Læsetid: 3 min.

Det der står mellem linjerne

24. april 1998

Jean Francois Lyotard er død

NEKROLOG
Den franske filosof Jean Francois Lyotard, en af hovedfigurerne i de sidste 50 års franske tænkning ved siden af Deleuze, Foucault og Derrida, er død i Paris natten mellem mandag d. 20 og tirsdag d. 21, 73 år gammel. I Frankrig har nekrologerne ligget klar i et stykke tid, for Lyotard gjorde ingen hemmelighed ud af, at han levede på lånt tid, med en leukæmi som et demoklessværd over et rigt, produktivt og lattermildt liv, som han nødigt ville forlade.
Lyotards liv, kan beskrives som et af de paradokser eller antonymier, som han yndede og dyrkede. Filosoffen, hvis store tema var driftens frie bølgen og som profeterede og udarbejdede en gennemgribende antidoktrinær filosofi, blev gjort til postmodernismens dogmatiker. Hans "aktive nihilisme" og fornægtelse af alle autoritært fastlagte sandheder, blev i mangen en eftersnakkers teoretisering ophøjet til - sandheden. Beskrivelsen af den postmodernistiske tilstand, en tilstand, hvor ingen sandheder har absolut gyldighed, og som lancerede Lyotard som verdenskendt filosof, blev antaget som - et faktum. Manden som fornægtede enhver autoritet, og som forsøgte at skabe steder, hvor tanken kunne trives frit - som i "College internationale de philosophie", grundlagt i 1981 - blev nærmest guru, ikke mindst på amerikanske universiteter.
Men Lyotard lod sig aldrig selv holde fast på de steder, hvor man ventede ham. I 1996 overraskede han alle med sin usædvanlige læsning af Malraux's liv, da han udgav en biografi Signé Malraux, som vovede halsen, og gjorde spørgsmålet om det at forstå en andens liv, til et spørgsmål om fortolkning. Heller ikke her prætenderer han at skrive sandheden, forståelse er altid af en anden art, man må sætte sit eget liv ind på at forstå. Det lykkedes i allerhøjeste grad, i stedet for kronologi skrev Lyotard: liv.

Mellem linjerne
Man tager allerede fejl af Lyotards filosofi, hvis man tror den kan læses på linjerne. Hele Lyotards projekt var at pege på, antyde, indkredse dét, som står mellem linjerne. Også her er der selvfølgelig et paradoks: at filosofere er at skrive, og det, der skal skrives, er altså det, som ikke kan skrives, dét, der står udenom, midt i, mellem og bag linjerne. Man kan selvfølgelig kalde det: det ubevidste, hvis man holder sig for øje, at lige så snart det er indfanget og sagt, er der noget nyt, som er undsluppet skriften. Den endelige afsløring findes ikke.
Lyotard er skolet i fænomenologien i Merleau-Ponty's person, en skoling han forlader, men alligevel gentagne gange vender tilbage til - især i sine æstetiske skrifter. Som mange andre i hans generation af franske filosoffer bliver Lyotards udgangspunkt dog især de store desillusionister: Der tænkes på baggrund af Freud, Marx og Nietzsche.
Samtidig gælder det, at han netop altid tænker imod den dogmatisering, disse tænkere er blevet udsat for. Allerede i de tidlige 50'ere er han med i kredsen omkring Cornelius Castoriadis og tidsskriftet Socialisme eller barbari, hvor totalitarismen i de såkaldt
marxistiske lande kritiseres.
Det er med værket Den postmoderne tilstand fra 1979, at Lyotard træder ind på den internationale scene. Her fortæller Lyotard, hvorledes de "store fortællinger" som karakteriserer modernismen, som f.eks. oplysningstidens ideal, men også marxismen, ikke har gyldighed mere. Og dér, hvor man så kunne vente en grædekonesnak, får man i stedet en jubilatorisk tilslutning til og accept af denne tilstand. Det er ganske enkelt godt det samme, at sandheden er delokaliseret og sprængt og at alt kan være gyldigt - så længe det forsvares helt ned i det nietzscheansk værdisættende individ. De store værdier er netop illusoriske. Paradokset er selvfølgelig - ak ja, igen, og Lyotard accepterede det med et skævt smil - at selv denne tilstand må proklameres - med en stor fortælling. Selv Zarathustra er profet...

Leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu