Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

21. april 1998

Politi kræver råbånd udleveret
*Københavns Politi vil have udleveret tv-stationernes råbånd fra optagelserne af overfaldet på Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard på Nørrebro og går nu til retten for at få kravet opfyldt. Optagelserne kan rumme oplysninger af betydning for efterforskningen, mener København Politi. Imidlertid har tv-stationer som TV-Stop og Local Eyes afvist at udlevere råbåndene, hvorfor politiet går til retten for at få stationerne dømt til at udlevere optagelserne. Fire personer blev anholdt efter angrebetpå Pia Kjærsgaard i sidste måned.

Erhvervsliv afviser forbrugsfest
*Detailhandlende og økonomer har svært ved at få øje på den såkaldte forbrugsfest, der uge efter uge har fået de store overskrifter frem om økonomiske indgreb, skriver Politiken mandag.
Tværtimod er der flere tegn på, at forbruget er ved at klinge af, og at danskerne i al almindelighed opfører sig økonomisk ansvarligt.
"Der er ikke noget, som tyder på, at det er så galt med det private forbrug, som det er blevet fremstillet. Men det er et synspunkt, der har haft svært ved at vinde gehør for tiden, fordi man i offentligheden tilsyneladende har besluttet sig for at kalde det en forbrugsfest, uanset næsten hvad," siger cheføkonom i Den Danske Bank, Jørgen B. Christensen.

Forskere skal lokkes til Danmark
*Der bliver mangel på kvalificerede forskere i snarlig fremtid, hvis der ikke uddannes flere, viser en analyse, som Forskerakademiet har lavet. Akademiet mener derfor, at det er nødvendigt at uddanne flere og ikke mindst gørte det attraktivt for internationale forskere at komme til Danmark. Forskningsminister Jan Trøjborg vil ikke umiddelbart komme med konkrete bud, hvad man kan gøre for at komme forskermanglen i møde, men siger til Berlingske Tidende mandag, at "én mulighed kunne være via Danmarks Øst-støttepolitik at oprette nogle gode udvekslingsmuligheder for forskerstuderende i Østlandene. Vi har brug for et brain-gain, ikke et brain-drain."

Fransk rolle i Rwanda under lup
*Den parlamentariske undersøgelse af leveringen af franske våben til Rwanda i tiden op til massakrerne i det centralafrikanske land i 1994 går ind i en ny fase, når fire tidligere fremtrædende ministre i dag skal afhøres.
To tidligere ministerpræsidenter, Edouard Balladur og Alan Juppé, samt tidligere forsvarsminister Francois Leotard og tidligere samarbejdsminister Michel Roussin skal alle vidne for en parlamentarisk undersøgelseskommission. En række rapporter har i den senere tid bl.a. afsløret, at Frankrig sendte våben til landet efter massakrernes start i 1994, hvor ekstreme hutu-militser slagtede omkring 800.000 tutsier og moderate hutuer.

Skilsmisse skal være Guds sag
*Sognepræst Mogens Hansen i Vor Frelsers Kirke i København mener, at den danske kirke bør følge svenskernes eksempel og indføre et skilsmisseritual. I Sverige beder præsten en skilsmissebøn med parret, hvor de takker Gud for det stykke af livsvejen, de gik sammen og alt det, de har givet hinanden og beder Gud om tilgivelse for det onde, de har forårsaget hinanden. Mogens Hansen siger til Politiken mandag, at et skilsmisseritual vil kunne lindre smerten ved en skilsmisse. Kjeld Holm, biskop i Århus, tager afstand fra forslgaet, som han mener vil forstyrre Gud unødigt.

Norsk storstrejke afblæst
*Det norske Fellesforbund, der er arbejdstagernes organisation, og Teknologibedrifternes Landsforening (TBL) sagde ved 0600-tiden mandag morgen ja til et mæglinsforslag fra den norske forligsmand. Mæglingsskitsen giver værkstedsarbejderne tre kroner mere i timen. Dermed bliver der ingen strejke i værkstedsindustrien mandag, efter at rigsmæglingsmanden Reidar Webster fik parterne til at enes, seks timer efter tidsfristens udløb. Lettelsen over den afværgede konflikt var stor på begge sider af bordet. Men glæden over resultatet var størst i Fellesforbundet, som kun måtte give køb med en 50-øre fra sit krav på 3,50 kr mere i timen.
Stigningen i timelønssatsen udgør en lønfremgang på 2,8 procent for værkstedsarbejderne. Traditionelt set har værstedsarbejderne i gennemsnit fået mere i lokale tillæg end ved de centrale forhandlinger. Skal regeringens forslag om et lønopgør indenfor rammerne af 3,5 procent holde, er der kun 0,7 procent tilbage til de lokale forhandlinger. Faren for en strejke mandag morgen blandt 39.000 norske ingeniører og værftsarbejdere blev dermed afblæst.

Dyrevelfærd skal sælge kalvekød
*Salgsorganiationen Friland Food, Dyrenes Beskyttelse og Strukturdirektoratet har igangsat et projekt, der skal redde danske nyfødte kalve fra et liv som kz-kalve i Holland eller at ende på en destruktionsanstalt. Projektet indebærer, at landmænd kan opnå en merpris for kalvekød, hvis de indgår en kontrakt om at opfostre frilandskalve efter et regelsæt, som Dyrenes Beskyttelse står inde for. Desuden skal begrebet Frilandskalven markedsføres, så vi herhjemme øger forbruget af dansk kalvekød.
Som det er nu havner hvert år op mod 80.000 kalve i udlandet som burkalve i tusmørke og med kronisk diarre på grund af foderet, som er mælkepulver. Det er typisk tyrekalve fra malkekvægbesætninger. Desuden modtager landets fire destruktionsanstalter op mod i alt 140.000 nyfødte kalve årligt. Konceptet indeholder desuden en lang række krav af dyreetisk art, og der må ikke bruges antibiotiske vækstfremmere eller forebyggende medicin.

KL kræver høring om EU-regler
*Den nye formand for Kommunernes Landsforening (KL) Anker Boye vil under de kommende økonomiforhandlinger med regeringen kræve, at en høring af de amtslige og kommunale foreninger i forbindelse med EU-love bliver lagt i en fast form hurtigst muligt.
"Jeg kan ikke endnu sige hvordan, men det er for dårligt, at kommunerne pludseligt bliver bedt om at administrere en EU-lov, som vi ikke har haft mulighed for at kommentere, inden den blev udformet", siger Anker Boye til Ritzaus Bureau.
Først og fremmest er det loven om offentlige indkøb, der ifølge KL-formanden har medført en urimelig dyr og tidkrævende mængde bureaukrati, som kunne have været undgået, hvis kommunerne først havde fået lov til at pege på problemerne i loven.

Lousianachef tager til London
*Louisianas direktør Lars Nittve er udnævnt til direktør for det nye Tate Gallery of Modern Art i London. Lars Nittve forlader Louisiana til sommer efter tre år opå posten som direktør og tiltræder sin nye stilling i London den 1. september i år.
Louisianas kunstneriske ledelse vil efter Lars Nittves afgang blive varetaget af direktør Steingrim Laursen og museets stab af udstillingsledere.
Han er en "verdensmand" inden for museumsverdenen, og det er noget, man er født med, lyder karakteristikken fra direktør Steingrim Laursen, der i 1995 udvirkede, at Lars Nittve kom til Louisiana fra Kunstmuseet Rooseum i Malmö. Lars Nittve karakteriseres fra samme kant som "fagligt yderst kompetent" med høje faglige idealer og gode internationale kontakter.

Pol Pots soldater forlader forhandlinger
*Forhandlinger mellem regeringen i Cambodja og resterne af oprørsbevægelsen De Røde Khmerer brød i går sammen. I følge landets forsvarsminister Tea Bahn så skyldes ammenbruddet, at dele af De Røde Khmerer ønsker at fortsætte kampen mod regeringen i Phnom Penh og stillede krav, som regeringen ikke kunne gå ind på.
Kilder tæt på De Røde Khmerer sagde, at dele af oprørsbevægelsen frygter for deres familiemedlemmers sikkerhed, hvis de lader sig afvæbne.
Regeringen i Cambodja opgiver antallet af Røde Khmerer under våben til omkring 300, efter at flere end 2000 mand "skiftede side" og sluttede sig til ministerpræsident Hun Sens styrker tidligere på året.

Dødspatrulje infiltrerede politiet
*Medlemmer af en zulu-dødspatrulje infiltrerede først i 1990'erne sydafrikansk politi for at slette deres spor, sagde øjenvidner mandag til Sandheds- og Forsoningskommissionen. Et tidligere medlem af Inkatha Frihedspartis dødspatrulje sagde, at højtstående Inkatha-medlemmer havde arrangeret det sådan, at han få kunne job på en politistation i et område, hvor dødspatruljen var aktiv. Den 26-årige Romeo Mbuso Mbambo sagde, at det blev gjort klart over for ham, at hans opgave på politistationen var at dække over dødspatruljens aktiviteter.

Iransk systemkritiker kan rejse
*Irans mest kendte systemkritiker, journalisten Faraj Sarkuhi, som fornylig blev sat på fri fod, fik mandag tilbageleveret sit pas og tilladelse til at rejse til Tyskland for at besøge sin familie. Det meddelte flere medier i Teheran mandag. De iranske myndigheder afviste i januar måned at udstede et pas til Faraj Sarkuhi. Sarkuhi blev i fjor idømt en fængselsstraf for at have "spredt propaganda" mod den iranske regering. Han var tidligere redaktør for litteraturtidskriftet "Adineh".

PET melder pas
*Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan eller vil ikke hjælpe OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft) med adresser på gamle aktivister med henblik på en sejrsfest den 1. juli på Rådhuspladsen i København, når Barcebäck lukker den ene reaktor.
PET's chef Birgitte Stampe meddeler at af principielle grunde vil PET nemlig ikke svare på, om tjenestens agenter har registreret oplysninger om atomkraftmodstandere i Danmark.
OOA kan dog klage til Justitsministeriet, tilføjer PET-chefen. "Oprindelig var vores brev jo lidt for sjov. Men nu skal vi måske holde fast i det, når man tænker på, hvordan blandt andre fredsbevægelsen er blevet overvåget," siger Bjarne Hejlskov Nielsen.

Håb om fred i Mellemøsten
*Netanyahu og den palæstinensiske leder, Yassser Arafat skal efter alt at dømme mødes i London den 4. maj med den amerikanske udenrigsminister Madeline Albright. Det meddelte Madeline Albrights talsmand i går. Den britiske premierminister Tony Blair, som for øjeblikket forsøger at bringe de to parter nærmere hinanden sagde i går, at han håber, at mødet vil sætte fornyet gang i de strandede fredsforhandlinger. De to parter har ikke mødtes siden forhandlingerne brød sammen sidste oktober. Fredsforhandlingerne mellem palæstinensere og Israel er gået fuldstændig i stå på grund af Israels fortsatte opførelser af bosættelser i områder, som palæstinenserne betragter som deres. Videre har Israel afvistat trække sine soldater tilbage fra de besatte områder i overensstemmelse med den tidsramme, der er aftalt mellem parterne ifølge Oslo-aftalen.

Redigeret af Manja Sørensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu