Læsetid: 4 min.

Omkring Jazzpar m.m.

15. april 1998

Plader med Jim Hall, Dino Saluzzi, Django Bates og Nicholas Payton samt Brad Mehldau, Asger Siiger og nye Master Editions

JAZZRUNDEN
Efterhånden fylder Jazzpar-pladerne godt i landskabet. Der har nu været ni prisuddelinger, og der foreligger 21 cd'er gjort i forbindelse med de ni projekter. Et ganske flot resultat, omend det er lidt ærgerligt at man skal vente et år på at høre de færdige produktioner. De optagelser, der blev gjort ved koncerterne forleden - og alle tre blev optaget af Danmarks Radio, så der er meget materiale at vælge imellem - vil altså formentlig først komme i digital form op til næste års Jazzpar-koncerter. Hovedpersonerne fra dette års koncerter må derfor opsøges på allerede eksisterende udgivelser.
Af de nyeste plader med prisvinderen Jim Hall har jeg kun haft textures (1997) til rådighed, men den svarer ganske godt til den ene side af, hvad vi hørte ved koncerterne, nemlig Halls forsøg som komponist i crossover-genren. Her er tre stykker med blæserkvartet eller -septet, to med større strygerensembler, ét med Hall plus bratsch, cello og bas, og ét med Hall plus bas, trommer og 'olietønde' (steel drum).
Net musik med smukke detaljer, men jeg foretrækker nu Hall som improvisator og jazzmusiker, fremfor som komponist. Ligesom ved koncerten (Telarc CD-83402).

Saluzzi for sig - og Bates
Erling Kroners kvintet findes endnu ikke på plade, men med Dino Saluzzi - der under de givne omstændigheder blev koncertens hovedperson - foreligger en særdeles hørværdig udgivelse: Cité de la Musique (ECM 1616). Saluzzis bandoneón høres her i samspil med Marc Johnsons bas, og der er godt akkompagnement af José Saluzzi på akustisk guitar.
Som ved koncerten er det ikke primært en tango-musiker vi hører, men en argentinsk jazzmusiker, der på pladen trækker på sit hjemlands folklore og derudover er fortrolig med f.eks. Earl Zindars' "How My Heart Sings", velkendt fra Bill Evans' repertoire. Kombinationen med den tidligere Evans-bassist Marc Johnson har derfor været nærliggende.
Hvad sidste års prisvinder angår, kan man nu henvise til den netop udsendte Jazzpar-plade, Like Life (Storyville STCD 4221). Django Bates høres her med to big bands, Radioens og Jazzpar-versionen af "Delightful Precipice", som har en mere uortodoks instrumentation. I begge tilfælde er musikken dog yderst kringlet og kun undtagelsesvis af en enkelhed som i titelnummeret og "Misplaced Swans". Ja, og så er "Armchair March" jo morsom, men jeg savner nu det element af normalitet som kvartetten Human Chain med den svenske sangerinde Josefine Cronholm repræsenterede; det må vi indtil videre vente på at få på plade.

De nominerede
Af de fem musikere der blev nominerede til næste års Jazzpar-pris, har franskmanden Martial Solal ikke været pladeaktuel i længere tid, men schweizisk-østrigeren Mathias Rüegg fik for et års tid siden publiceret et Verve-sæt med tre cd'er i anledning af Vienna Art Orchestra's 20 års jubilæum, MarilynMazurs A Story of Multiplicity er for nylig udsendt, og Steve Swallows Deconstructed har jeg anmeldt ved hans JazzVisit i sidste måned. Men Nicholas Payton?
Denne unge trompetist fra New Orleans har vi tidligere hørt med bl.a. Elvin Jones for nogle år siden, og der findes flere cd'er med ham. Den nyeste er også den mest originale, for så vidt som Payton er i selskab med guitaristen Mark Whitfield og bassisten Christian McBride i et program med udelukkende kompositioner af Herbie Hancock, deriblandt den der har givet titel til pladen: Fingerpaintings (Verve 537.856-2).
Både repertoire og instrumentation eksponerer Paytons usædvanlige modenhed, og pladen viser også Whitfield og McBride fra deres bedste side. Kom så ikke og spørg om Wynton Marsalis.

To klavertrioer
En kommende nominering til en Jazzpar-pris kunne tænkes at gå til Brad Mehldau, et nyt lovende amerikansk klavernavn, der bl.a. har Bill Evans og Keith Jarrett i bagagen, men også en mere personlig og abstrakt opfattelse, som gør det nærliggende at finde Thelonious Monk-kompositioner på hans repertoire. Når man har hørt hans version af
"Young and Foolish", som også Evans spillede, er det ikke overraskende at den er blevet indspillet Live at The Village Vanguard (Warner Bros. 9362-46848-2), som jo var Evans' højborg i New York.
Undertitlen er The Art of the Trio, vol. 2, og ligesom på forgængeren, der er studieindspillet, er Mehldaus medspillere Larry Grenadier (bas) og Jorge Rossy (trommer). Samspillet er nu ikke af et format der gør en så ambitiøs undertitel oplagt; det er klaverspillet der tiltrækker sig mest opmærksomhed, især i førnævnte ballade og i "Moon River", men også i yderligere to standard-melodier samt i Thelonious Monks Monk's Dream og i John Coltranes virtuositets-krævende "Countdown".
Et mere jævnbyrdigt triospil finder man på den danske pianist Asger Siigers Excursion Ticket (Music Mecca CD 2056-2), der også er indspillet 'live', i Copenhagen JazzHouse og i jazzhuset Dexter. Siiger høres med August Engkilde (bas) og Anders Mogensen (trommer), og det kan jo ikke blive meget bedre hertillands.
Også her er der hilsner til Evans ("Blue In Green") og Monk ("Well, You Needn't"), men Siigers egne fem kompositioner giver ikke tilsvarende gode afsæt. Ærgerligt nok!

Nye Master Editions
PåVerve-etiketten er kommet endnu fire cd'er i serien Master Editions, genudgivelser med 20-bit digitalisering og nyt udstyr, inclusive noter. Vægtigst er pladen med Charlie Parker (539.757-2), der bl.a. rummer de fine kvartetoptagelser med Max Roach fra 1952-53 plus diverse andre kvartetstykker, en del alternative takes m.v.
Bill Evans At the Montreux Jazz Festival (539.758-2) har det oprindelige lp-program og den alt for lidt indspillede trio med Jack DeJohnette (trommer). Både denne og Parker-pladen har fået attraktive noter af Brian Priestley.
De to andre plader er mere populært anlagte. Jeg foretrækker dog Hammond-organisten Jimmy Smith med big band ledet af Lalo Schifrin i The Cat fra 1964 (539.756-2) frem for Oscar Petersons trio (med Ray Brown og Ed Thigpen) i West Side Story fra 1962 (539.753-2). Og jeg ville snarere se frem til de fire udgivelser i Elite Edition, bl.a. en 3-cd-udgave af Lee Konitz' Motion, som kommer i næste måned.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu