Læsetid: 3 min.

PET indhyllet i juridisk tåge

3. april 1998

Det spinkle lovgrundlag for Politiets Efterretningstjeneste er ren elastik, siger juristen Henning Koch, der vil have politikerne til at foretage en juridisk hovedrengøring

Folketinget famler i blinde over for efterretningstjenesterne, så længe der ikke er et klart lovgrundlag for deres virksomhed.
Det siger lektor i statsret ved Københavns Universitet, Henning Koch, til Information og efterlyser ny lovgivning fra Folketinget, før man tager fat på den ønskede diskussion af, hvordan man kontrollerer efterretningstjenesterne.
"Det er helt urimeligt at Folketinget som lovgiver ikke tager ansvaret for efterretningstjenesternes virke. Det kan man ikke overlade til regeringen at udføre under ministeransvar. Særligt ikke, når det handler om noget, der som efterretningstjenesterne balancerer på kanten af demokratiet," siger Henning Koch, der direkte mener, at der intet reelt lovgrundlag er for efterretningstjenesternes virke.
"Man skal hente en formålsbeskrivelse af politiets virksomhed, der stammer fra enevældens tid, lægge den sammen med en organisatorisk bestemmelse om politiafdelinger, der ikke hører til i bestemte kredse og så læse straffelovens Pgf. 12 og Pgf. 13. Ud af det puslespil, skal du ræsonnere dig frem til, at vi har en efterretningstjeneste. Det er efter min mening helt uacceptabelt," siger Henning Koch.
Den københavnske ekspert raser over, at man ikke kan slå op i juristbiblen, Karnovs lovsamling, og finde den lov, der regulerer efterretningstjenesternes virke.
"Der skal være en formålsbeskrivelse og så må Folketinget finde ud af, hvilke kriterier, der skal styre efterretningstjenesternes arbejde," siger Henning Koch.

Mangel på lov
Folketinget kommer på særdeles grundigt arbejde, hvis lovgiverne skal følge Henning Kochs opfordring. I Socialdemokratiets og de radikales fælles regeringsgrundlag forpligter de to partier sig til at forstærke den demokratiske kontrol med efterretningstjenesterne.
"Før man laver kontrol, så må man finde ud af, hvad man skal kontrollere," siger Henning Koch.
Diskussionen om efterretningstjenesterne er blusset op efter redegørelsen fra Politiets Efterretningstjeneste, der blev offentliggjort onsdag. Her skriver den hemmelige tjeneste helt opsigtsvækkende, at den har overvåget et politisk parti i 1982 uden på forhånd at have indhentet tilladelse fra justitsministeren.
Uden at kommentere rapporten, konstaterer Henning Koch det nuværende og "stærkt mangelfulde" lovgrundlag for efterretningstjenesternes virke.
"Man kan naturligvis ikke overvåge og registrere politiske partier, hvis ikke de kan mistænkes for at overtræde straffelovens Pgf.12 eller Pgf.13. Det er et elastisk lovgrundlag, som parret med det almindelige kriterium for politiets efterforskning, nemlig at der skal være en mistanke gør, at man kan komme tæt på politiske partier," siger Henning Koch.
Politiets Efterretningstjeneste optrykker uden kommentarer programerklæringer fra flere forskellige venstrefløjspartier som bilag til afsnittet om overvågning af de politiske partier.
"Det er ikke nok, at der i et partiprogram er voldelig retorik, der skal være en mistanke om planlægning, forberedelse, eller forsøg på at overtræde af de bestemmelser, der står i de to paragraffer," siger Henning Koch.

Vi har været blåøjet
Jørn Vestergaard, lektor i strafferet på Københavns Universitet mener, at redegørelsen fra PET bør følges op med en uvildig undersøgelse. Han er overrasket over, hvor omfattende PET's overvågning har været.
"Mange, og der i blandt jeg selv, har været særdeles blåøjede, fordi vi troede, at der skulle noget manifest kriminelt, før der blevet grønt lys til infiltration," siger Jørn Vestergaard til Information og mener, "der er et helt åbenbart behov for at få foretaget en uvildig undersøgelse. Vi kan ikke bare acceptere, at der bliver strøet sand ud over sagen".
Jørn Vestergaard anfører to grunde til en uvildig undersøgelse.
*en "uvildig undersøgelse kan give stof til bearbejdelse af reglerne til fordel for fremtiden".
*"vide kredse på venstrefløjen kan med rette spørge sig selv, om de har været registreret. Det er et helt menneskeligt forståeligt ønske at få forholdene afdækket, så man ved, hvad man har været udsat for."
Jørn Vestergaard kritiserer stærkt timingen med udgivelsen af redegørelsen, der falder sammen med flere andre redegørelser og rapporter, der er centrale i den retspolitiske diskussion.
Han hentyder til en betænkning om ændring af nævningesystemet, en betænkning om en ny fængselslov, Rigspolitiets redegørelse om Politiets registre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her