Læsetid: 2 min.

Nyt Europa efterlyses

16. april 1998

Amsterdamtraktatens ord om beskæftigelse mangler at blive omsat til praktisk europæisk politik

"Sandheden om Amsterdamtraktaten ligger ikke i paragrafferne, men i hvad de bliver brugt til," sagde SF'eren Steen Gade da han i går bød velkommen til det første debatmøde i de kritiske ja-sigeres bevægelse Nyt Europa.
Derefter forlod den travle mand mødet til fordel for en diskussion med den konservative Frank Dahlgaard - og overlod til Jacques Delors' tidligere rådgiver Stuart Holland, formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, professor Christen Sørensen og næstforkvinden for EU's Regionaludvalg, Helene Lund, at lede efter sandheden om EU's beskæftigelsespolitik.
Stuart Holland er en af arkitekterne bag den hvidbog om vækst og beskæftigelse, som var Jacques Delors afskedsgave til EU.
Han har bevaret troen på, at EU kan overvinde kynismen og iværksætte en reel mobilisering af ressourcerne til bekæmpelse af den voksende arbejdsløshed (se artiklen her på siden). Et aktuelt lyspunkt så han i de Euro-obligationer for 6 milliarder ECU, som den Europæiske Investeringbank udsteder frem til ØMU-starten den 1. januar 99.
Christen Sørensen, medstifter af Nyt Europa, er tilhænger af Stuart Hollands ideer. "Det ville være smart hvis man kunne løfte den europæiske investerings- og beskæftigelsespolitik ud af de begrænsninger, regeringerne har pålagt sig selv," sagde han.
"Det er en forbrydelse at have så høj en arbejdsløshed i en lukket økonomi som den europæiske. Og så er den endda hjemmelavet," sagde han - med en henvisning til at kun 8 procent af samhandelen foregår med lande uden for EU.
Men Christen Sørensen så ikke mange muligheder for forpligtende handling så længe EU ikke er en føderation med politiske magthavere, som befolkningerne kan holde ansvarlige. "De har haft chancen. De har vist, at de ikke vil bruge den," sagde han.
De fastlåste valutakurser vil efter hans mening gøre ondt værre fordi der stadigvæk er meget stor forskel på forsørgelsesbyrden, beskæftigelsen, langtidsledigheden, ungdomsarbejdsløsheden og i det hele taget de arbejdsmarkeder, der skal bære hele byrden ved tilpasning til ØMU'ens betingelser når muligheden for devaluering ikke foreligger og den fælles økonomiske politik mangler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her