Læsetid: 3 min.

Parasitterne

14. april 1998

SPROGET
Den alt for lidt spillede danske dramatiker Soya kaldte et af sine mest desillusionerede og samfundskritiske skuespil Parasitterne. Hovedperson er den godmodigt-kyniske mægler Gruesen, der beriger sig på andres bekostning, manipulerer udadtil og indadtil i en grad, der driver hans naive kone ud i paranoia. Hun får dog så at sige sidste stik, idet hun dræber ham med en brødkniv. Gruesen siger ikke, at resten er tavshed, men "Det kan jeg sgu dø af, Oline!"
Det er i det mindste ærlig snak. Satiren retter sig ikke kun mod mægleren, men mod det samfund, der giver ham muligheder for udfoldelse. Stykkets ideologiske problem kunne være, at karaktertegningen i sin groteske humor næsten kan skygge for stykkets budskab; men det har Soya nok med god grund taget sig let.
I dag skal man passe på med at tale om nassedyr, udbyttere og socialakrobater. Man ved, hvad den slags kan dække over og føre til. Men vi kan vel tale om narrehatte, illusionister og distanceblændere; og ressourcespild er det næsten en pligt at bekæmpe. Den slags forestillinger melder sig i forbindelse med en del af den konsulent- og kursusvirksomhed, der tilbyder sig uopfordret med aktiviteter, pakket ind i sproglige gevandter af den efterhånden velkendte art.

Jeg er selv for nylig blevet indbudt med disse ord: "Få inspiration til hvordan du anvender virksomhedens samlede viden som en afgørende konkurrenceparameter i fremtiden," og jeg kan også få at vide "hvordan du kommer videre fra implementeringen af den lærende organisation..."
Videre påtræffer jeg ord og udtryk som vidensmanagement og Den Virtuelle Virksomhed, ligesom jeg får tilbud om gratis henvendelse til Customer Service.
Nu kan vi efterhånden melodien. Og jeg er ganske uimponeret, da et andet firma tilbyder mig kursus i Total Environmental Management og Aktionsorienterede medarbejdertilfredshedsnalyser for kun 1.450 kr. for en halv dag.
Jeg er meget mere imponeret over de sære, ofte lange ord: medarbejderinvolvering, succescases, forebyggelsestankegang og det snart nedslidt forandringsparathed.
Dette med Total Environmental Management er dog i længden for tungt at danse med, så det bliver til TEM. Et halvdagsseminar placerer TEM centralt, omgivet af dyre aspekter som image, moral og etik, Udviklingsorienteret, Forandringsparathed, Helhedssyn og råderum, Lønsomhed. Præcis sådan står der, i al sproglig armod. Og nederst til højre: Riv her! Det har man også lyst til, ikke for at rive svarkortet af, men for at reagere på noget, der kunne ligne en undervurdering af læserne.
Men faktisk er jeg også blevet træt af at ironisere over managementsproget og ledelseskulturens armod. Den skæbne deler jeg med andre analytikere, der heller ikke kan se Kejserens Nye Klæder uden at bemærke hans Virtuelle Nøgenhed. Men det harmer mig, at så væsentlige funktioner som ledelse af arbejdspladser uddannelsesmæssigt befinder sig på et så lavt niveau. Det har vi ganske enkelt ikke råd til på længere sigt.

Jeg fik, om ikke lyst til, så behov for at se nærmere på aktiviteterne og havde planer om at tilmelde mig et af de dyrere kursusarrangementer; omstillingsparat og forandringsberedt som jeg er, kunne jeg godt tænke mig at give slip på ironien og give mig hengivelsen i vold for se nærmere. Men Politiken 6. april fortalte mig, at andre var kommet mig i forkøbet. Politikens Jacob Fuglsang har prøvet.
Fuglsang mødte med opladt næb, rede til for 2.950 kr. at få det bedste ud af temaet Elite på alle niveauer. Tanken var, at erhvervslivet skulle lade sig inspirere af elitepræstationer i sportens og kulturens verden. Selv frokosten skulle bruges til at snakke elitært.
Sammenfatningen til sidst mundede ud i tre patetiske spørgsmål til deltagerne:
1) Hvis ikke der skal tages fat på nye udfordringer, hvad skal der så gøres?
2) Hvis ikke det skal gøres nu, hvornår skal det så gøres?
3) Hvis ikke du skal gøre det, hvem skal så gøre det?"
Det lyder, som når andre lægprædikanter har ordet, selv om kursusudbyderen i dette tilfælde var lødig. Jeg vil stadig gerne på kursus, men jeg forbeholder mig ret til at udvandre. Om ikke for andet, så for at gå hjem på min arbejdsplads og vise, at ledelse er andet end dyre ord. Det er blandt meget andet lydhørhed, også over for falske toner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu