Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

15. april 1998

Kinnock advarer danske EU-tvivlere
*Hvis et flertal af danskerne siger nej til Amsterdam-traktaten, kan det føre til en gentagelse af processen fra 1992-1993. Det mener EU's transportkommissær, Neil Kinnock. Men han advarer samtidig tvivlere imod at satse på et nej i håb om en - set med danske øjne - bedre EU-traktat.
Kinnock sagde tirsdag under et besøg i København, at hvis et dansk flertal afviser Amsterdam-traktaten ved folkeafstemningen den 28. maj, vil det formentlig føre til overvejelser blandt danskerne om de mulige skadevirkninger, sådan som det var tilfældet efter afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Dengang fik den danske regering efter forhandling med de øvrige EU-partnere en række undtagelser, den såkaldte Edinburgh-aftale, således at der kunne mønstres et flertal ved en ny EU-afstemning i 1993.

Helveg: Russerne overreagerer
*Udenrigsminister Niels Helveg Petersen kaldte i går Ruslands økonomiske sanktioner overfor Letland for en overreaktion. Rusland har truet med at standse import af lettiske varer på grund af Letlands diskriminering af det russiske mindretal i landet. Niels Helveg Petersen mener dog, at Letland har taget intiativer til at forbedre situationen. Blandt andet enedes parlamentsmedlemmerne i Riga sidste uge om et forslag, der betyder, at russiske børn i Letland automatisk vil få statsborgerskab, og alle russere fra år 2000 kan søge om statsborgerskab.

Fortsat bistand til Nordkorea
*Samtidig som lederen af FN's verdensfødeprogram (WEP), Catherine Bertini, gentog sin opfordring om at indstille fødevarehjælpen Nord-korea, så fastslog udviklingsminister Poul Nielson i går, at Danmarks millionbistand til landet fortsætter.
"Vi kan ikke afbryde bistanden, selv om der ikke bliver større åbenhed," sagde udviklingsminister Poul Nielson og opfordrede til at adskille humanitære forpligtelser fra politiske betingelser. WEP mener, man bør indstille hjælpen til landet, fordi der er mistanke om, bistanden havner hos de forkerte mennersker. Organisationen er blevet nægtet adgang til 50 af Nordkoreas 210 amter med den begrundelse, at de er militære områder. Også Læger Uden Grænser har indvendt, at store dele af fødevarehjælpen ender i de forkerte maver.

Nyrup afviser økonomiske indgreb
*Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, afviste i går økonomiske indgreb trods underskuddet på betalingsbelancen, men fastslog, at det er vigtigt, at den stramme finanspolitik fortsætter. Nyrup mener, at de kommende forhandlingerne om kommunernes økonomi, justering af skattereformen og næste års finanslov vil skabe balance på statens budgetter.
"Altsammen skal tilsigte at styrke opsparingen og dermed sikre, at udviklingen på betalingsbalancen bliver positiv," sagde statsministeren i går efter tirsdagens ministermøde uden at ville kommentere regeringens kommende skatteudspil.

Kvalitetsmærke giver ingen garanti
*Enhedslisten mener, at Fødevareministeriets Kvalitetsmærke er blevet markedsført forkert og kalder i dag, onsdag, fødevareminister Henrik Dam Kristensen i samråd.
Enhedslistens fødevarepolitiske ordfører, anklager fødevarministeriets informationsmateriale for direkte at fejlinformere - blandt andet oplyses det, at kødkvalitetsmærket stiller mere vidtgående krav til dyrevelfærd end det statskontrollerede Ø-mærke. Blandt andet med hensyn til klipning af grisenes haler og halm til at rode i.
"Informationsmaterialet om kødkvalitetsmærket handler meget om krøllen på grisehalen. Men fakta er, at kravene vedrørende halekupering i kvalitetsmærket er identiske med de krav, som stilles i loven om dyrevelfærd. Halerne må blot ikke klippes rutinemæssigt, men bider grisene hinanden i halerne er det i orden," påpeger Keld Albrechtsen.

