Læsetid: 3 min.

Politisk linedans i Nordirland

20. april 1998

De probritiske unionisters største parti bakker nu kraftigt op om den nordirske fredsaftale. - men Sinn Fein tøver med at mene noget

BELFAST - Fredsprocessen i Nordirland hoppede i weekenden over en forhindring og veg uden om en anden - men forhindringsløbet er langt fra forbi.
Provinsens største parti, det protestantiske, pro-britiske UUP (Ulster Unionist Party) stemte med stort flertal for at støtte lederen, David Trimble, i hans anbefaling af fredsaftalen fra langfredag. Trimble havde selv forudsagt 70 pct. støtte fra partiets bestemmende organ, men resultatet blev endnu bedre med 72 pct.
I dagene op til konferencen på Europa Hotel i Belfast var der ellers kraftig tvivl om udfaldet. Flere af partiets medlemmer af det britiske Underhus samt adskillige delegerede plus partiets kronprins, Jeffrey Donaldson, udtrykte sig meget kraftigt imod den nye aftale og svor at anbefale befolkningen at stemme nej, når aftalen skal til folkeafstemning 22. maj. I forvejen har det andetstørste unionistparti, som ledes af præsten Ian Paisley, lanceret sin egen nej-kampagne.
Efter nej-folkets mening er der flere ting i vejen med aftalen. Den opretter f.eks. et grænseoverskridende råd mellem Nordirland og Irland, som efter nej-sigernes mening risikerer at føre lige lukt til, at Nordirland ad åre bliver forenet med Irland. Det er netop de protestantiske unionisters rædselsscenario:. De vil med vold og magt "bevare unionen," som et af deres kampråb lyder - dvs. blive i Storbritannien, så de undgår at blive en lillebitte minoritet i et stort, katolsk Irland.

Sinn Fein nøler
Det var politisk ledelse på en knivsæg fra David Trimbles side, og hans succes i Belfast forårsagede et beundrende "well done, David" fra Sinn Feins Gerry Adams. Han har uden tvivl ønsket, at han kunne gøre David Trimble kunsten efter.
For det katolske, republikanske parti Sinn Fein - IRA's politiske arm - stod også over for truslen om splittelse i går på det årlige møde, som fandt sted i Dublin.
Men hvor unionisterne på Europa Hotel i Belfast tog modet til sig og hoppede over hurdlen, udsatte Sinn Fein beslutningen om, hvad partiet skal mene om aftalen, der er underskrevet af partiets forhandlere. Der bliver nu indkaldt til et særmøde om det spørgsmål om to uger.
De fleste kommentatorer så udskydelsen som udtryk for splittelse hos republikanerne, der gjorde det nødvendigt for lederne at bruge mere tid på at bearbejde græsrødderne. Det er efterhånden gået op for mange i IRA og Sinn Fein, at den voldelige kamp mod det Storbritannien, de betragter som kolonimagt i Nordirland, ikke kan vindes. Og den erkendelse har været med til at gøre den nye fredsaftale mulig.
Men det betyder ikke, at alle i den republikanske bevægelse synes, at den er lige god. For den ligger milevidt fra endemålet - et forenet Irland, hvor briterne har forladt de seks nordlige amter, som p.t. udgør Nordirland.
Ganske vist etablerer aftalen myndigheder på tværs af grænsen mellem Nordirland og Irland, som med lidt god vilje kan ses som et skridt på vejen mod forening. Men samtidig skal Irlands forfatning skrives om, så den ikke længere indeholder et territorialkrav på Nordirland. Ligesom katolikkerne må nøjes med at dele magten med protestanterne i den lovgivende forsamling i Belfast.
Der er dog elementer i aftalen, som taler stærkt til republikanske følelser. Først og fremmest de selvsamme bestemmelser om frigivelse af fanger, som giver de pro-britiske unionister i UUP så mange problemer. Udsigten til at få far, bror, onkel, eller hvem det nu kan være, hjem før tid, kan sikkert få mange til at stemme ja.

Protestanterne vakler
Umiddelbart synes den republikanske venten underlig, for ifølge meningsmålinger bakker flertallet af katolikkerne i Nordirland op bag aftalen.
Den seneste måling kom i går i den irske avis Sunday Independent og viser, at alt i alt vil 52 pct. af nordirerne stemme ja, mens kun 13 pct. vil stemme nej. Der er således 35 pct., der ikke har bestemt sig, og det er fortrinsvis protestanterne -- ikke katolikkerne - som findes her. Hele 45 pct. af protestanterne ved ikke, om de skal stemme ja eller nej.
Meningsmålingen viste måske også hvorfor, idet 42 pct. af de adspurgte mener, at aftalen er et skridt på vejen til det forenede Irland, som de katolske republikanere vil have. Mens kun 30 pct. mener, at aftalen vil forankre Nordirland i Storbritannien, som er de protestantiske unionisters mål. Gerry Adams' fornemste opgave består nu i at overbevise tvivlerne hos republikanerne om, at endemålet nås hurtigere og bedre med politiske frem for voldelige metoder. Om to uger vil det vise sig, om han matcher unionisternes David Trimble i politisk linedans.

Side 3: Belfast i bøn for fredsaftalen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu