Russiske rekrutters kvalitet er faldet dramatisk de seneste år. Færre end nogensinde ser frem til at aftjene deres værnepligt - mobning, ulykker og selvmord skræmmer
Mindre end 15 procent af de unge russiske mænd aftjener deres værnepligt. Tre fjerdedele af dem, der slipper for at blive indkaldt, gør det, fordi de studerer eller har små børn. For flere og flere er muligheden for at blive fri for militærtjenesten et vigtigt motiv til at tage en højere uddannelse.
Kun 18 procent af de unge russere siger, at de ser frem til at aftjene deres værnepligt. Som begrundelse for ønsket om at slippe opgiver de fleste den udbredte mobning fra ældre soldaters side - dedovsjtsjina (direkte oversat "bedstefarvælde") - som rammer nye rekrutter.
Mobning og selvmord
Tidligere i år udtalte den militære anklagemyndighed, at flere end 2.000 tilfælde af mobning var blevet afsløret i 1997. Samtidig indrømmer man, at kun omkring 100 skyldige er blevet straffet.
De officielle tal dækker efter alt at dømme over et langt større problem. Kun de mest alvorlige tilfælde - og ikke engang alle - bliver anmeldt. Et rigtigere indtryk af situationen får man sandsynligvis ved at se på tallene for 'ulykker' og selvmord i militæret.
Officielt begik 314 officerer og menige selvmord i løbet af de første ni måneder af 1997. I Nordflåden var der tale om 32 selvmord, men ifølge dagbladet Isvestija er det rigtige tal her 141 - mere end fire gange højere.
To tredjedele af alle selvmord blandt værnepligtige finder sted i løbet af de første seks måneder - hvilket også tyder på, at mobning er en væsentlig årsag.
Antallet af ulykkesofre er endnu højere: Officielt døde 1.037 værnepligtige i de første ni måneder af sidste år, mens 2.106 kom til skade. Årsagerne var mangelfuldt udstyr, lemfældige sikkerhedsrutiner - og mobning. I samme periode i 1996 omkom 874 mand.
Uanmeldte besøg
For at få et overblik over situationen sendte anklagemyndigheden for nylig en gruppe på uanmeldt besøg til flere militære enheder. Blandt dem var en elitedivision, som tidligere var opkaldt efter KGB-stifteren Feliks Dsjersjinskij.
Forholdene her var "forfærdelige", udtalte lederen af gruppen. Man fandt beviser for 272 lovbrud. I en af utallige episoder var en soldat, som sad i arresten, blevet tvunget til at spise en rotte.
Flere end 100 soldater skal være kommet alvorligt til skade ved at blive mishandlet af officerer og andre menige, men kun 37 sager var anmeldt.
Mange vælger at desertere. Antallet af desertører i de væbnede styrker er blevet tidoblet på få år. Ifølge Soldatermødrenes Komité, som kæmper for de værnepligtiges velfærd, er 12.000 unge på flugt i Rusland efter at være rømt fra tjenesten. Dsjersjinskij-divisionen alene efterlyser 180 desertører.
Nogle reagerer voldsomt på forholdene. Det seneste år er der kommet flere rapporter om soldater, der er gået bersærk i fortvivlelse og raseri efter langvarig mishandling. I november sidste år skete det for Vladimir Maltsev: Han skød fem af sine kammerater, før han rømte fra lejren i militærdistriktet Trans-Bajkal. Han blev pågrebet den følgende dag og risikerer nu livsvarigt fængsel.
Når vilkårene under tjenesten er så hårde, er det næppe overraskende, at det stort set er de mindst ressourcestærke, som faktisk aftjener deres værnepligt. For nylig udtalte administrationschefen ved den russiske generalstab, at seks procent af de nye rekrutter var tidligere straffet, ni procent var medlemmer af kriminelle grupper, otte procent tog narkotika, og 12 procent var alkoholikere.
Hvert år indkaldes 450.000 til militærtjeneste, og lige så mange bliver ifølge generalstaben fritaget af helbredsgrunde. 14 procent af dem, der møder op, har alvorlige sundhedsproblemer, og yderligere 11 procent er undervægtige.
En betydelig del af rekrutterne er 'mentalt ustabile' i forskellig grad, opgav forsvarsminister Igor Sergejev i sidste måned. På militærets hospitaler er der oprettet specialafdelinger, der skal hjælpe de undervægtige rekrutter med at tage på.
'Kontraktniki'
Om muligt er situationen endnu værre blandt de såkaldte kontraktniki - soldater, der gør frivillig tjeneste på kontrakt for en højere løn end den, andre værnepligtige får. Under valgkampen i foråret 1996 lovede præsident Boris Jeltsin overgang til et kontraktbaseret forsvar inden år 2000. Det løfte bliver præsidenten ofte mindet om.
Hidtil er der kun rekrutteret 180.000 frivillige. Af dem er 100.000 kvinder - hovedsageligt officerers ægtefæller, som forsøger at bidrage til familiens økonomi. Blandt de mandlige kontraktniki er moralen generelt meget lav - lønnen er så lav, at kun de mindst attraktive på arbejdsmarkedet søger ind.
Også blandt officererne er forfaldet mærkbart. I denne gruppe blev der sidste år registreret 18.000 lovbrud, hvoraf 3.000 bestod i at afgive ulovlige ordrer. Ifølge forsvarsministeren er der "en reel fare" for, at organiseret kriminalitet skal trænge ind i de militære enheder.
Den russiske rigsadvokat har sagt, at militæret allerede er en af de mest korrupte offentlige institutioner i landet.
I december oplyste chefen for den militære anklagemyndighed, at i alt 20 generaler - hvoraf tre tidligere indtog topposter i forsvarsministeriet - stod tiltalt for forskellige tilfælde af korruption. Han bekræftede, at sådanne lovbrud nu har antaget et hidtil ukendt omfang.
For nylig fortalte avisen Kommersant, at flere officerer fra Tver-distriktet var blevet arresteret for at have solgt våben på det lokale marked.
Tyverier fra militærets lagre giver knap nok anledning til overskrifter i Rusland længere, men denne gang helligede avisen sagen en lille artikel, fordi tyveriet var mere omfattende og de stjålne våben mere "eksotiske" end normalt. Officererne havde bl.a. solgt granatkastere og anti-luftskyts.
Sven Gunnar Simonsen er stipendiat ved Institut for Fredsforskning i Oslo.
Oversat af Birgit Ibsen.