Æggeblommer fyldt med farvestof
*For at give æggeblommerne et naturligt sundt udseende, tilsætter industrien farvestoffet canthaxanthin til hønsenes foder, skriver Aktuelt tirsdag. Farvestoffet hedder E 161 G og er forbudt i levnedsmidler - men ikke i dyrefoder. Formanden for Folketingets Fødevareudvalg, Jørn Jespersen (SF) vil på baggrund af sagen have fødevarminister Henrik Dam Kristensen til at svare på, hvorfor stoffet lovligt kan bruges i dyrefoder og på den måde indgå i fødevareproduktionen. Han er enig med forbrugerrådets formand, Kirsten Nielsen, der kræver en varedeklaration på de farvede æg og betegner det som absurd, at fødevareindustrien kan bruge farve- og tilsætningsstoffer, når blot det ikke er videnskabeligt bevist, at det er skadeligt.

Dumaens formand støtter Jeltsin
*Ruslands præsident, Boris Jeltsin, kom tirsdag et skridt nærmere sit ønske om at få den blot 35-årige Sergej Kirijenko udnævnt til Ruslands ministerpræsident. Det skete, da formanden for parlamentets underhus, Dumaen, meddelte, at han støtter den unge Kirijenko.
"Dumaens skæbne er 1000 gange vigtigere for mig end Kirijenkos skæbne," forklarede kommunisten Selesnjov efter et møde med Jeltsin. Dermed gjorde han det klart, at han mener, at det er klogest af Dumaen at acceptere den omstridte Kirijenko frem for at udløse en opløsning af Dumaen samt nyvalg, hvis kandidaten til ministerpræsidentposten bliver afvist tre gange. Trods opbakningen fra Selesnjov er sejren imidlertid ikke i hus. Kommunistpartiet og dets allierede har erklæret, at de agter at stemme imod Kirijenko igen ved den anden afstemning på fredag, og det vil i givet fald betyde, at der bliver behov for en tredje og afgørende afstemning.

Politiet ruster sig til EU-afstemning
*Politiet har lært af tidligere tiders bitre erfaringer og har forbredt sig på timerne efter EU-folkeafstemningen den 28. maj for at undgå en gentagelse af urolighederne den 18. maj 1993.
"Med baggrund i erfaringerne fra 1993 har specielt Københavns Politi lavet et helt nyt beredskab i lyset af de anbefalinger, som kom fra rigsadvokat Asbjørn Jensen i hans første redegørelse om urolighederne," oplyste justitsminister Frank Jensen (S) tirsdag efter et samråd i Folketingets retsudvalg. Københavns politi har anskaffet nye, pansrede gruppebiler, der øger politiets fleksibilitet, fordi mindre enheder mere fleksibelt kan operere uafhængigt af hinanden. Desuden er kommandostrukturen og ansvarsfordelingen gjort mere klar

Brugerbetalingen stiger støt
*Siden regeringsskiftet i 1993 er brugerbetalingen steget med 20 procent, viser en analyse fra Danmarks Statistik, som er lavet for Børsen. Det er i sær indenfor skole og sundhedspmrådet, at borgerne skal betale mere. I alt blev der sidste år betalt 36 mia. kr. i brugerbetaling.
Brugerbetaling for undervisningsområdet er steget med 50 procent siden 1993, og den samlede brugerbetaling på området er i dag på 9,3 mia. kr. For sundhedsområdet er brugerbetalingen fordoblet siden 1993. Samlet blev der sidste år betalt tre mia. kr. i brugerbetaling indenfor sundhedsområdet. En del skyldes dog ifølge Danmarks Statistik, at der flyttes penge rundt mellem de offentlige kasser.

Flertal for grise-velfærd
*Et bredt flertal i Folketinget er indstillet på at indføre lovregler, der sikrer søer og gylte ret til at tilbringe mindst halvdelen af livet uden at være indespærret i en boks. Lovforslaget er fremsat af justitsminister Frank Jensen (S), og det blev rost af alle partier pånær Venstre der ikke mener, Danmark går enegang i EU med hensyn til dyrevelfærd, og partiet er betænkelig ved omkostningerne. Den nye lov stiller blandt andet minimumskrav til arealet i løsdriftstalde og bokse og kræver indretning af overbrusningsanlæg eller andre anordninger, der sikrer søerne mod overophedning.
Lovforslaget skal behandles i Folketingets retsudvalg.

1.500 politiske fanger henrettet i Irak
*Over 1.500 politiske fanger blev henrettet i Irak i 1997, fastslår en FN-rapport, der blev offentliggjort i går af FN's særlige menneskerettighedsudsending, Max van der Stoel på det årlige møde for organisationens 53 medlemmer i Geneve. Henrettelserne fandt angiveligt sted som led i en fængselsrensningskampagne og blandt de henrettede var kurdere militærdesertører, yderligtgående islamister og personer, der var idømt lange fængselsstraffe, blandt andet for tilknytning til attentater mod præsident Saddam Hussein. Rapporten nævnte eksempler på, at pårørende til de henrettede måtte betale for værdien af henrettelses-projektilet for at få de henrettede udleveret til bisættelse.

Tjekkiet siger ja til NATO
*Førstekammeret i Tjekkiets parlament indledte tirsdag en debat om landets fremtidige medlemskab af NATO. Fire største partier har meddelt, at de vil stemme for medlemskab. Kun kommunistpartiet og det stærkt højreorienterede Republikanske Parti er imod en tjekkisk tilslutning til forsvarsalliancen. Den tjekkiske godkendelse har reelt været sikret, siden det store socialdemokratiske parti i sidste måned opgav et krav om en folkeafstemning om spørgsmålet. Også andenkammeret ventes at godkende tilslutningen.

Kommunaldirektør er ikke fredet
*Chefsekretær Inger Jungclaus har valgt at takke nej til det seneste forlig i sexskandalen fra Aalborg Rådhus. Inger Jungclaus fastholder kravet om en tjenstlig undersøgelse mod sin tidligere elsker kommunaldirektøren Jørgen Kvist og afviser dermed den ekstra pose penge, som Aalborg Kommune havde stillet hende i udsigt, hvis hun opgav kravet. Inger Jungclaus mener, at afslutningen på forholdet med kommunaldirektøren var den direkte årsag til, at hun mod sin vilje skulle forflyttes til andet arbejde på rådhuset.

Havels tilstand er ustabil
*Tjekkiets præsident, Vaclav Havel, blev i går hasteindlagt på et hospital i Østrig og gennemgik tirsdag aften en maveoperation. Lægerne frygtede, at finde en ondartet svulst, men efter operationen oplyste den tjekkiske vicesundhedsminister, Miroslav Cerbak, at man ikke havde fundet noget. Præsidentens tilstand er dog fortsat usikker. Vaclav Havel har tidligere været alvorligt syg. I december 1996 fik han fjernet en kræftsvulst og det halve af den ene lunge, og senest i februar var han indlagt igen. Vaclav Havel, som i januar blev valgt til endnu en femårs periode som Tjekkiets præsident, blev landets populære førstemand efter kommunismens fald i 1989. Han var dissident under kommunismen og kendt hjemme og ude som dramatiker og forfatter. Hans 13 skuespil og seks politiske essays er blevet oversat til mange sprog, og han står i dag som et af de fremmeste symboler på, at det tidligere Sovjetunionen måtte slippe sit jerngreb om Østeuropa. Vaclav Havel blev præsident i Tjekkoslovakiet umiddelbart efter den såkaldte "fløjlsrevolution", som tvang kommunisterne fra magten i Tjekkoslovakiet.
I 1992 blev Tjekkoslovakiet delt i to republikker, og Havel blev præsident i den ene, Tjekkiet.

Redigeret af Manja Sørensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her