Læsetid: 5 min.

Fra Paradis til Limbo

18. april 1998

Jeff Burton forsøder blikket med sine poetiske dokumentationer af pornoverdenens nicher og pauser, mens Balder Olrik med sine manipulerede, diffunderede tableauer af Limbo leverer mareridtsstof til det vidt opspærrede blik

KUNSTRUNDEN
Fotografiet viser sig at finde nye veje. Igen og igen. Efter at det for alvor kastede lænkerne og sprang ud som selvstændig kunstart i 80'erne, er man gang på gang blevet overbevist om, at det virkelig er et forførende medie, fuldt på linje med anden billedkunst. Skulle man alligevel have glemt det, kan man få en reminder på to vigtige Københavnske gallerier for tiden, hvor man ser dets spændvidde: Dokumentarfotografiet, der vrides til det yderste med nye, tankevækkende og overraskende poetiske resultater til følge, og det computermanipulerede fotografi, der leder betragteren ind i en ny, suggestiv, men i allerhøjeste grad også dystopisk stemningsverden - en slags Limbo med mange referencer til Anden Verdenskrig.

Det lystfulde
Men lad os først kaste vores begærlige blikke på det lystfulde: Hos Nicolai Wallner præsenteres vi for noget, man ikke troede muligt. Denne gang drejer det sig om den amerikanske porno-still-fotograf Jeff Burton (f. 1963), der for første gang udstiller i Europa med sine otte farvefotos af pornografiske situationer i en understatet form.
Vi befinder os langt fra de ulideligt monotone dunkende rytmer, stønnene og fokuseringerne på the good old in and out, for Burton interesserer sig for mellemfelterne, og benytter sig af utraditionelle vinkler med fokus på udenværket i forbindelse med pornoindustriens iscenesættelser. Vi befinder os i et virkeligt laid-back overklassemiljø, formodentlig et sted i Californien, hvor unge porno-'skuespillere' i pauserne mellem optagelserne hviler sig, kysser hinanden, sopper i den obligatoriske swimmingpool i det stærke eftermiddagslys, daser eller dagdrømmer. Det er David Hockneys univers eller med andre ord: det ligner sceneriet til et Paradis på Jord, hvor alle elsker alle, hvor der er evig ungdom, og hvor lysterne får lov at få afløb, skønt blikket på intet tidspunkt konfronteres direkte med deltagernes ædlere dele. Stemningen er således mere løssluppen end tragisk, og det til trods for de senere års stærke fokus på pornoskuespillernes tragiske skæbner i USA.
To fotografier adskiller sig imidlertid fra denne lystige tilstand. Det ene, "Untitled nr. 45 Equipment", hvor vi ser en nøgen kvinde, der hviler sig mellem optagelserne. Totalt ublufærdig ligger hun som et dasende dyr i middagsheden, iklædt sko med stilethæle og vender røven ud mod betragteren - og udgør det eneste bløde punkt i et rum, der er fyldt til randen med fotografisk udstyr, inclusive symbolske falliske kæmpe-telelinser. Det andet viser ejeren af det fashionable hus, som optagelserne finder sted i, fortæller galleristen mig. Han er som den eneste person på billederne iført badebukser og han ligger på drømmesengen og læser i en avis, hvis ene hjørne afslører ordet 'Cock'.
For nogle rigmænd giver det et kick at sidde og spise middag med grandmama om aftenen ved selv samme spisebord, som om eftermiddagen udgjorde underlaget for et orgie, hvor flere mænd gik om 'bord' (for nu at tage det bogstaveligt) på skift i den samme dame. Blomsteropsatserne er det samme. Det er suppeterriner og service også...

Kroppenes skønhed
Hvad Burton viser i sine raffineret vinklede fotografier er også kroppenes skønhed. På et af billederne ser vi en kæde af seks unge mænd, hvis kroppe ikke lader Michelangelos skulpturer meget efter. Burton formår med sit fascinerede, depersonaliserede blik at aflokke pornoindustriens stereotypier nogle overraskende poetiske og humoristiske dimensioner ved at fokusere på livet back stage. Hans fotografier føjer en ny dimension til begrebet iscenesat fotografi, fordi de som de forbudte billeder, de er (der vises ingen ansigter) er taget hurtigt midt i en ganske anden, nøje iscenesat setting, og samtidig hermed stimulerer de fantasien - og virker paradoksalt nok mere erotiske end pornobillederne selv.

Olriks onde drøm
Da Balder Olrik (f. 1966) for en del år siden forlod maleriet til fordel for det computermanipulerede fotografi, var motivationen, at han dermed ville kunne visualisere sine billedprojekter langt mere præcist end ved hjælp af pensel og olie. Og det gjorde han ret i. Det er imponerende at se, hvor hurtigt han har annammet dette medie, som han nu mestrer til fuldkommenhed, samtidig med at der går en rød tråd tilbage til hans tidlige arbejder, hvor han med forkærlighed dyrkede terrains vagues, brændende bygninger og forladte, europæiske arkitektoniske hovedværker - kuppelbygninger og monumentale bygningsværker - på sæt og vis både stemningsmæssigt og motivisk beslægtet med Palle Nielsens knivskarpe, mareridtsbefolkede, grafiske oeuvre - men hos Olrik dog altid mere diffust og drømmeagtigt.

Sortekunst for sjælen
I hans tre nye billedserier og hans uhyggespredende video "Hypnosis - Change of Perception", der fastholder betragteren i en suggestiv,
hypnoselignende tilstand, arbejder han sig stadig længere ind i de dunkle sider af bevidstheden og det okkulte. Men ikke uden at have tungen i kinden. Det viser sig specielt i billedserien "The Incident", hvor han på store tavler, der viser fotografier fra et spiritistmøde, præsenteret som sider i en bog om Dr. Mesmer og hans eksperimenter med fremmed teknologi lader stole flyve rundt, kvinder dåne med elektroplasma flydende ud af deres mund, mænd forsvinde, lyn slå ned i lejligheden etc.
Virkelig morsomt er det, når han med videnskabelig akkuratesse mimer disse tåbelige, pseudovidenskabelige lærebøger. "Please notice the slices of 'Roswellium'
mounted of the legs of the Chairs", står der pædagogisk under billedet af nogle dansende stole.
I sine 45 s/h fotografier og i hans Arkiv, bestående af ni fotografier, kan man studere Olriks arbejdsmetode: Han finder fotografier, der fascinerer ham, han manipulerer dem, og så får han nogle meget gådefulde, dunkle, mørke og tvetydige billedudsagn ud af dem, som han arbejder videre på i sine mere monumentale formater som i "Bed", "City Construction" m.fl. Det er sort, men stærkt virkende kunst. Sortekunst for sjælen, men anbefalelsesværdig.

*Jeff Burton, Galleri Nicolai Wallner, Bredg. 34, Kbh. Ti.-fr. 11-18, lø. 11-16. Til 24. maj. Balder Olrik: The Incident, Hypnosis - Change of Perception - Arkiv. Galleri Faurschou, St. Strandstr. 21, Kbh. Ti.-f. 11-18, lø. 11-14. Til 23. maj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu