Læsetid: 3 min.

Storkonflikt får lov at rase

25. april 1998

Landet lammes fra mandag morgen. De strejkende mandsopdækkes af regeringen, som har etableret en følgegruppe

Strejke vil lamme landet mandag morgen. Ingen varer i supermarkederne, et stop i industrien, og et stop for eksporten er det øjeblikkelige resultat. Og først når strejken har ramt meget hårdt, vil politikerne måske gribe ind.
Undtagelsen er de såkaldt livstruende områder som sygehusvæsen og dele af forsyningsvirksomhederne.
I aftes indkaldte statsminister Poul Nyrup Rasmussen både LO, DA og arbejds- økonomi- og finansministrene til et krisemøde. Arbejdsgivere og lønmodtagere lovede regeringen at friholde de livstruende områder fra konflikten. De særlige områder vil arbejdsminister Ove Hygum følge med en tværministeriel strejke-opsynsgruppe.
Gruppen skal sikre, at konflikt-parterne lever op til deres løfte.

Stålsat afvisning
Til gengæld var statsministeren stålsat i sin afvisning af at ville gøre en ende på konflikten politisk.
"En gang i mellem falder kæden af, og tingene går rivende galt. Det er sket i aften. Det er dybt beklageligt, men det er parterne, der har ansvaret, og regeringen agter ikke at feje op.
Der hviler et centnertungt ansvar på parterne for at gå ind og rette op på den skade der er sket," sagde en vred statsminister i går.
"Regeringen kunne ikke drømme om at give så meget som en flig til parterne for at løfte deres ansvar for dem," fortsatte Nyrup.
Og umiddelbart er parterne meget langt fra hinanden.
"Vi er færdige med at forhandle. Vi har en aftale, og den står vi ved. Dansk økonomi kan ikke klare mere," sagde Niels Fog, formanden for Dansk Arbejdsgiverforening i går, og henviste til udmeldinger fra nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, der i forgårs opfordrede til løntilbageholdenhed.
Hans Jensen fra LO beskyldte DA for nu at ville tale magtens sprog: "Og det kan vi også i fagbevægelsen," sagde en kampklar Hans Jensen.
Christiansborg er sat skak-mat efter lønmodtagernes afstemning. Forhandlingsretten er et helligt princip for de fleste partier, og eftersom strejken er kommet til verden med alle spilleregler overholdt, fralægger politikerne sig ansvaret.

Hug- og stikfast opposition
Oppositionen er hug- og stikfaste, når talen falder på et politisk indgreb. Den normale procedure ved et politisk indgreb er at ophøje forhandlingsresultatet til lov. Og det er svært for en socialdemokratisk regering at underkende arbejdernes ønske om en storkonflikt. Dén situation gemmer V og K sig bag.
"Det må være regeringens udspil", siger Anders Fogh Rasmussen, Venstres nye leder.
"Hvis samfundet går helt i stå, eller livsvigtige funktioner bliver truet, kan regeringen blive tvunget til at foretage et lovindgreb som stopper konflikten," siger Fogh.

Nej til spekulationer
Venstre vil ikke selv kræve et indgreb. Men hvis partiet skal støtte et indgreb, må det ikke indebære flere omkostninger for erhvervslivet, end det forkastede overenskomstforslag gjorde: "Et lovforslag må i givet fald bestå i, at mæglingsforslaget ophøjes til lov. Det vil være helt uholdbart, hvis et lovindgreb består af noget som helt andet. Ingen af parterne må kunne spekulere i, at de kan få mere ved lovgivning i Folketinget end ved aftale med hinanden", siger han.
Akkurat samme holdning har Det Konservative Folkeparti: "Hvis det på et tidspunkt viser sig at samfundet tages som gidsel, har politikerne en klar pligt til at gribe ind. Udspillet må komme fra regeringen. Og jeg kan under ingen omstændigheder forestille mig, at der kan blive tale om andet end at ophøje mæglingsforslaget til lov, som der er tradition for," siger Pia Christmas-Møller.
Det er en linie, der vinder gehør, også i det lille radikale regeringsparti. De radikale vil helst overlade det til parterne at rede trådene ud.
"Men vi vil ikke finde os i det, hvis vitale samfundsinteresser bliver sat over styr. Et indgreb bliver i givet fald enten mæglingsforslaget ophøjet som lov, eller intet," siger gruppeformand Jørgen Estrup.
Det var urafstemningen blandt fagbevægelsens medlemmer, der forkastede resultatet af årets overenskomstforhandlinger. Med 55 procent imod og 44 procent for, besluttede altså LO's og FTF's medlemmer, at OK-resultatet ikke var godt nok. Og uddelte dermed en begmand til fagforeningernes forhandlere.

Leder her på siden
Side 4: Historisk protest-nej til forlig, LO mildner konflikt for at undgå regeringsindgreb
Side 5: Lovændring væltede forlig, Frygt for tomme tanke

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her