Læsetid: 2 min.

Orden og kaos

28. april 1998

Jesper Jensens erindringer beretter om et ordnet liv med kaotiske udfordringer og personlige omkostninger

NY BOG
Hen mod slutningen af sin erindringsbog reflekterer Jes-per Jensen over selve genrens succes. Hvorfor vrimler det med erindringsbøger i disse år? Er det angsten for årtusindskiftet, eller er det århundredets største generationer, som er nået til skelsår. Eller er årsagen, at fortællingen har mistet sit grundlag, at fragmenteringen er total, den traditionelle romans muligheder udtømte, og derfor er der kun den ene fortælling tilbage, som vi hver især slæber rundt på, den individuelle livshistorie.
Men måske er problematikken i det konkrete tilfælde mere kompleks. Jesper Jensens nye bog demonstrerer det i alt fald på flere niveauer. På den ene side opsamler og gennemskriver bogen hans tilværelse fra de tidlige barndomsår og frem til nutiden med en vis resignatorisk ironi, distanceret og så alligevel engageret. Ærlig i sin fremlæggelse af vanskelighederne med at få bragt stoffet på form. Prosaens store fritløbende og ukontrollable fortælling er ikke Jesper Jensens sag. Han har det bedre med de faste spilleregler. Skriver bedre under reglernes trygge vogten. Sangene, digtene, skuespillene ligger bedre for ham, fordi formkravene her fordrer en mere ydre systematisering af stoffet, rammerne ligger fast og er givet på forhånd.
Modsætningen er ikke et udslag af en tilfældig iagttagelse omkring Jesper Jensens omgang med sprogets muligheder. Det er en modsætning, som også indholdsmæssigt gennemsyrer en række af erindringsglimtene, som også tematisk gang på gang strukturerer og fremstiller en tilværelse, der på den ene side har behov for og konstant søger den faste og trygge orden, men som alligevel kaster sig ud i eventyret og de store fortællinger. I flere sammenhæng med radikale omkostninger, og med omkostninger som sætter sig dybe ar, både personligt og livshistorisk. Et arvæv som Jesper Jensen med stor ærlighed og uden poseren lægger frem for læseren. Men som også bevirker den undertone af resignatorisk ironi, som ofte stemningsmæssigt bliver anslået.

Hovedmodsætninger
Det er en hovedmodsætning, som trænger ind overalt i erindringsbillederne. Det er videnskabsmanden, der med spørgeskemaer forsøger at systematisere folks reaktioner på porno. Det er driften mod rejsen, forsøgene på at kaste sig ud i rejsens truende uforudsigelighed, som gang på gang ender med enten noget, der ligger tæt op ad sammenbruddet eller som med stor magt driver ham tilbage til skrivebordets orden.
Ind mellem ligger en række episoder og portrætter, hvor man kommer bag mere alment kendte forhold, hvor læseren føres bag om kulisserne til en række af periodens centrale kulturelle begivenheder. Mest spændende er det, når verden ikke lader kontrollere eller organisere. Som da Jesper Jensen føler sig dybt krænket og nærmest misbrugt af medierne, da den berømte vise om øjet pludselig dukker op og bliver en skandale udenfor sin oprindelige sammenhæng.
Det er i spændingsfeltet mellem behovet for den eksistentielle tryghed og orden og så periodens politiske udfordring om altings opbrud og omstrukturering at prisen betales, og det er her, man kommer tættest på personen Jesper Jensen, på de store personlige omkostninger denneopbrudsperiode har haft, også for dem, som ellers for en mere overfladisk betragtning ser ud til allerede som udgangspunkt at have haft deres på det tørre.

*Jesper Jensen: 'Muntre minder - Nye tilbageklip', 182 s., kr. 225,00, Tiderne Skifter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu