Læsetid: 12 min.

Opgår om frihandel

4. april 1998

Mellemfolkelig Samvirke under den unge formand Christian Friis Bach er på vej til at omfavne globaliseringen. Men et nyt strategi-papir, der kræver mere frihandel og stærkere globale reguleringer, møder skarp kritik fra den gamle VS'er Steen Folke

INTERVIEW
Organisationen kan ende som entrepenør for regeringens politik. Det her papir er udtryk for mainstream-tankegang, og det er et skridt i retning af Danida-konsensus." Seniorforsker ved Center for Udviklingsforskning, Steen Folke, og tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne, er ikke begejstret over, at Mellemfolkelig Samvirke helhjertet er på vej til at omfavne globaliseringen.
På et repræsentantskabsmøde i denne weekend fremlægger den unge MS-formand Christian Friis Bach et kontroversielt strategipapir - MS og Globaliseringen - som gør op med flere hellige køer, ikke mindst på venstrefløjen. Han er selv en varm fortaler for et stærkere globalt engagement. Han mener, at "frihandel er nødvendig", men han slår samtidig - med sit globaliseringspapir i hånden - til lyd for "international klassekamp".
Men hvordan hænger det sammen?
"Det her papir kan ikke rubriceres på venstrefløjen eller på højrefløjen. Vi bruger lidt retorik fra begge sider," forklarer Christian Friis Bach. "Vi har talt om socialistisk frihandel for at nedbryde de gamle forestillinger om, at alle dem, der går ind for frihandel, skal være højreorienterede. Vi forsøger at skære igennem de gamle politiske skel".
"Nationalstaten er en relativ uinteressant størrelse. Hvis du kan forene de folkelige organisationer på tværs af landene om fælles krav imod den her globalisering, så må du kæmpe for at få globalisering med et menneskeligt ansigt. Kampen for bedre regler skal forenes på tværs af grænserne. Vi prøver med vores globaliseringsstrategi at underprioritere det nationale element i den kamp. Vi må i stedet snakke om den internationale klassekamp."
- Steen Folke, hvordan har du det med den her sammenrøring af begreber fra venstre og højre, som international klassekamp, frihandel osv.?
"Det har jeg det ikke godt med, selvom jeg ikke mener, at MS skal være specielt renfærdig eller puritansk venstreorienteret. MS har aldrig været defineret som en partipolitisk organisation, og der er en styrke ved dens bredde."

Kritikken er blevet væk
"De få steder, der er lidt venstrefløjs-retorik, ændrer ikke ved hovedsigtet, som er noget helt andet. Man postulerer, at det afgørende problem er, at den politiske globalisering halter efter den økonomiske. At vejen frem er internationale institutioner, regler og domstole."
"Kritikken af den økonomiske globalisering er næsten forsvundet. Der er en enkelt passage om, at de transnationale selskaber er meget magtfulde, men tendensen er, at det her papir lægger op til en global kapitalisme med et menneskeligt ansigt. Det er åbenbart MS' nye vision, og Christian har været meget drivende i det. Men dermed accepterer man alt for langt, at profitmotivet er og bliver det centrale, og frihandel har mange fordele. Og så kan de uheldige konsekvenser imødegås på forskellig vis gennem de internationale institutioner."
Steen Folke er ved at have talt sig varm: "Det er en forfejlet måde at gribe det an på, og jeg mener, kritikken skal være mere fundamental. For et halvt år siden, i det første udkast til MS' globaliseringsstrategi, var der en udmærket kritik af, at de private investeringer over grænserne ikke kommer de fattige i udviklingslandene til gode. Men nu er kritikken af investeringerne forsvundet, og der er stadig ingen kritik af handelen."
"Og hvad med de økologiske problemer og den blinde vækst? Det er også nedtonet. De økologiske problemer bliver langt større, når man får den form for global handel, der lægges op til her."
- Christian Friis Bach, hvorfor har I nedtonet det kritiske?
"Jamen, kritikken er ikke nedtonet. Det her papir er ikke et knæfald for den globale kapitalisme. Vi er vidne til en farlig tendens, hvor miljøproblemerne stiger, og de sociale standarder forringes. Men spørgsmålet er så, hvordan man reagerer på den udvikling. Jeg meget imod den der gamle venstrefløjsindstilling, hvor frihandel udråbes som fjendebillede og skaber af alle problemer. Det har også været et utroligt problem i u-landenes strategier op igennem 70'erne og 80'erne, at man fokuserede på den internationale handel som fjendebillede og glemte at fokusere på ens egne politikker."
"Det er en forkert strategi at fokusere ensidigt på frihandel som fjenden. Så glemmer man de nationale og internationale politikker, der skal imødegå globaliseringen - f.eks. aktiv social udligning og miljøbeskyttelse."
Et øjebliks forsoning stryger over hans ansigt. Det er som om han efter al den kritik af de gamle venstrefløjspositioner, føler behov for at række hånden ud:
"Vi går efter de samme værdier, som Steen Folke beskriver. Vi er enige om, hvad det er for et samfund, vi vil ha'. Det er kun et spørgsmål om strategi."
- Men det samfund har et positivt syn på frihandel. Har du også, Steen Folke?
"Nej, det har jeg ikke. Selvom han ikke kan lide, jeg siger det, så er Christian frihandelsideolog. Han har kørt det frem i mange sammenhænge, men nu modificerer og nuancerer han det. Men der er forskel på os. Christian vil bevæge sig frem mod frihandel alle vegne, også i u-landene. Og så må man imødegå de negative konsekvenser. Jeg har et mere pragmatisk syn på handel. Handel kan være udmærket, øge produktiviteten og derigennem skabe basis for en højere levestandard. Handel er nødvendig og vigtig for den økonomiske udvikling i alle dele af verden, men der er ikke nogen fundamental uenighed på den måde."

Frihandel tvinger til samarbejde
"Frihandel er ikke nødvendigvis det, u-landene har brug for, og i nogle tilfælde kan protektionisme være en fordel dem. Det er ikke, fordi jeg principielt går ind for protektionisme. Jeg har kritiseret EU's protektionisme. Og Indiens protektionisme har i det lange løb været skadelig i fattigdomsbekæmpelsen."
- Havde det for Indien været bedre med frihandel?
"Nej, det havde været bedre med en gradvis aftrapning. Jeg går ikke ind for uhæmmet import af alle forbrugsgoder i Indien. Reguleret handel er en udmærket ting for u-landene. Det store flertal af u-lande i Afrika har bestemt ikke brug for frihandel i en overskuelig fremtid."
- Christian Friis Bach, du taler meget om at lave stærke globale reguleringer og institutioner. Men er det ikke så ikke noget sludder at tale om fri-handel, i stedet for at tale om reguleret handel?
"Nej, det er det ikke. Jeg er enig i, at u-landene i en overgangsperiode skal have lov til at beskytte sig, og at vi i den rige verden naturligvis skal nedbryde vores barrierer. Men det vigtigste argument for frihandel er, at det er en politisk skruebrækker. Det kan tage nationalt, regionalt og globalt."
"Tag f.eks. USA og Brasilien. Der tillader man, at folk går rundt med et kæmpestort skydevåben og beskytter sig bag pigtråd og høje mure. Hvis man forbød mure og skydevåben, ville de rige blive tvunget til at samarbejde og løse de store sociale problemer i USA og Brasilien. Det samme ville ske internationalt. Hvis vi hindrer, at landene rejse barrierer overfor ydre problemer, så tvinger vi landene til at samarbejde. Frihandel er den bedste politiske skruebrækker for international samarbejde. Debatten om internationale arbejderrettigheder og miljøproblemer er blevet styrket af, at vi har fået en langt friere handel. Lige pludselig er det meget interessant om, der er nogen, der snyder i Sydkorea, piner arbejderne og dermed udkonkurrerer vores varer. Frihandel løser ikke problemerne - den kan skabe flere problemer - men som politisk mekanisme er den interessant for at fremme internationalt samarbejde."
- Men du vil have forbud mod f.eks. fri handel med skydevåben?
"Ja, ja. Så skal du have reglerne på plads først, men pointen er..."
- Så målet er ikke frihandel?
"Nej, målet er en global reguleret handel."
- Men så er I enige?
"Nej, for Steen Folkes pointe er, at det vigtigste er at bevare landenes ret til selv at bestemme deres egen handelspolitik. Og den er jeg uenig i."
- Er det rigtigt, Steen Folke?
"Jeg er uenig med Christian, der før sagde, at nationalstaten er relativ uinteressant. Jeg er ikke nationalist, men grundlæggende internationalist. Jeg ved, at der kan være negative sider ved nationalisme, men det er ikke et enten-eller."
"Der er et problem, når MS argumenterer imod national selvbestemmelse. Jeg mener ikke, vi skal have en strømlinet globaliseret verden, og de her institutioner, som Christian håber at få op at stå. Det er ikke den rigtige vision. Der skal stadig være nationale forskelle."

Reglerne laves af de stærke
"Jeg er enig i, at globaliseringen er med til at udløse et pres på nogle ting: at forbedre miljøstandarder, forbedre arbejderbeskyttelsen og at udbrede alle politiske økonomiske og sociale menneskerettigheder. Og min strategi er ikke, at lande bare skal kunne mure sig inde bag nationale beskyttelsesmure, heller ikke i handelspolitik."
- Men hvad så med internationale domstolsafgørelser?
"Jeg har det okay med internationale domstole, og de eksisterer i FN-systemet. Det er jeg ikke modstander af. Men nogle af ting, Christian lægger op til, er urealistisk. Han går ind for de globale institutioner og domstole med den tilføjelse - citat - 'at forudsætningen er, at vi har demokratisk internationalt samfund, der vedkender sig solidarisk ansvar for såvel som de fattige som miljøet'. Fint. Hvis vi har det, så er sagen jo bøf. Men det har vi bare ikke. Vi er milevidt fra det, og i det her dokument, er der ingen analyse af, hvem der er magthaverne og bestemmer, hvordan udviklingen skal være."
- Men kan du støtte, at verdenshandelsorganisationen,WTO, får mulighed for banke stormagter som USA på plads?
"Ja, men dér kniber det. Der kan ikke gives ret mange eksempler på, at de fattige u-lande er blevet hjulpet. I hovedsagen kommer WTO de fattige til skade. Reglerne bliver defineret af de stærke og for de stærkeste."
"Jeg er ikke uenig i, at det ville være fint, hvis man kunne sætte de stærke på plads. Men det kan også være problematisk. Tag hormonsagen, hvor EU blev sat på plads, fordi EU ikke ville acceptere hormonbøfferne. Det synes Christian var fint, men jeg synes ikke det er fint, hvis vi skal påtvinges nogle hormonbøffer, vi ikke vil have. Der burde også være national suverænitet til at sige nej til gensplejsede fødevarer. Det er ikke progressivt, hvis vi ikke har en national handlefrihed. Problemet i det her papir er, at man er parat til nationale forringelser, hvis der i gennemsnit kommer noget bedre ud af det. Jeg synes, det er fint at arbejde for minimumsstandarder og gennem internationale konventioner at få landene til at forpligte sig til sådanne standarder."

Nationalstaten deler vandene
Christian Friis Bach vil have et stærkere internationalt engagement, så nationalstaterne også bøjer nakken for globale afgørelser - også selvom de ikke altid er lige spiselige.
"Hormonbøfsagen er interessant, fordi der er politikere som nu er begyndt at interessere sig voldsomt for, hvordan internationale fødevarestandarder bliver fastsat. Og det et fremskridt."
"Steen, du er ved at ryge ned i den fælde, som dele af det politiske landskab hele tiden ryger ned i. Vi skal bevare, og vi skal sige nej. At vi frit skal kunne sige nej til hormonbøffer, til bananer fra Latinamerika og til andre produkter. Men det er jo farligt, for så mister du jo den drivkraft, der er i internationalt samarbejde. Men der er ingen strategi. Hvor er din strategi? Hvis du siger, at vi skal bevare nationalstaten, så skiller vandene imellem os."
"Illusionen om, at nationalstaten skal have lov til selv at bestemme, gælder fint for alle de stærke, men den gælder ikke for de svageste. Indien kan sige nej, Kina kan sige nej, USA kan sige nej og EU kan sige nej. Men Burundi kan ikke sige nej. Derfor skal de fattigste u-lande beskyttes af en international retstilstand. Det er kun, hvis du erkender, at internationale aftaler, domstole og reguleringer er nødvendige og vælger at kæmpe for det, at du kan gøre en forskel."
Steen Folke mener ikke, at globaliseringspapiret rummer en ordentlig strategi for de fattige og marginaliserede lande. Han er stærkt kritisk overfor det, han betragter som en vision om at skabe en "socialdemokratisk regulering af den globale kapitalisme" - og særlig papirets tanker om at gøre den økonomiske bistand varig, får ham op af stolen:
"Det står klart i papiret, at en hel række lande skal på varig bistand, fordi de hægtes af det her ræs i den internationale kapitalisme. Til det siger Christian, at vi vedvarende skal være solidariske og give bistand til de fattige. Jeg siger niks. Bistand er bedre end ingenting. Det er en forfejlet vision. Det er forkert og ydmygende for de her folk at være på varig bistand."
- Men det kan være godt for MS, at der altid vil være brug for organisationen?
"Jo, det kan det. Men der sagde jeg allerede for en hel del år siden, at MS burde sætte sig det mål at afvikle bistanden inden år 2013 - halvtreds år efter MS startede sit frivilligprogram. Vi er helt enige i, at der i en årrække er brug for mere bistand og den skal være fattigdomsorienteret. Men bistanden skal være en midlertidig hjælpeforanstaltning, det er hjælp til selvhjælp."
Christian Friis Bach mener, at Steen Folke hænger fast i en forældet opfattelse af, hvad bistand er:
"Han tror, at det er almisser: 'det er synd for jer og nu skal vi hjælpe jer'. Nej, det er en rettighed man har, når man er en del af et globalt samfund. Hvis man laver nogle ting, der skaber et globalt overskud, så rammer det hårdere nogle steder end andre. Og så må man fordele overskuddet. Alle lande skal have den ret, og den ret skal være der til evig tid."
"Det er ikke sådan, at nogen lande skal på varig bistand. De fattige lande skal have bistand og have bedre handelsbetingelser, så de kan rive sig ud fattigdommen. Men pointen er, at der altid vil være nogen, der skal have en del af overskuddet."

