Læsetid: 4 min.

Retfærdighed vil befri Tibet

6. april 1998

Den tibetanske munk Palden Gyatso tror på et frit Tibet, men ønsker sig hjælp fra Danmark

Palden Gyatso er forbavset over, at den danske regering i år ikke har kritiseret det kinesiske styres behandling af basale menneskerettigheder i Kina og dermed også Tibet, som den gjorde sidste år. Han ønsker en dialog mellem FN og Kina, og går ikke ind for at fordømme Kina, da det gør det umuligt at trænge igennem til en samtale. Men han erkender, at det kan være svært, når Kina "ikke taler sandt."
Den tibetanske munk Palden Gyatso er i København for at tale om sin bog Ilden under Sneen, der er et vidnesbyrd om 33 år i fængsel i Tibet, først fængslet for at være et "reaktionært element", siden sendt videre i fangelejr, fordi han ikke viste tegn på at have revurderet sine holdninger, om at Tibet burde være frit, og ikke tilhøre 'moderlandet' Kina.
"Jeg forsvarer som tibetaner ikke kun tibetanernes menneskerettigheder, men også kinesernes. Det kinesiske styre bliver nødt til at ændre deres politik," siger Palden Gyatso.
Han er drevet af en indre tro, der har bragt ham fra en opvækst som godsejersøn i Tibet til Danmark som torturoffer: "Det kan ikke undgås. Det er et spørgsmål om tid. Der er ingen større våben en ærlighed og retfærdighed. Man kan aldrig standse folks retfærdighedssans."
Men ved siden af den stålsatte tro på retfærdighed af guddommelig styrke er der en anden langt mere praktisk side til Palden Gyasto. Han ønsker stærkere reaktioner fra FN.
"Verdens nationer skal markere overfor Kina, at de ikke må bryde menneskerettighederne i Tibet. Som det er nu, er kineserne ligeglade."
"Andre regeringer bør pålægge Kina at overholde menneskerettighederne og de aftaler, de har indgået med FN."
For FN's egen skyld bør de skride ind overfor Kina:
"Når Kina medlem af FN, så skal de overholde de love, de har undertegnet. Det svækker FN som organisation hvis en stærk nation ikke overholder de aftaler de har underskrevet."

National identitet
Palden Gyatso er kronraget som den buddhistiske munkeorden påbyder det, og iklædt den traditionelle mørkerøde munkedragt, der er foldet om hans spinkle krop. Han har bare arme på trods af sneen uden for vinduet, og forsvinder nærmest i Gyldendals statelige stole for enden af det store bord.
I den anden ende af bordet har han lagt en række instrumenter, som han smuglede ud af Tibet da han flygtede, så han senere kunne vidne om fangelejrenes brug af tortur. Der ligger håndjern, som han var iført bagom ryggen, de første tre måneder, han var fængslet - han var lam i armene, da de endelig blev taget af, og en af de elektrikse kvægstave, som en vagt brugte til at slå hans tænder ud af munden med, under en voldsom gennembankning.
Tibetanerne er et folk, der er bundet sammen af deres buddhistiske religion - derfor er den religiøse leder Dalai Lama også den politiske leder i eksilregeringen i Indien, hvortil han flygtede i 1959, efter at den kinesiske Folkets Befrielseshær besatte Tibet i 1950. Palden Gyatso bor nu i Indien, og deltager i det daglige arbejde med Dalai Lama for et frit Tibet.

Religionsfrihed
Fra midten af 1950'erne blev klostre systematisk ødelagt og religiøse handlinger fordømt af det kinesiske styre under parolen: "Religion er den materialistiske ideologis fjende."
Kina påstår, at der siden 1976 har været religionsfrihed i Tibet.
Men siden 1996 har den kinesiske regering ført en hård linje overfor de tibetanske klostre, der er omdrejningspunkter for den religiøse udfoldelse i Tibet: Siden 1996 er 35.000 munke og nonner ud af de 40.000, der findes i hele Tibet, blevet omskolet i patriotisme og kinesiske værdinormer.
Omskolingen er åbenlys fra det kinesiske styres side, og finder sted for at rette op på det "herskende anarki blandt de studerende."
"Det er absolut nødvendigt at gennemføre patriotisk undervisning blandt civilbefolkningen og i klostrene. Den skal fastholde fædrelandets enhed og hjælpe befolkningen til at elske fædrelandet," forklarede den tibetanske parlamentsformand Raidi i en rapport om Tibets religiøse situation til Folkekongressen i sidste måned.
"Kina siger, at vi har religionsfrihed, men Tibet er under massiv påvirkning af kinesisk kultur. Når man går på gaden i Tibet er der kinesiske skrifttegn overalt, når man skal købe ind, er købmændene kinesere, så man skal kunne tale kinesisk. I dagligdagen bliver Tibetanernes sprog og kultur undertrykt," siger Palden Gyatso.
Kina har lagt vægt på tal, der viser, at den materielle status er vokset for hele befolkningen, at antallet af analfabeter er faldet markant, og at levealderen i gennemsnit er steget med 29 år fra 36 til 65.
Ud over at det er Kinas udregninger, og ikke uafhængige undersøgelser, afviser eksilregeringen i Indien også tallene som et argument for at Tibet er blevet et bedre sted at leve, efter at Kina besatte landet i 1950, fordi de ikke viser, hvordan situationen havde været, hvis Tibet havde beholdt sin selvstændighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu