Læsetid: 3 min.

Snørebånd på jagt efter sko

28. april 1998

Sten Kaaløs digtkreds 'Hvisken' fortaber sig mest i rablen

DIGTE
Man burde blive oprigtigt glad når en digter, man troede at kende, pludselig overrasker, idet han forsøger nye, spændende former, der virkelig kræver noget - både af ham og hans læser. Men man glæder sig sjældent meget over dén slags digte, hvor ambitionerne og resultatet står og råber til hinanden henover en gabende kløft.
Sten Kaalø, som vi mente at kende dels for sødmefyldt og humoristisk hverdagspoesi, og dels for behjertede forslag til 'salmer', vover med sin nye bog et spring: Fra knækprosa til svømmende linjer, fra tale-digtning til systemisk skrift, fra afbildning til poetisk vision. I lange, associative forløb, ofte i seks- eller ti-linjers kasser, og i ti tætte humpesonetter gennemskriver han en kvindes liv fra barndom over ungdom til modning. Tilværelsens rejse fører fra 'Nordøerne' til en gård på landet, fra trygge kår under 'ordnede forhold' ind i modernitetens kaos. Men drivkraften hedder hele vejen: længsel efter kærlighed, en romantisk drøm om fuldendelse og forløsning. Efterhånden kommer det så, modet til at elske, modet til at være sig selv. Men det føles, som om der inden da er gået 100 år.

Tornerose
Til perspektivering af kvindesindets spænding mellem tryghed og livslyst, hverdagsliv og frihedstrang, indsætter digteren hentydninger til eventyret om Tornerose, ved hvis barnedåb der først blev lovet hende så meget lyst og godt, dernæst en grum, ulykkelig skæbne. I digtet repræsenteres det gode ved frugter, fugle m.m., ved naturen kort sagt, hvorimod det onde bl.a. konkretiseres i nazi-pytter, tremmer, by-landskaber og hårde ting. Undervejs opdager læseren små lokale ledemotiver og genkommende formler, som når der står "elske og elske" som mantra for kærlighedsdrømmen. Generelt forekommer digtet dog så springende i sin teknik, så tilfældigt i sine associationer, så brudt i sin sætningsbygning, at læseren ustandselig må finde sig i at blive smidt af vognen.
Hvordan, kan man få et indtryk af gennem følgende strofe, der, så vidt jeg kan se, beskriver modets ankomst midt i en tematisk spænding mellem husmoderliv (indenfor) og natur (udenfor). Jeg citerer uden linjebrud, da tekstens effekt netop består i dens kompakte karakter:

Lys borer sig ind mellem blomsten og katten svitser rammer gulvtæpper er elektrisk det knitrer i navle og omegn noget der ligner modet kommer måske er det morgen måske er der gået hundrede år aner konturer af svingende grene indenfor udenfor en grønhed bredes i øjenkrogen som hav majsblæst jord vil ikke længere være som i de dage der er gået vil se dem der kommer de løber

Egensindighed
Fik De den? Nej vel? Kaaløs ny digt holder på sine hemmeligheder, ligesom digteren selv gennemgående har valgt at holde egensindighedens fane højt.
I modsat ende af forståelighedsskalaen befinder sig slutningen på en sonet om husmoderrollens trygge ro, dén ro, hvis pris er smerte og uforløste længsler. Hus og mand og køer har hun, og flade marker, og lyd af møg og regn. I dette rum bliver kærligheden højst en parentes, omend en øm parentes:

Hun mærker allerede voksen-
smerten:
Være stor, ordne, gøre rent, se
til!
Hun vil tilbage til sin barn-
doms verden.

Men hun vil også elske, ja,
hun vil!
Han henter hende, lykkelig og
ør.
Hun kysser med vaniljemun-
dens dyr.

Det skildrede landlige ægteskab betyder: malkemaskine, daglig krig med kreaturerne, psykisk tortur, tilståelser og regnskab: alt andet end eventyret. Sin længsel må kvinden betro til skriften, hvis tegn stiger fra papiret som blå røg, "snørebånd på jagt efter sko".

Træsko med ler
Desværre passer dét billede kun alt for godt på hele Kaaløs digt. Hans sonetter ligner træsko med store klumper af gulligt ler, og i digtets kompakte kasse-sektioner pladres linje efter linje til med tingsopremsninger og løse erindringsbrokker, tildels på plattysk af hensyn til den regionale realisme. Ambitionen: at følge et helt lille menneskeliv med alle dets kampe og lykkeglimt, dén er såmænd tydelig nok, og man tager som gammel Kaalø-læser hatten af for hans bestræbelse på markant formmæssig fornyelse.
Hvad der imidlertid ikke for alvor er lykkedes for ham, er at få netop de stramme former til at artikulere præcis det liv, han har søgt at sætte i skrift.

*Sten Kaalø: 'Hvisken. Et digt' 46 sider, kr. 152,00, Vindrose. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu