Læsetid: 5 min.

En parodi på demokrati

18. april 1998

Jeltsins strid med Dumaen om regeringsledelsen viser, hvor langt Rusland er fra at udvikle et reelt folkestyre de folkevalgte

Den igangværende regeringskrise i Rusland sætter den russiske parlamentarismes bizarre karakter i relief.
På den ene side kan ingen ny regering indsættes, uden at underhuset, Dumaen, har godkendt præsidentens kandidat til ministerpræsidentposten, men på den anden side kan Jeltsin blot opløse dumaen og udskrive nyvalg, hvis den tre gange afviser hans kandidat.
Det betyder i realiteten, at dumaen kun har magt til at underskrive sin egen dødsdom, den har ingen reel indflydelse på regeringsdannelsen.
Det mener mange ellers demokratisk sindede er helt fint, så længe det er kommunistiske og nationalistiske partier, altså ikke-demokratiske partier, der dominerer dumaen, men i realiteten betyder det, at et effektivt flerpartisystem - og dermed et velfungerende demokrati - ikke kan udvikles i Rusland.

Blokerer for partier
Den forfatning, der blev vedtaget samtidig med parlamentsvalget i december 1993, fremmer ikke dannelsen af nye postkommunistiske partier, den blokerer i realiteten for det.
Af dumaens 450 pladser besættes kun halvdelen ved partilistevalg, resten ved valg i enkeltmandskredse. Det reducerer i sig selv partiernes betydning eller forkvakler processen, da partier ofte henter ekstra pladser ved at skjule partitilhørsforhold ved kredsvalg.
Kun fire partier kom over spærregrænsen ved parlamentsvalget i december 1995: Kommunistpartiet blev valgets sejrherre, på andenpladsen kom højreekstremisten Vladimir Sjirinovskijs Liberaldemokratiske Parti, på tredjepladsen det såkaldte magtens parti, Vort Hjem er Rusland, ledet af Viktor Tjernomyrdin, hvis regering Jeltsin fyrede den 23. marts og på fjerdepladsen reformpartiet Jabloko, ledet af økonomen Grigorij Javlinskij.

Dumaens indflydelse
En række andre partier blev repræsenteret i dumaen via enkeltmandskredsvalgene. Sammen med Agrarpartiet og den såkaldte Patriotiske Front kontrollerer Kommunistpartiet knap halvdelen af de 450 stemmer og har kun flertal sammen med andre ligesindede partier og enkeltkredsdeputerede. Men det er et flertal med begrænset indflydelse på russisk politik.
Med en opbakning fra kun ti procent af vælgerne fortsatte Tjernomyrdin som ministerpræsident med kommunisterne formelt i opposition, men reelt i en skjult alliance, da Kommunistpartiet foretrak Tjernomyrdin frem for en mere reformivrig.
I teorien har Dumaen ret stor indflydelse, da den f.eks. skal ratificere alle internationale aftaler og godkende finansloven. Men praksis er f.eks. blevet, at duma-flertallet efter megen ballade og indrømmelser, der som regel kun kun har gjort finanslovene helt urealistiske, har godkendt dem.
Duma-flertallet har også haft stor negativ indflydelse på industri og landbrug ved at blokere for den lovgivning, som reformer kræver.
Den private ejendomsret til landbrugsjord er garanteret i forfatningen, men ikke ført ud i livet på nationalt plan, da dumaen hidtil har afvist at vedtage en jordlov, der sikrer privat ejendsomret.
Det er således kun i regioner styret af reformfolk (og det er mindretallet af regionerne), at landbrugsreformer er gennemført. Hidtil har den konservative landbrugslobby også haft stor indflydelse på regeringens politik.

Masserøveriet
Ved at blokere for lovforslag, der skulle sikre en mere gennemskuelig regulering af økonomien, har duma-flertallet også haft stor indflydelse og i praksis været med til at muliggøre et massivt røveri fra befolkningen under privatiseringsprocessen, hvor den nye økonomiske nomenklatura har fordelt goderne i mellem sig.
Og den økonomiske nomenklaturas kontrol med økonomien, som mange kommunister, de såkaldte røde direktører, er en del af, har de nok så demokratiske valg ikke kunnet rokke ved.

Økonomiske eliter
Den bizarre russiske parlamentarisme sikrer nemlig ikke en retsstatslig regulering af økonomien. Den styres af økonomiske eliter, hvis adfærd ikke reguleres af love, men snarere af personlige relationer.
Mange iagttagere mener, at den væsentligste årsag til, at kun få russere har ladet sig organisere i partier er, at de forbinder selve partiideen med kommunisme.
Problemet er nok snarere, at de ikke kan se nogen som helst grund til at interessere sig for partierne, når deres interesser som sociale grupper og individer ikke klart kan forsvares af partier i en åben og gennemskuelig parlamentarisk proces.
De velbjergede ser heller ikke nogen ide i at bruge partierne, når det ikke er den parlamentariske proces, der regulerer magtspillet.

Kun partier af navn
Hovedparten af de russiske partier er det kun af navn. Det såkaldte magtens parti, Vort Hjem er Rusland, har f.eks. intet at gøre med et politisk parti.
Det er de fede kattes klub, et netværk for gensidige vennetjenester, for det er det og ikke love, der fortsat styrer russisk økonomi.
Tjernomyrdin har proklameret, at han stiller op til næste præsidentvalg, så han vil formentlig forsøge at omdanne Vort Hjem er Rusland til en støtteorganisation for det projekt. Om det lykkes er tvivlsomt, mere sandsynligt er det, at partiet blot smuldrer inden næste dumavalg.
Sjirinovskijs Liberaldemokratiske Parti har nok partiafdelinger de fleste steder i landet, men det er usandsynligt, at partiet kan overleve uden Sjirinovskij. Det er således heller ikke noget levedygtigt postkommunistisk parti.
Det er Kommunistpartiet heller ikke. Når det er det eneste russiske masseparti med store medlemstal i fungerende lokalafdelinger i det ganske land, så er det kun arvegods fra en svunden tid. Det er ikke noget kommunisterne har tilkæmpet sig i den postkommunistiske politiske proces.
Ruslands Valg, et parti grundlagt af Ruslands første ministerpræsident efter kommunismen, reformøkonomen Jegor Gajdar, fik kun et par procent af stemmerne ved sidste valg. Det har et par tusinde medlemmer og søger at arbejde som et vestligt parti, men med ringe held.

Æblet - det eneste parti
Det eneste parti, som viser tegn til at udvikle sig til et reelt parti, er Javlinskijs Jabloko, "Æblet", som partinavnet betyder.
Det har et liberalt socialdemokratisk program med direkte adresse til landets voksende nye mellemklasse.
Selv om Javlinskij er den ubestridte leder, er Jabloko det eneste parti udover Kommunistpartiet, der ikke står og falder med én person. Det har mere intellektuel ildkraft end noget andet parti i dumaen.
Dets 41 deputerede er blandt de mest aktive i det seriøse lovarbejde, som faktisk også foregår i Dumaen. Partiet har en politisk identitet, uafhængigt af dets leder. Dertil kommer at det er det eneste demokratiske parti, der ikke kan gøres ansvarlig for de fejlslagne reformer. Det er samtidig det eneste større oppositionsparti til Jeltsin-regimet.
De økonomiske eliter, der tidligere var forenede bag Jeltsin, er nu i bitter intern strid. Den politiske logik i Rusland var op til præsidentvalget i sommeren 1996 bestemt af polariseringen imellem på den ene side kommunisterne på den anden side anti-kommunisterne.
Faren for et kommunistisk tilbageslag døde ved valget, og dermed også nødvendigheden af det anti-kommunistiske sammenrend. Det kan vise sig til gavn for et reform-alternativ som Jabloko, der nok i øjeblikket er det parti, der spiller den mest aktive rolle for demokratisk omformning af Rusland.

Savnes: reelt demokrati
Men projektet er dømt til at mislykkes, hvis ikke der udvikles et reelt flerpartisystem og det lader sig faktisk kun gøre, hvis parlamentet gives reel indflydelse på landets ledelse.
Hvad man så end mener, om det aktuelle flertal i den russiske duma, er det vel almindelig sund demokratisk logik at lade vælgernes dom ved parlamentsvalg være bestemmende for, hvordan landet skal ledes.
Det er givet også først, når de russiske vælgere får mulighed for med deres stemme at afgøre regeringssammensætningen, at de reelt begynder at interessere sig for partiers politik. Som det er nu er dumaen kun en parodi på demokrati. Det svækker mulighederne for den ægte vare.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her