Hvad er folkestyret udvikling
Steen Folke savner nogle stærkere visioner om demokrati og folkestyre hos Mellemfolkelig Samvirke anno 1998:
"MS havde en gammel vision - den står vel stadig i principprogrammet? - som hed folkestyret udvikling. Står den stadig, Christian?"
"Det vil jeg tro..." svarer MS-formanden, mens grinet breder sig i ansigtet.
"Det vil du tro! Men med det her papir er MS stærkt på vej væk fra visionen om folkestyret udvikling. Man kan måske godt sige, at det også var en lidt naiv vision om, at man nedefra kunne organisere et samfund, der hverken var privatkapitalistisk eller statssocialistisk - i citationstegn - men som var noget tredje: først og fremmest demokratisk."
"Selvom den vision måske også mangler noget realisme - man kan ikke bare skabe udvikling fra neden, men det må hænge sammen med, hvordan tingene foregår for oven - så mener jeg alligevel, at man skal holde fast i folkestyret og støtte den demokratiske kamp fra neden, hvor fattige folk selv organiserer sig og skaber forbedrede levevilkår."
"Hvad er folkestyret udvikling?" spørger Christian Friis Bach, da Steen Folke er færdig med sin forsvarstale for folkestyret. "Det her papir oser af demokrati, og hvordan man skal styrke civilsamfundet i forhold til alle internationale forsamlinger. Det kalder jeg folkestyret udvikling. Du kan ikke nøjes med at have folkestyret udvikling i din kommune, du må også have det globalt."
- Steen Folke, tror du på folkestyre i en global sammenhæng?
"Ikke som nogen realistisk vision. Det er FN's paradisiske verden af alt og alle. Mindre kan gøre det. Det er ikke nok at udvikle folkestyret lokalt. Det må også ske på andre niveauer."
- Ville det ikke være en fordel for u-landene, hvis der var en demokratisk forsamling i WTO, som det foreslås i det her MS-papir?
"Det er jeg ret afslappet overfor. Men det vil næppe gøre en forskel," svarer Steen Folke. "I organisationer af WTO's type er det de magtfulde, der bestemmer. Og det er hovedproblemet med den strategi, som der ligger i MS-papiret."
- Christian Friis Bach, kan jeres forslag om at danne en parlamentarisk forsamling i WTO - og med tiden at skabe en verdensregering - overhovedet regulere de transnationale selskaber, hvis ikke der også udvikles en global statsmagt?
"Selvfølgelig skal det være mellemstatsligt. Det første skridt er at få folkelige organisationer på banen i de internationale organisationer. I dag er det magtfulde virksomheder, der sidder og styrer, men de folkelige organisationer og parlamentarikerne halter bagefter. Det er det, som skal ændres."

*Mellemfolkelig Samvirkes oplæg til en ny globaliseringsstrategi kan læses på internetadressen: www.ms-dan.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu