.
"EU er besluttet på, at etnisk udrensning ikke må finde sted i Europa," sagde den britiske udenrigsminister Robin Cook i går. Serbisk militær skød og dræbte mandag morgen tre formodede Kosovo-albanske separatister. Ifølge Pristina mediecentret er det den tredje af sådanne episoder inden for de seneste fem dage.
"De seneste sammenstød har gjort det endnu mere nødvendigt snarest at få gang i forhandlingerne," sagde EU's kommissær for udenrigspolitiske anliggender, Hans Van den Brook.

Færre færøske partier
*Færøernes Lagting, der i dag består af otte partier, ventes efter valget den 30. april at blive et - måske to - partier mindre. Ifølge den nyeste meningsmåling i Færøernes fjensyn ryger det venstreorienterede parti Arbejdersammenslutningen, der i 1994 kom ind i Lagtinget, ud ved valget på torsdag sammen med det lille Kristeligt Folkeparti, der heller ikke klarer spærregrænsen. I alt ni partier stiller op til lagtingsvalget, og det ser ud til, at vælgerne vender tilbage til det mønster, der har præget Færøerne de seneste årtier indtil 1994, så de fire store partier, Socialdemokratiet, Republikanerne, Sambandspartiet og Folkeflokken, nu igen får hver omkring 20 procent af stemmerne.

Vesten bør boykotte Isarael
*Den palæstinensiske menneskerettighedsadvokat, Jonathan Kuttab, opfordrede i går vesten til at iværksætte sanktioner mod Israel, hvis de jødiske bosættelser fortsætter.
"Vi lever reelt under apartheid, og i 50-året for Israels oprettelse bør Vesten stille sig spørgsmålet, om den moralsk set kan holde til at støtte en regering, der ignorerer FN-resolutioner, international lov og verdenssamfundets vilje," sagde Jonathan Kuttab på Folkekirkens Nødhjælps årsmøde i går. Jonathan Kuttab var medstifter af den første palæstinensiske menneskerettighedsorganisation, Al Haq. Han påpegede i går, at "Israel er modtagelig for politisk pres for Europa," fordi landet er så tæt knyttet til Europa.

Asien og euroen på dagsordenen
*Den økonomiske krise i Asien står på dagsordenen i disse dage, hvor industrilandenes ministre mødes på OECD-landenes årlige møde. Japan håber på, at OECD-landene på deres årsmøde vil give opbakning til den reformpakke, som den japanske regering har fremlagt, og som bl.a. indebærer lavere skatteindbetalinger for at få gang i økonomien. Også Euro'en og konsekvenserne af den fælles-europæiske mønt er på dagsordenen.

Sex-slaver får erstatning
*Tre sydkoreanske kvinder, der blev tvunget til at agere sex-slaver for japanske tropper under Anden Verdenskrig, vandt mandag overraskende en retssag i Japan. Retten besluttede, at den japanske regering skal betale hver af kvinderne cirka 15.600 danske kroner i erstatning. Kvindernes sejr har stor symbolsk værdi, fordi det er første gang, en japansk ret har dømt regeringen for dens rolle i udnyttelsen af kvinder fra de besatte asiatiske lande omkring Japan.
Ifølge historikere blev flere end 200.000 unge kvinder under Anden Verdenskrig udnyttet i bordeller ved fronten.

Kong Hussein landede trods storkonflikt
*Jordans enevældige kong Hussein måtte lande på Flyvestation Værløse i stedet for i Kastrup som planlagt på grund af storkonflikten i Danmark. Her stod dronning Magrethe og prins Henrik klar til at modtage kongen og hans hustru dronning Noor, hvis navn betyder lys.
Kong Hussein og dronning Noor er på et tre dages officielt besøg i Danmark. Besøget skal blandt andet styrke de dansk-jordanske forbindelser og i dag underskrives en protokol, der giver Jordan en række blandede kreditter til køb af af danske varer og tjenesteydelser til udviklingsprojekter i Jordan.
Den 62-årige kong Hussein er den længst regerende monark i Mellemøsten - med envældens magt har kong Hussein styret Jordan gennem de sidste 45 år, siden han 18 år gammel i 1953 overtog tronen efter mordet på hans bedstefar Abdallah.
Kong Hussein er konge efter den gamle skole. Han har åbnet et parlament i Jordans hovedstad Amman, men trods dets beføjelser til at rådgive og til en hvis grad, lovgive, så er det i sidste ende kong Hussein, der suverænt bestemmer landets fremtid. Onsdag mødes kong Hussein med statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Redigeret af Manja Sørensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her