Læsetid: 6 min.

Råbenes Dal

15. april 1998

Israels besættelse af Golanhøjderne har kløvet drusernes familier

GOLAN-HØJDERNE - Stemmen fra den 96-årige drusiske dame bryder stilheden: "Hvordan har du det?" råber hun på arabisk gennem en megafon.
Bag hende tårner Hermonbjerget sig op.
"Hvordan har du det?" gentager hun lige efter. Hun har omkring 50 drusere fordelt i grupper ved siden af sig. Flere af dem har kikkerter for øjnene.
Den gamle dame står på en bakke. To meter længere nede spreder en lang rulle af sammenfiltret pigtråd sig i begge retninger, så langt øjet rækker. Det rustne jern spærrer for en vej, der mod nord fortoner sig i Hermonbjergets sne. Mod syd skærer den sig gennem Golanhøjdernes bløde bakker. Vejen skiller Syrien og Israel. Den skiller også den gamle drusiske dame på den israelske side fra sin datter på den syriske. Kun gennem megafon og kikkert kan de nå hinanden.
"Hvordan har du det?" runger den spinkle stemme atter en gang gennem megafonen. Denne gang bævrer den af gråd.
På den anden side af den spærrede vej er dalen bevokset med pigtråd og hegn. Derefter løfter en høj skråning sig, som topper i et FN-tårn og en syrisk observationsbygning. Lader man udsigten følge nedad øjes der midt på skråningen en gruppe på 20 personer bevæbnet med megafoner og kikkerter. Blandt dem står den gamle dames datter med en megafon for munden og råber: "Jeg har det godt," for hver gang hun bliver spurgt. Der er mindst en halv kilometer imellem mor og datter på hver sin skråning, men de er så tæt hinanden, som de kan komme uden at overskride den brede våbenhvilegrænse mellem Israel og Syrien. Druserne har døbt zonen Råbenes Dal.
"Vores hjemland er Syrien," fastslår advokaten Majd Abu Saleh, 39, fra sit store hus i druserbyen Majd al Shams. "Men i 30 år har vi ikke fået lov til at besøge vores familier i Damaskus."

Vi er sønner af Syrien
Majd Abu Saleh er druser. Han tilhører den islamiske sekt, som havde sin oprindelse i Cairo for næsten tusind år siden, og hvis skrifter er hemmelige. Han bor i Golanhøjderne, men man ser også drusere i Syrien, samt i Galilæaområdet og Karmelbjerget i Israel og på Libanonbjerget i Libanon.
Byen Majd al Shams skråner ned til Råbenes Dal, og den er hjemsted for Majd Abu Saleh og hans store familie. Det er den største af de fire drusiske byer i den israelske del af Golanhøjderne.
Før 1967 lå de i Syrien, men da israelerne besatte Golanhøjderne under seks-dages-krigen og annekterede dem i 1981, blev druserne i de fire byer splittet fra deres familier og venner i Syrien.
Majd al Shams kanter sig op af den syd-østlige del af bjerget. Mange af de store halvfærdige betonbygninger i byen vender ansigtet mod Syrien. Det gør de fleste af byens indbyggere også, fastslår Majd Abu Saleh.
"Israelerne giver os ikke retten til at vælge vores egen nationale identitet. De forbyder os at være syrere," siger han og fortsætter: "Da Israel havde annekteret Golanhøjderne 1981 forsøgte de at tvinge os til at tage israelsk statsborgerskab. De forsøgte at retfærdiggøre annekteringen gennem os. Hvis vi ville tage israelske identifikationspapirer, kunne israelerne vise over for omverdenen, at beboerne i Golanhøjderne accepterede annekteringen. Men vi ville ikke være israelske statsborgere. Derfor brændte vi de israelske identifikationspapirer, hver gang vi fik dem. I dag har vi intet pas, og vi tilhører - set fra israelsk side - ingen nation."
Majd Abu Saleh er godt klar over, at Syrien bliver ledet af en diktatorisk og korrupt regering, men det forhindrer ham ikke i at føle syrisk patriotisme.
"Vi er sønner af Syrien, og selv om din far er syg, er han stadig din far," siger Majd Abu Saleh.
I Golanhøjderne bor der cirka 17.000 drusere, hvis store flertal følger Majd Abu Saleh i hans kærlighed til Syrien. Herved er de i splid med de cirka 70.000 drusere i Israel uden for Golanhøjderne, som overvejende kalder sig israelere. Det synes dog ikke at bekymre druserne i Råbenes Dal. Her herskes ingen tvivl om, hvor nationalfølelsen ligger.
"Hvordan har nationen det?" lyder det således gennem megafonen fra en druser med en fez på hovedet, omsvøbt af det kridhvide arabiske tørklæde, keffiyah. Hans ansigt markeres af det karakteristiske drusiske hvalrosskæg.
"Nationen har det godt," lyder svaret fra den syriske side.

Ikke-voldelig modstand
Der er en sød duft af kardemomme i Majd Abu Salehs hus, og den store stue er fyldt med bløde sofaer. Over døren til biblioteket hænger fotografierne af hans onkel, fader og bedstefader.
De har alle kæmpet for Syrien. Bedstefaderen var med i den store drusiske opstand i Syrien mod franskmændene i 1925. Onklen var general i den syriske hær, og faderen kæmpede efter seks-dags-krigen mod den israelske besættelse af Golanhøjderne. På fotografierne af både faderen og bedstefaderen er der påklistret et vajende syrisk flag. Familien har tjent det flag i generationer.
I den magelige sofa ved siden af Majd Abu Saleh sidder den lidt ældre Kanj Abu Saleh - Majds fætter. I 1982 sad han knapt så mageligt i et israelsk fængsel - uden dom og i seks måneder. Han var spærret inde under den særlige israelske lov, der hedder "administrativ varetægtsfængsling." Det er en lov, der tillader israelerne at fængsle et menneske i op til seks måneder, uden han stilles for en dommer.
"Jeg blev anholdt i 1982, efter at vi havde foretaget en ikke-voldelig demonstration i syv måneder mod den israelske annektering af Golanhøjderne," indleder Kanj Abu Saleh.
Han fortæller, at han blev udsat for psykologisk tortur i fængslet ved blandt andet at blive anbragt i halvanden meter kort celle. Den var slet ikke lang nok til, at man kunne ligge udstrakt.
"Det var næsten umuligt at falde i søvn," siger han.
Kanj Abu Saleh er i dag en af lederne for den ikke-voldelige modstand mod den israelske besættelse. Hans strategi er at bevare et "syrisk ansigt" i Golanhøjderne.
"Vi må bevare vores syriske identitet, indtil besættelsen er overstået. Men vi må kæmpe politisk, for da vi er et lille folk, kan opgøret kun gøres ved hjælp af ikke-voldelige midler," understreger han.

En drusisk stat
Abu Saleh-familien er en af de største og højest respekterede drusiske familier i Golan. Majd Abu Salehs fader, Sheik Kamal Kanj Abu Saleh, sad i det syriske parlament inden seks-dags-krigen og var efter krigen en af de vigtigste ledere for druserne i Golan. Sheik Kamal Kanj Abu Saleh var derfor også den leder, Yigal Allon, den tidligere vicepremierminister fra Arbejderpartiet, tog kontakt til i 1969. Yigal Allon fremlagde en hemmelig israelsk plan om at forvandle Golanhøjderne og det sydlige Libanon til en drusisk stat.
Hensigten var at skabe en stødpude langs Libanons og Syriens sydlige grænse. En drusisk stat kunne ifølge Yigal Allon forhindre angreb mod Israel fra de to lande.
Majd Abu Saleh forklarer: "Planen indebar, at de mange drusere i både Syrien, Israel og Libanon skulle flyttes til dette område mellem Golanhøjderne og Middelhavet. Derved kunne israelerne også banke en kile ned mellem druserne og de øvrige arabere med henblik på at skabe splid mellem dem."
Planen opstod øjensynligt før seks-dags-krigen, for alle andre end druserne blev smidt ud af Golanhøjderne, da krigen var overstået. En stor del af den syriske befolkning i Golan bor stadig - 30 år efter - i flygtningelejre uden for Damaskus.
Men Shiek Kamal Kanj Abu Saleh afviste Allons plan og gav den direkte videre til den syriske regering. Som konsekvens heraf idømtes han 23 års fængsel for spionage i Israel.
"Vi er ikke en nation. Vi er syrere og arabere," understreger Majd Abu Saleh.
"Der er ingen forskel mellem drusere og arabere. Vi har det samme sprog, den samme tradition og det samme håb for fremtiden. Det er israelerne, der prøver at skille os og derved skabe splid mellem os. De kalder os kristne, beduiner, muslimer og drusere, men der ingen forskel. Vi er alle arabere."
Fra fotografiet på væggen ser Sheik Kamal Kanj Abu Saleh til, at sønnerne viderefører hans kamp.
Tilbage i Råbenes Dal er stemningen både højtidlig og løssluppen. Det er Masoud-familien, en anden af de store drusiske familier i Golanhøjderne, der mødes for at vise en af familiens ældre den sidste ære. Den gamle mand blev begravet i den drusiske by Mas'ada i den israelske del af Golanhøjderne for en måned siden, men familien på den syriske side fik ikke lov til at deltage i begravelsen. I dag er de kommet til Råbenes Dal for at mindes ham.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu