Læsetid: 6 min.

Radikale må sige farvel til midten

25. april 1998

Nu gælder det social-radikalismen, siger de radikales tidligere landsformand Asger Baunsbak-Jensen. Han mener, at partiet bør forlade regeringen, hvis socialdemokraterne forhindrer en uvildig undersøgelse af PET

"Hvis PET-sagen er begyndelsen, skal man tælle i måneder, før Det Radikale Venstre skal træde ud af den regering."
Det siger de radikales tidligere landsformand Asger Baunsbak-Jensen i en samtale med Information forud for de partiets hovedbestyrelsesmøde på Askov Højskole i dag.
"PET-sagen handler ikke om 10 procent mere eller mindre. Den rører ved en radikal livsnerve. Der er tre steder, hvor Det Radikale Venstre skal være kompromisløst: Retssikkerhed, mindretalssikring, altid se samfundet fra de svages synsvinkel. Den enkelte skal have ret til at handle efter sin overbevisning, altså også deltage i lovlig politisk virksomhed uden at skulle frygte for at blive overvåget. Det var noget, vi allerede fik skrevet ind i regeringsgrundlaget for VKR-regeringen i 1968. Det er en lakmus-prøve for regeringssamarbejdet, om socialdemokraterne forstår, at her kan de ikke bare kommandere på plads. Det er et område, hvor de radikale må være kompromisløse."
- Hvordan skal hovedbestyrelsen vise denne kompromisløshed?
"Mit råd er, at den vedtager en udtalelse om, at hvis der ikke inden Folketinget går på sommerferie, som det jo gør med udgangen af juni, er fundet en løsning, der indeholder en model for en uvildig undersøgelse af PET, så må hovedbestyrelsen samles igen for på det grundlag at tage stilling."
- Stilling til hvad?
"Ja, så går det i retning af, at Hovedbestyrelsen må anbefale, at partiet udtræder af regeringen."
- Er det ikke nok med Frank Jensens forslag om et udvalg, hvor igennem borgerne kan spørge PET, om de er blevet registreret?
"Nej, det er en lappeløsning. PET undersøger PET, det giver jo ingen mening."

Faren for at drukne
I det hele taget ser Asger Baunsbak-Jensen det som en fare, at de radikale er ved at drukne i administration.
"Radikalisme er jo en anskuelse om, hvordan samfundet skal indrettes," siger Baunsbak. Han ser det ikke som en mindskelse af de radikale muligheder, at partiet forlader regeringen. Tværtimod.
"Der er brug for en markering af en egentlig radikalisme," siger han.
"Alle trænges jo på midten. Selv Anders Fogh Rasmussen bøjer sig bagover, så man tvivler på, at ryggen kan holde. Men det er ikke på midten, de radikale hører til længere. Partiet er vort ældste egentlige venstreparti, med rødder tilbage til den franske revolution. Dets opgave er at gå venstre om socialdemokraterne, holde dem til ilden. Vi må sige farvel til midten. På midten er visnedøden sikker. Skal vi sætte ismer på, så er det farvel til socialliberalismen - og goddag til socialradikalismen. Altså den opgave, som SF ikke kan løse, fordi de er så splittede om EU, så indkrogede i nationalfølelsen, og ikke går ind på fremtidens politiske kampplads, hvor vi bliver nødt til at bruge EU som våben mod det sociale sammenbrud."
- Kan Det Radikale Venstre finde inspiration i kommuni-tarismen, altså ved at opdage værdierne i de nære forbindelser?
"Nej, det tror jeg ikke et øjeblik på, selv om Tony Blair jo flirter kraftigt med den. Kommunitarismen slører blot skellet mellem højre og venstre. Højre, det er dem, der sætter sig på magten og har kapital og viden. Venstre vil beskytte de svage, de der er kommet i klemme. Vil man finde den radikale sjæl, må man - som min far, der var husmand, sagde - bukke sig så langt ned, så man er i øjenhøjde med dem, der ligger ned og kun rejser sig, når de stærke hjælper."

Ulykken for venstre
- Du bruger udtrykket 'venstre' ikke i en partipolitisk, men i en meget oprindelig betydning?
"Det er en ulykke, at man de sidste 30 år har sat lighedstegn mellem venstrepolitik og marxisme/socialisme. Når nogen fra Enhedslisten i dag siger noget fornuftigt, så er det straks dødt, bare fordi Enhedslisten har sagt det. Samtidig oplever jeg en tomhedsfornemmelse hos dem, der havde sat deres lid til marxismen. Og jeg ryster på mit grånende hovede, når jeg ser de plakater, som Drude Dahlerup vil slå op. Og jeg tænker: Kære ven, rejs dog til Stockholm og bliv professor. Du er uden forbindelse med virkeligheden."
- Hvad skal Det Radikale Venstre bruge en position uden for regeringen til?
"Jamen, det handler om at søge tilbage til vore rødder. Vi må bringe de svageste grupper tilbage til samfundet igen. Marianne Jelved havde jo ret, da hun under valgkampen talte om de 20 procent - selv om det ikke slog igennem, og selv om mange af dem sikkert stemte på Dansk Folkeparti. Dem har vi svigtet. Det er jo absurd, at vi vil gøre os til af, at vi sejlede jøder til Sverige under krigen, når vi nu vil bestemme, at flygtninge her i landet skal have ringere ydelser end landets egne borgere. Og - som Hanne Reintoft har påpeget det i sin seneste bog - ved at overlade kommunerne al magten i sociale spørgsmål afskærer vi de fattige fra adgangen til at få prøvet deres retsstilling. Fra 1. juli er der ikke længere reel klageadgang for svage og udsatte grupper."
"Det handler også om velfærdsstatens indtægtsgrundlag. Det er vi ved at udhule, f.eks. ved at ophæve formueskatten og give de velhavende en række begunstigelser omkring fast ejendom. Også på disse punkter har vi været for eftergivende i regeringen."

Folkelig kontrol
"Og så er der den folkelige kontrol med de trans- og multinationale selskaber. Jeg må indrømme, at her aner jeg ikke mine levende råd. EU må være den mindste ramme for en politisk kontrol. Men hvordan? Det er en udfordring for demokratiske kræfter over hele Europa. Der skal så sandelig også være en demokratisk styring af den kommende EU-centralbank. Vi skal give EU-parlamentet meget mere magt. Og vi er nødt til at få en EU-regering."
"De ukontrollerede koncentrationstendenser ser vi jo også herhjemme. Andelsbevægelsens demokrati ligger i ruiner. Om få år bliver Kløvermælk sikkert fusioneret med en tysk eller en svensk virksomhed. Og de begunstigelser, de giver sig selv! Hvor er det kritiske søgelys? At FDB's formand kan få dobbelt så meget i løn som statsministeren, det er jo fuldstændigt vanvittigt."
- Det program, du skitserer her, har den radikale folketingsgruppe personer og kraft til at løfte det?
"Du ser så venlig ud, når du spørger. Jeg har i hvert fald et håb om det. Og jeg henter fortrøstning i, at synspunkterne om medmenneskelighed, om ansvar, møder meget stor tilslutning, når jeg taler med dem, der i dag er 20 år. Også i den radikale hovedbestyrelse er der folk, f.eks. Radikal Ungdoms formand Brix, der står på den linje. Og Margrethe Vestagers udtalelser i Politikens kronik i går om at at støtte de svage elever er helt radikale."

For 100 år siden
Asger Baunsbak-Jensen finder et betydeligt sammenfald mellem den politiske udfordring nu og for 100 år siden:
"Ved sidste århundredeskifte stod partiet Venstre som den store brede midte med en tilslutning på 60-70 procent af vælgerne, stort, bredt og mægtigt. Partilederen I.C. Christensens forsøg på at dreje Venstre mod højre vakte de radikale til oprør. Det blev til et parti i 1905. Allerede fire år efter kom der en radikal regering. Tingene kan ske overraskende og hurtigt. Jeg tror, at vi om 10 år praktisk talt ikke har nogen fagbevægelse i Danmark og Europa. Det er de stærke fagforbund, der hytter deres egne. Og de socialdemokratiske partier vil - med rette - blive anklaget for ikke at tage hensyn til de svage. Løfter de radikale kræfter deres opgave, vil de svage opdage, at hér - og ikke hos højrefløjen - er dem, de kan stole på. Der vil komme en naturlig konkurrence mellem de radikale og Socialdemokratiet."
"Men der er en væsentligt ændret forudsætning nu: Da århundredet begyndte, var de svage i flertal. I dag er de et mindretal, der ikke tæller på valgdagen." "Og," tilføjer Baunsbak-Jensen med et smil, "for 100 år siden begyndte den radikale P. Munch at udgive sit tidsskrift Det Ny Århundrede, der rummede den idédebat, der kom til at forme Det Radikale Venstre."
- Går du selv med planer om et tilsvarende projekt?
"Tanken vil i hvert fald være værd at forsøge, hvis der er nogle stykker, der er villige til at prøve på det."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her